Fredericia Billiardklub holder til på Nørrebrogade 131. De omkring 60 medlemmer er passionerede og trofaste, men de hører ikke til blandt den yngste del af befolkningen, lyder det med et smil på læben. Håbet er at få udbredt budskabet om klubben, men det er ikke sådan bare lige til.
En flok mænd i den modne alder samles til ugentlig til billiard i Fredericia. En af påstandene om spillet er, at det hører sig til på en bodega, men sådan foregår det ikke i lokalet på Nørrebrogade eller i landets øvrige billiardklubber. Faktisk må man slet ikke indtage alkohol, når man spiller, selvom det kan lyde fristende, når man må det på bodegaen.
– Det er alle typer, der kommer, og spiller her. Det er en formodning om, at det er et værtshus spil, men der er det altså ikke, det er en sport, og en sport for alle simpelthen. Øl er sågar bandlyst under kampene, der er regler om, at man først bagefter spillene kan få en øl, så kan man ligesom i andre sportsgrene have en 3. halvleg der. Den her regel gælder på alle niveauer, fordi det kræver at man har samme evne som normalt. Ofte er der også brød og kaffe nogle gange varm mad efter spillene, det har vi gjort til en form for husregel. Men formodningen om at det er et værtshusspil, det vil vi gerne have malet til jorden, siger Fredericia Billiardklubs næstformand, Hans Jørgen Rand.
Klubben, der har omkring 60 medlemmer og fejrede 25 års jubilæum i efteråret 2019, tilbyder to former for billiard, nemlig kegler og carambole.
– Der er utrolig mange forskellige former og discipliner inden for billard. I vores klub spiller vi den, som de fleste kender nemlig keglebillard. Her spiller man indtil, der ikke kan laves flere point, modsat værtshus spillet, som hedder skomager, der har du et stød. Her gælder det om at ligge “dårligt” op til modstanderen, hvorimod det vi spiller med forsæt, der skal du ligge godt op til dig selv hver gang, for at kunne lave så mange point som muligt, siger bestyrelsesmedlem Ole Jensen og kommer ind på turneringsformen:
– Den generelle turnering det er som regel med firemands hold, hvor man har en 1.-2.-3.- og 4. mand, som vurderes efter snit altså, hvor god man er, denne form er mest udbredt. Snittet findes pr. år, som angives i et årssnit, som registreres. Vi har også nogle tomands hold både i kegler og carambole, samt nogle individuelle turneringer henover året, som man kan melde sig til.
Netop det at spille på hold er noget, som de fleste foretrækker.
– Det er slet ikke alle, der vil ligge og køre rundt i landet, for at spille de her kampe alene, siger Ole Jensen og fortsætter:
– Holdkampene spilles gerne en gang om ugen, eller hver fjortende dag. Divisionerne foregår i weekenderne, og så har man nogle serie turneringer, som er på hverdage. Hvis man for eksempel spiller Serie 1, så er det en onsdag aften, hver anden uge. Her skiftes der så mellem ude- og hjemmekampe. Turneringen holder pause mellem april og august.
Tager man et kig rundt i lokalet på Nørrebrogade, da AVISEN var til stede, var det bestemt ikke det yngre klientel, der var til stede. Det er dog ikke bare lige sådan at lokke de unge til.
– Hvis vi skal have den yngre generation med, skal vi prøve at lave så meget PR som muligt. Tidligere havde man det, der er kaldtes billardens dag, hvor man en gang om året, typisk i uge syv, har man lavet et åbent hus arrangement i forskellige klubber rundt omkring. Det har givet nogle enkelte nogle, men ikke noget så det virkelig batter. Men de artikler, som er udgivet, det giver noget. Samtidig med hang vi plakater op på skolerne, men det gav ikke det samme resultat. Det er svært at få fat i ungdommen. Derfor ser vi også gerne at flere pensionister, de som er stoppede på arbejdsmarkedet, kommer, og kan gå og hygge sig med det her, samtidig med, at de har det sociale her. Vores alderssnit er rimelig højt, hvilket det er i de fleste klubber. Enkelte klubber i storbyer som Århus og Aalborg, de er gode til det med de unge, men det kræver også at man er en del flere unge mennesker så, siger Hans Jørgen Rand.
Rand mindes, at man tidligere kørte til turneringer over en hel weekend med ungdommen, og det var noget af det, der trak i dem, da det gav mere end bare at møde op i klubben og spille en almindelig turneringskamp en gang imellem.
– Det var hyggeligt dengang man kunne, køre til ungdomscup med de unge mennesker, men det er ved at være lang tid siden. Men jeg husker da selv fra jeg spillede håndbold som yngre, der skulle det sociale også være med, så man kunne rystes sammen, slutter Hans Jørgen Rand.
