Igen er en varebil i Fredericia blevet tømt. Denne gang i Jyllandsgade mellem lørdag og søndag.

– Mellem lørdag klokken 14.00 og søndag 07.50 er der knust en bagrude til en kassebil, der holdt parkeret ud for Jyllandsgade 28 i Fredericia. Man har fået adgang til varerummet, og der er stjålet el-værktøj, en industristøvsuger, en borehammer, en batteridrevet skruemaskine, måleinstrumenter og en værktøjskasse, oplyser Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi mandag morgen.