Verden er under forandring. Det, der engang, var god børneunderholdning, er stødende i 2022. Det er konklusionen fra TV 2, der har valgt at fjerne den tredje julekalender om den populære nisse, Pyrus.

Reaktioner fra forældre og seere har fået TV 2 til at fjerne Pyrus fra sendefladen. Ikke alle Pyrus-julekalendere, men en bestemt. Det sker med den begrundelse, at skildringen af menneskene i den er forældet. Det siger konstitueret fiktionschef hos TV 2, Mette Nelund.

– Der er skabt rigtig meget debat om den beslutning, vi har truffet. Det er jeg glad for, for det er en vigtig debat, vi har fået sat i gang, siger Mette Nelund til TV 2s egen presse og fortsætter:

– Vi har genset “Alletiders Julemand” med et fornyet blik. Med det fornyede blik har vi kunnet se, at julekalenderen indeholder forældede skildringer af mennesker og kultur, siger Mette Nelund.

Der er under en uge til 1. december, og mange forældre, der selv var børn, da Pyrus løb over skærmen, har svært ved at få forstå beslutningen, kan man se i kommentarsporet på samtlige danske medier, men TV 2 står fast på beslutningen, og fortæller, at man tidligere har modtaget racismeklager vedrørende episoder i .Alletiders julemand.

Blandt andet er der klaget over sagen:”Gi’ mig guf og gi’ mig godter”, som vises flere gange fordelt over julekalenderens 24 afsnit, danser børn rundt klædt ud som flødeboller. I samme klip er børnene malet sorte i ansigtet, og det kaldte en seer for blackfacing. I en scene i afsnit 8. bliver tre drenge skældt ud og dyppet i blæk, fordi de driller en dreng med hans hudfarve.

Det er få uger siden, TV 2 kørte en større dokumentarserie om selve skuespilleren bag Pyrus, Jan Lindberg. Her kunne man se, at han stadig var elsket af børnene og deres forældre, og han er da heller ikke pillet helt af sendefladen, TV 2 har nemlig erstattet den ene julekalender med en anden Pyrus julekalender.