I Fredericia har der været indbrud i en butik, men tyvekosterne er fundet igen.
Lars Nielsen fra Patruljecenter Syd oplyser, at der har været indbrud i en butik i Jyllandsgade mellem tirsdag klokken 16:00 og onsdag klokken 08:00, hvor man er kommet ind igennem en bagdør og har gennemrodet butikken, og blandt andet stjålet en bærbar computer.
Tyvekosterne blev fundet onsdag klokken 10:10 på legepladsen på Nørre Voldgade.
– En anmelder ringede og sagde, at der lå en masse ting på legepladsen. Da vi kom frem, fandt vi hurtigt ud af, hvilket indbrud det stammede fra og afleverede kosterne tilbage, siger Lars Nielsen.
Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.