127 tilmeldte, heraf 42 udvalgt til at deltage i 7 indledende runder.
Novice
Den eneste standupper jeg har oplevet live, er kongen: Anders Matthesen. Ellers er mit kendskab hentet fra tv. Nogle er virkelig morsomme, men jeg har ofte zappet videre, når det alt for ofte er for ringe. Så jeg var noget spændt på, hvordan jeg ville reagere på aftenens opkomlinge.
Stand Up
Når man ikke er specielt velbevandret i genren, så må man jo google. Muligvis er de første hofnarrer, barder og skjalde. Nogle mener, at Dirch Passer var en af de første i nyere tid, da han i sin tid turnerede med sit onemanshow. Jeg husker ham til en jubilæumskoncert (25 år?) med Fredericia Jernbaneorkester. Her skulle han underholde. Han var så elsket og populær, at han formåede at gå ind på scenen fra den ene side – kikke på publikum – og gå ud i modsatte side uden et ord. Hele Fredericia Teater lå nærmest på gulvet og skreg af grin. Tænk! Vi var måske heller ikke så forvænte dengang.
For en del år siden tale jeg med Niels Hausgaard, som undrede sig over, hvorfor ingen havde taget hans stil op. Hans optræden var/er jo en form for stand up – måske i dag nærmere Sit Down komik. Men der er jo godt nok sket noget siden.
I øvrigt er det overraskende, når man ser på listen over DM-vindere i Stand Up gennem de sidste 30 år. Mange af de store kendte i dag vandt ikke, og mange of vinderne er ukendte i dag. Nøjagtig som at mange kendte skuespillere ikke kom ind på skuespillerskolen.
7 håbefulde deltagere
Værterne, Hav og Kamal – kendte fra DR P3, skulle kæde aftenen sammen. Okay charmerende, men ikke verdens sværeste job.
De syv performere stod derimod over for den utaknemmelige opgave at imponere publikum på sølle fem minutter. Her kræves sammenhæng – en rød tråd og evnen til at gribe publikums reaktion. Ikke bare at fyre vittigheder af fra hedengangne 555 vittigheder. Ikke at stå i sin egen boble, men interagere med ”dem derude”. Når det lykkes, svæver man, det kører. Hvis ikke er det træls, når ”idioterne” ikke forstår pointerne. Her er det tydeligt, om wannabe-komikerne, trods nervøsitet, har overskud til at håndtere enhver uventet situation.
Deltagerne kom bl.a. ind på emner lige fra papsøgerør, klima, pruttelyde, skak, racisme til dildoer m.v. Det var sjovt nok undervejs, uden at jeg dog skraldergrinede og slog mig på lårene.
Under bæltestedet
Jeg kan godt have et noget anstrengt forhold til, at stand-uppere tyr til vittigheder, der absolut skal være under bæltestedet. Ikke fordi jeg ikke kan grine af den slags, og jeg har da også selv fyret nogle af i ny og næ, men det er da sjældent specielt intelligent. Vor gode (fredericianske) ven Melvin Kakooza (som i øvrigt vandt DM i 2017), tror jeg, aldrig har anset det for nødvendigt at synke derned. Han har bevist, at humor kan bevæge sig i talrige andre sfærer.
Med fare for en shitstorm kan jeg heller ikke lade være med at nævne, at jeg finder det patetisk, når visse meget populære rappere herhjemme også anvender et vulgært vokabularium. De har nok også andre gode tekster, men de sjofle er for fremtrædende. Man skulle tro, de ikke fik lov til at sige ”tissemand”, da de var ti år – så nu, når man er voksen, skal der virkelig kompenseres!
Men uha, hvor er det frihedsskabende, at man må sige, hvad som helst!!! Måske er det også derfor, at børn og unge kan lide det, for så er det ligesom legitimt at bevæge sig på forbudt område og sige noget grimt.
Mikrofonlyd
Når det er ord og sætninger, der er centrale og ender i en pointe, er det jo vigtigt med den rette taleteknik og mikrofonlyd.
Artikulation handler om at tale tydeligt, ikke for hurtigt og anvende de rette pauser – også når publikum larmer for meget. Mikrofonteknik: Hav den rette afstand og tal ned i mikrofonen. ”Skråt op!”: mikrofonen skal holdes skråt op til munden, så lyden kommer ned i ”isvaflen”.
Så har lydmanden (lydpersonen!) jo også sin betydning. Der var sådan set god lyd hele aftenen, men der er altså forskel på, når en kæk 14-årig pigestemme er på i forhold til røsten fra en brunstig 25-årig ungersvend. Her kunne der have været justeret lidt mere på ”knapperne” ang. styrke og bund.
Pause – så Thomas Warberg
Efter de syv komikeres indslag var der pause, hvor publikum kunne stemme på to.
Mens vi ventede spændte på afstemningsresultatet underholdt Thomas Warberg. Han var morsom, men beviste jo også at rutine og erfaring er væsentlig. Så har man overskud. Han greb fat i lokale referencer og beviste morsomt kejtet, at der skal være en rød tråd i sin optræden.
Vinderne: Johnny Robertson og Henrik Danielsen
Alle på scenen – og vinderene blev kundgjort.
Johnny Robertson og Henrik Danielsen blev de to, der gik direkte videre til semifinalerne. Ok i orden. De formåede at være selvironiske, og specielt Johnny Robertson havde linje i tekst og optræden.
Så var aftenen slut, men jeg er senere blevet gjort opmærksom, at Ida Thorsted blev nummer tre og skal videre i en opsamlingsheat.
Ida Thorsted
Ida er interessant. For det første er den 14-årrige vist den yngste, der nogensinde stiller op. Man skal være 15! Desuden er hun fyldt med ungdommens uimponerede gåpåmod. Hun deltager i øvrigt i øjeblikket i DR Ultras ”Klassen”.
Jeg blev bl.a. ramt, da hun tog pis på os, der stadig er på Facebook. Hun havde også selvironien, hvor middelfartpigen gjorde grin med sin egen by. Alle motorvejene fører væk fra Middelfart!
Held og lykke med næste show, men overvej lige, om du ikke skal have din omvendte kasket på eller et hårbånd med en enhjørning. Så behøver du ikke ustandseligt at køre hånden gennem håret!
Mere om de medvirkende
Arrangørerne kunne godt have haft flere oplysninger om de medvirkende, både mundtligt og på skrift. Det er ikke nok at have billeder på instagram. Jeg er vant til fremragende programmer fra Fredericia Musicalteater.
Men alt i alt en god – noget kort aften med billetpriser, som vel skal retfærdiggøre, at vinderen i sidste ende modtager 100.000 kr.
Bedømmelse: Ha ha ha ha– tøhø.
