Venstre folketingskandidat, Tobias Jørgensen, besøgte tirsdag den 18. oktober virksomheden Nordicco på Karatmagervej i Fredericia. Jørgensen har oplevet en tendens til, at virksomheder siger, at de har det svært med det danske system i forhold til det at drive virksomhed, men Dennis Thomsen fra Nordicco er af en anden opfattelse.
Nordicco er en familieejet- og ledet virksomhed , som vil bidrage aktivt til at accelerere omstillingen til et mere bæredygtigt samfund. Virksomheden udvikler og producerer klimavenlige HVLS-ventilatorer og styringssystemer. Løsningerne fra Nordicco forbedrer indeklimaet, sænker energiforbruget, reducerer CO2-udledningen og eliminerer luftbårne bakterier og vira. Nordicco har eksempelvis kommuner som kunder, hvor de eksempelvis i haller og på skoler opsætter HVSLS-ventilatorer- og styringssystemer.

Efter en rundvisning på virksomheden, hvor Pernelle Jensen og Kenny Bruun Olsen fra Venstres byrådsgruppe i Fredericia, deltog med Tobias Jørgensen, gik turen ind i et mødelokale, hvor Dennis Thomsen fortalte om Nordicco, og til sidst fortalte Venstre-kandidaten om hans baggrund, og hvad han vil kunne arbejde med i Folketinget til fordel for en virksomhed for Nordicco.

Efterfølgende gjorde Tobias Jørgensen status over besøget, hvor han blev inspireret af at møde en virksomhed, som har international erfaring, og har oplevet hvordan man driver virksomhed ude i den store verden, og sammenlignet med det, så har virksomhederne gode forhold i Danmark, var konklusionen.
– Det er fantastisk at have iværksætteri på det niveau i Fredericia. Det er nyt land for mig. De har international erfaring og så få at vide, at vi i Danmark er et godt sted at drive virksomhed. De oplever ikke bureaukrati som man gør det andre steder. Det sætter det lidt i perspektiv. Vi skal tale os selv mere op. Vi skal ikke have fokus på administration, og ikke have for meget kontrol, og give friere rammer, og stole på produkterne, der kommer er gangbare, siger Tobias Jørgensen.