En tyv gad tilsyneladende ikke gå rundt mere, da en kvinde fra Fredericia har fået stjålet et el-løbehjul

Vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen oplyser, at der er en sag med et tyveri af et uregistreret køretøj fra Baldersparken. Det er anmeldt mandag klokken 13:19. Det uregistrerede køretøj er et el-løbehjul.

– En kvinde har fået stjålet det fra bag en carport. På overvågningen kan man se, at gerningsmanden bruger det frem og tilbage. Løbehjulet har røde ledninger og er sort, siger Ellesgaard.

Politiet har endnu ikke modtaget videomaterialet, og derfor er der endnu ikke noget signalement.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.