EWIIs topchef Lars Bonderup Bjørn forstår regeringens ønske om at hjælpe forbrugerne, men EWII og de danske forsynsselskaber har ikke systemerne til at håndtere lån. Derfor foreslår han, at bankerne får låne-opgaven. Han peger samtidig på to scenarier, der kan løse energikrisen. Den ene er positiv, imens den anden vil forlænge krisen med store samfundsmæssige konsekvenser.
Lars Bonderup Bjørn og resten af medarbejderne hos energikoncernen EWII har travlt i disse dage. Efter regeringens pressemøde i sidste uge smeltede telefonerne næsten ned, derfor måtte man lave et autosvar til de kunder, der ringede for at høre om lån i forbindelse med deres energiforbrug. Det kunne man ikke svare på endnu, og man kendte jo ikke løsningerne endnu, forklarer Lars Bonderup Bjørn. I dag mødes politikerne i København for at drøfte løsninger i forbindelse med den energikrise, der har taget fart de seneste måneder. Det var imidlertid noget, man forventede ville ske, forklarer topchefen i dette interview.
– Vi var ikke forberedt på regeringens udmelding. Det kan jeg starte med at slå fast. Vi vil dog gerne løse opgaven, men vi har ikke systemerne til at kunne gøre det så hurtigt, som det er ønsket. Derfor har vi foreslået, at bankerne får den opgave. Rent praktisk er det 1. oktober, at folk i det meste af Danmark får, ikke hos os, vi har månedsafregning, men i resten af landet, en kvartalsopgørelserne, flere steder med forudbetalinger, og det er første gang, at der kommer et stort hop den 1.oktober, siger Lars Bonderup Bjørn og uddyber:
– Selvom vi gerne ville løse opgaven, så kan det ikke lade sig gøre, hverken at være klar til den 1.10 eller til 31.12, som er næste hop, så rent praktisk er det at love noget, der ikke kan lade sig gøre. Det er ligesom, når SKAT skal omprogrammere. Det er noget mere omstændigt, end man forestiller sig. Derfor kan bankerne komme på tale. De kender deres kunder, de har kassekreditten, der er det værktøj som helt naturligt kan bringes i spil og bruges til det. Det er det værktøj, vi dybest set skal programmere. Alternativt skal der komme et andet politisk forlig. Der er ingen, der kender forligsteksten endnu, så det er en svær diskussion, men man meldte ud, at man skulle se på elregningen for et år siden, og så skulle man kunne udsætte resten til lån, men hvad betyder det. Skal det lægges på de næste 12 måneder, hvor regningerne ser ud til at blive højere. Hvor lang tid er det? Hvad er det for nogle muligheder, folk skal have, så de i perioder kan afdrage mere eller mindre. Der er tusinde spørgsmål, der melder sig, når det skal programmeres. Vi kommer ind på en glidebane, hvor næste politiske foreslag kommer, så det er meget usikkert, hvad der sker, siger topchefen.
Som samfund må vi gøre noget for at hjælpe
EWII oplever, sammen med alle andre forsyningsselskaber, at antallet af henvendelser stiger markant efter de politiske udmeldinger, og det gør det svært, for selskaberne har ikke svarene til forbrugerne.
– Det er ikke altid, at folk ringer så konkret, men de vil gerne høre om mulighederne. Det er ren mekanik, når statsministeren afholder et pressemøde med emnet, så regner folk med, at det er på plads, og man kan ringe til sit elselskab og få et svar, men det kan vi ikke give dem. Vi kan sige til dem, og det har vi været nødt til at sætte på vores automatiske telefonsvarer; at vi ikke har noget svar, forklarer Bonderup Bjørn, der forstår politikernes tanke bag oplægget, men ikke er sikker på, at det er løsningen på længere sigt, siger Lars Bonderup Bjørn.
Normalt skal man sætte tæring efter næring, men det er en ekstraordinær situation, man står i lige nu, slår Bonderup Bjørn fast.
– Jeg har den opfattelse, at grundtanken er rigtig nok. Generelt, hvis omkostningerne stiger, så skal man sætte tæring efter næring, men det vi står med her er kollektivt. Det betyder, at hvis vi ikke sørger for at håndtere det her med en vis styring, og sørge for, at folk ikke bliver nødt til at gå fra hus og hjem i hobetal, så er vi nødt til at gøre noget som samfund. Vi er nødt til at skabe nogle muligheder, der hvor folk bliver presset, men det er meget differentieret rundt i landet. Trekantområdet er ikke det værst ramte sted. Varmen er i høj grad baseret på træflis, hvor man ikke har haft så store prisstigninger, som de steder, hvor man får varmen baseret på gas. De steder får man både el- og gasregninger oven i hinanden. Dertil kommer, at der kommer en vandregning også, hvor det bliver dyrere, fordi det er dyrere at drive vandselskab, den kommer dog over en længere periode, siger Lars Bonderup Bjørn.
Lars Bonderup Bjørn forventer, at markedet finder et roligere stadie igen, men han tør ikke sætte dato på, hvornår roen indfinder sig igen.
– Generelt er der flere forklaringer på, hvorfor det er gået, som det går lige nu. Putins krig i Ukraine er meget i fokus lige nu, og det er nok også marginalen, der skubber det ud over kanten, men samtidig er det sådan, at en del atomkraftværker i Frankrig er ude af drift. Frankrig plejer at være nettoeksportør af energi, nu er de importør. Det trækker meget energi ind, blandt andet fra Tyskland. Tyskland har samtidig planlagt at lukke deres atomkraftværker ned den 31.12.2022, man kan måske nu forlænge den dato for nogle af værkerne uden at holde dem i drift, men holde dem klar. I Norge mangler der vand, det er der, hvor vi har billig strøm fra. Når det vælter ned fra Norge, så har de gode vandkamre, så er det billigt. Det, der gik helt galt i august var, og det er specielt for august i år, at det stort set ikke blæste. Ellers har det faktisk været et fint vindår, men i august, hvor priserne stak helt af, fik vi lige den manglende vind på toppen også. Der er flere elementer, der er blandet sammen, siger han og fortsætter:
– På et tidspunkt finder markedet roen igen. Det, der gør det svært lige nu er, at roen kan komme af to årsager. En ting er, hvis det begynder at regne, Frankrig får atomkraftværkerne op at køre igen, og i det hele taget, at der kommer orden i systemerne igen; solen skinner og det blæser godt, der er første faktor. Den anden faktor er, og den er mere træls og forfærdelig at tænke på: Lige nu er priserne så højt oppe, at hvis det fortsætter, i ikke ret lang tid, så begynder vi at se, vi har set de første; fabriksnedlukninger. Simpelthen fordi, det er billigere for virksomhederne at stoppe deres produktionslinjer. Her til morgen hørte jeg om cafeerne, der stiller spørgsmålstegn ved om, de kan fortsætte driften. Hvis først et meget stort antal melder ud om nedlukninger, så falder efterspørgslen efter energi dramatisk, og hertil kommer der masseafskedigelser. Så har vi en træls kombination, hvor det godt kan være, at vi fik de lavere priser igen, men på et grundlag, der hed masseafskedigelser, og der tager det tid, før markederne kommer op at stå igen.
Lars Bonderup Bjørn ser også, at EU-kommisionen arbejder på en række indgreb og reguleringer, hvilket han godt forstår. De er nødt til at reagere, siger han, men det er komplekst, hvad man skal gøre.
– Jeg kan rigtig godt forstå, at man har debatten i EU, fordi riskoen og konsekvensen for og ved social uro, hvis vi får fabriksnedlukninger, massearbejdsløshed og så videre, kan blive voldsom. Derfor forstår jeg debatten, det er mere praktikken, jeg stiller spørgsmålstegn ved. Det med at konstatere, hvem der tjener mange penge på det her, er svær. Der er ingen tvivl om, at traderne tjener mange penge, det gør Saudi Aramco (Saudi Aramco, også kendt under det engelske navn Saudi Arabian Oil Company, er det statsejede olieselskab i Saudi-Arabien. Saudi Aramco er det største olieselskab i verden, både målt efter olieproduktion og påviste oliereserver red.) også. Når jeg kigger i min egen forretning har jeg steder, hvor jeg tjener mange penge, men jeg har også steder i forretningen, hvor vi taber mange penge, siger Lars Bonderup Bjørn og slutter:
– Skal jeg så pengene, hvor man tjener mange og tage tabet på det andet, eller skal man have lov at lave modregninger? Det er virkelig kompliceret at forholde sig til i praksis. Jeg misunder dem ikke opgaven, men at de er nødt til at gøre noget, det er jeg sådan set enig i. Vi må se, hvor de politiske forhandlinger ender. I forhold til hele energikrisen, så er jeg bekymret, jeg tror desværre, at vi kan risikere en stor nedtur på denne krise, som vi må leve med i et stykke tid.
