En rekordlang rejse fra Himmerland til Føvling overrasker og giver håb om at vende den negative udvikling for den truede kirkeugle.

En kirkeugle fra Himmerland med stor rejselyst har spiret et nyt håb for fremtiden for den truede ugleart i Danmark.

En kirkeugle fik i juni 2019 sat en GPS-logger med en radiosender på ryggen, der skulle vise sig at give værdifuld viden om Danmarks mindste ugle.

I foråret 2022 lykkedes det at fange selvsamme kirkeugle i landsbyen Føvling nordøst for Ribe, hvor den havde fundet en mage.

På det tidspunkt havde den GPS-mærkede kirkeugle i ugleflugtslinje tilbagelagt 169 kilometer fra sin fædrene himmerlandske gård til sit nye sønderjyske yngleområde.

Rejserekord giver nyt håb
Det er mere end dobbelt så langt som den kirkeugle, der havde den hidtidige danske rekord i disciplinen spredning for kirkeugler.

– Det var meget overraskende for os alle, at kirkeuglen var i stand til at siksakke gennem Jylland for til sidst at finde en mage. Her gik vi og troede, at kirkeuglen var en, undskyld udtrykket, dum og doven lille ugle, der kun bevæger sig få kilometer fra det sted, hvor den er klækket, og så finder vi ud af, at den kan flyve over store afstande på udkig efter artsfæller. Det er godt nyt for bevaringsarbejdet for kirkeugler i Danmark, siger landmand Henrik Bertelsen, der er formand for Familielandbruget Sydvest og formand for Vildtforvaltningsrådets kirkeuglegruppe.

Den generelle opfattelse har indtil nu været, at kirkeuglens øjensynlige uvilje mod at bevæge sig over store afstande er en af udfordringerne i forhold til at øge den udrydningstruede danske bestand. Men den lille ugles rejse fra Himmerland til Føvling giver et håb om, at netop den udfordring ikke er så alvorlig endda.

Den helt store udfordring for kirkeuglerne er imidlertid stadig manglen på føde i det dyrkede land. Især i yngletiden, hvor fødemængden er afgørende for, hvor mange unger, de få kirkeuglepar får på vingerne.

Variation i uglens nærmiljø
Kirkeuglen lever af smådyr. Ud fra en energimæssig betragtning kan det ikke betale sig at flyve langt for at hente bittesmå fødeemner til ungerne. Derfor er der brug for arealer med en variation af smådyr helt tæt på gårdene, hvor uglerne yngler.

– Vi ved, at kirkeugler kræver en mosaik af forskellig vegetation i deres nærmiljø for at trives, men de kan nøjes med et areal på størrelse med en fodboldbane. Her skal der til gengæld være en variation med afgræssede områder og kort vegetation, som veksler med højere græs. Husdyrhold i det fri med hestepærer og kokasser fyldt med insekter er til gavn for kirkeuglen. Den enkelte landmand kan i det små gøre meget for uglen, siger Henrik Bertelsen.

(Læs hele historien af Jan Skriver i Fugle & Natur #3, 2022 – Vedhæftet)

Fakta om kirkeuglesamarbejdet:

Der er i dag 10-13 kendte ynglepar af kirkeugle, der befinder sig på lokaliteter syd for Aalborg og enkelte i det øvrige Jylland, inklusiv parret i nærheden af Føvling i Sønderjylland. Så sent som i 1960’erne var kirkeuglen Jyllands og Fyns mest udbredte ugle med formentlig langt over 1.000 ynglepar.

Vildtforvaltningsrådet har nedsat en arbejdsgruppe, der skal være med til at bane vejen for bedre levevilkår for kirkeuglen.

Gruppen består af repræsentanter for Landbrug & Fødevarer, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse.

Sammen med en lang række frivillige og i samarbejde med Aalborg Zoo, Aarhus Universitet og Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet arbejder gruppen systematisk på at redde kirkeuglen som ynglefugl i Danmark.

Arbejdet er finansieret med penge fra Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg Zoo og Jægernes Naturfond suppleret med frivillige bidrag.