På landsplan har de danske Social- og Sundhedsskoler kørt et tiltag om rollemodeller, der har været ude at repræsentere skolen på eksempelvis folkeskoler og uddannelsesmesser, hvor de har talt med potentielle elever og deres forældre. To af dem er Dea Stewen og Pernille Andersen, der ser tilbage på et forløb, hvor de har været med til at tale faget op.
I alt har der været 150 elevambassadører landet over i projektet, der også har involveret YouTuberen Rasmus Brohave, der var hyret til at træne og kvalificere de unge ambassadører. Han har stor erfaring med at nå unge målgrupper på de sociale medier, har over 280.000 følgere på hans YouTube kanal, og har bl.a. øget kendskabet til en række uddannelsesmuligheder med sin YouTube-serie ”Hvad kan jeg blive”. Som led i serien lavede han i 2020 i samarbejde med social- og sundhedsskolerne en film om at blive social- og sundhedsassistent.
Nu lakker projektet mod enden, og det er tid til at se tilbage på, hvordan det har været. To af eleverne, der har været med, er Dea Stewen og Pernille Andersen, som begge er 23 år, og går på Social- og Sundhedsskolen Fredericia – Vejle – Horsens (SOSU FVH).
– Det har været spændende og sjovt, udfordrende fordi man netop skal ud at snakke med unge mennesker og deres forældre, men det har været rigtig spændende og rigtig lærerigt, siger Dea.
Pernille stemmer i. Hun har oplevet, at faget blev talt ned, og med indsatsen som rollemodel har hun været med til at gøre et forsøg på og ændre det.
– Jeg synes det her rollemodelsprojekt er mega fedt. Jeg kommer selv fra en meget stor omkreds, hvor faget har været talt ned til, og de har ikke kunne forstå, hvorfor jeg har valgt at tage arbejdet, fordi de havde den holdning, at det blot var et “slavearbejde”, hvor man skulle passe ældre, og i den forbindelse synes jeg, at det har været mega fedt at se, at der er nogen, der går forrest, og siger, at de gerne vil udbrede det her, og gerne give det god klang, og fortælle om det gode budskab, fordi det er så meget mere, end bare at passe ældre, så det har været mega fedt, også at være en del af, siger Pernille.
Det er ens for både Dea og Pernille, at de inden de startede på SOSU-skolen havde gennemført en anden uddannelse. Da de skulle videre ville skæbnen, at det blev SOSU-faget de valgte.
– Jeg har selv en lidt anderledes historie end mange af de andre, som har været med ift. min vej hertil, og den måde jeg brænder for faget på. Jeg har en anden uddannelse, og har været ude at rejse, og da jeg kom hjem fra den her rejse, der vidste jeg ikke, hvad jeg skulle, så derfor var jeg inde og google, hvad, der var af arbejde med mennesker, og der fandt jeg så frem til SOSU-uddannelsen, og så søgte jeg ind, siger Dea og suppleres af Pernille:
– Min historie starter jo egentlig som ufaglært på mit mors arbejde, hvor hun er social- og sundhedsassistent, og derefter vælger jeg faktisk at tage uddannelsen, fordi at der er rigtig mange, der mener, at det er det jeg skal, og det kunne jeg faktisk også godt mærke på mig selv, at det var noget, jeg rigtig godt kunne lide at lave. På daværende tidspunkt, der var det jo kun på hjælper niveau, og så valgte jeg simpelthen at tage assistenten, fordi det var spændende. Der var mange ting, som jeg ikke havde prøvet før som hjælper som for eksempel noget med medicin og insulin, siger hun og kommer ind på, hvordan hun havnede på hendes mors arbejde:
– Jeg var lige blevet færdig med HF, da jeg havnede på min mors arbejde, og vidste helt ærligt ikke, hvad jeg ville. Jeg vidste at jeg ville have et arbejde og på daværende tidspunkt, ikke ville gå mere i skole, så derfor valgte jeg at søge rundt omkring, og der sagde min mors arbejdsplads så, at jeg var mere end velkommen til at komme derned, og prøve et par dage der. Der prøvede jeg så et par dagev, og det endte jeg med at elske helt vildt, og jeg blev derefter fastansat som ufaglært, og så derefter blev det bare mere og mere spændende, jo mere jeg fik lov til at lære, og jeg blev ekstremt nysgerrig på faget.
Dea og Pernille har begge været vidt omkring i forhold til at fortælle om SOSU-faget, og det har kastet reaktioner af sig.
– Reaktionerne har været gode og blandede, men mest af alt positivt især fra de unge menneskers side af, og vi er begyndt at få flere voksne og forældre med rundt omkring, der ligger positiv energi i det. Det handler meget om at få talt faget op, og fortælle, hvad det egentlig er, vi laver også sådan, at de får en bedre forståelse af, hvad er vi går, og laver, siger Dea.
Pernille fortæller, at hun forventer det har haft en effekt, at der har været rollemodeller, selvom flere har stillet spørgsmålstegn ved SOSU-faget, som der er fordomme om.
– Nogle har været uforstående over, hvorfor vi har taget det valg, hvad angår vores fag, nogle har været nysgerrige på, hvad grundlaget var, fordi de ikke kunne se sig selv stå, og passe på et andet menneske, de synes det var grænseoverskridende nok, når de skulle hjælpe deres mor eller far, og her har vi så forklaret, at det er jo mere end bare det. Du er med til at servicere, og skabe en sikkerhed, der også gør, at de her borgere ikke bliver mere syge, men faktisk bliver bedre, så der er mange, der har været overrasket over, at det altså er mere end bare sengepleje, siger Pernille.
Selv har Dea fået et andet syn på faget, og det håber hun også andre har.
– Jeg har helt bestemt fået et andet billede af SOSU-faget. Jeg har også fået lagt nogle fordomme ned. Jeg er halvandet år inde i uddannelsen, og har lært en masse forskelligt, jeg har været en del i praktik, og har prøvet en masse forskellige ting, hvor jeg har fået lov til at arbejde med mennesker, og prøve de udfordringer, der nu kommer derude, siger Dea.
Slutteligt fortæller Pernille, hvordan det har været at være med til at sætte fokus på faget.
– Jeg synes det er fedt at sætte på fokus og tale et helt fag op. Ikke at man behøves at have credit for det, men det er fedt, at høre på alle andre rundt omkring på skolen, også når lærerne kommer, og fortæller; “amen vi så lige det her herude”, og at nogle fortæller, at de har hørt fra deres venner, at de synes det er mega fedt, at vi gør det her, så det har været meget rart også at få noget god respons fra alle andre både lærer og venner, sådan at man faktisk kan se, at vi har været ude blandt folk, og at vi virkelig prøver på at promovere det, forklarer hun.
SOSU-elever der træder frem er en gevinst
Direktør på Social- og Sundhedsskolen Fredericia – Vejle – Horsens, Jacob Bro, ser tilbage på et projekt, der har haft til formål at gøre SOSU-faget moderne og attraktivt.
– Jeg synes, det er spændende, og det er jo en ny vej for os som skole. Vi har jo prøvet på, om man så kan sige at arbejde med nogle lidt mere “moderne” tilgange gennem en YouTuber. Jeg synes faktisk, at den allerstørste gevinst, det er der, hvor vores egne elever begynder, at træde frem, og får lov til at tale fagets faglighed frem, siger Bro.
Reaktionerne fra eleverne er specielt noget som Jacob Bro tager med videre.
– Det er primært elever, som jeg har talt med om det, fordi vi ikke har så meget med forældrene at gøre den vej rundt. Men tilbagemeldingerne fra eleverne, den har været stærk, og det har den, fordi at den her faglige densitet, som jeg sagde, har været i brug til både at italesætte overfor andre, men når man også fortæller videre til andre, så bliver man også selv bekræftiget i det, så de bliver rigtig stærke i den her faglighed, og hvad det er for en faglighed. Når man skal forklare noget fagligt for andre, så bliver det også tydeligere for en selv, så det er både godt for andre elever at høre om, men det er også godt for den enkelte elev, som fortælle, forklarer han.
Det er en tendens, at elever starter på en uddannelse, men at den for fleres vedkommende ikke bliver gennemført. Det håber Jacob Bro ændrer sig.
– Vi håber at de elever, som har taget del i projektet, de gennemfører uddannelsen, og så håber vi, at det kan være med til at styrke, at andre også gør, fordi det netop er den faglige densitet, der bliver talt frem. Den sidste gevinst, det er selvfølgelig at vi håber, at der også er andre, der hører med, og at der er andre, som også får lyst til at tage den her uddannelse, siger SOSU-direktøren.
Der mangler hænder i SOSU-faget, og som årene går, bliver problemet større. Derfor skal kurven vendes.
– Fordi at der er mangel i faget, så tror jeg også, at det er vigtigt, at vi retter blikket begge steder. Både på det, der hedder gennemførsel men også det, at der skal flere i faget, men den største gevinst ville nok være, hvis vi kunne mindske frafaldet gennem det her projekt. Ligesom stort set alle andre uddannelser, så har vi også et frafald på vores uddannelse, og det er nok en af de steder, hvor vi kan gøre mest, for at hjælpe sektoren med at have arbejdskraft nok, slutter Jacob Bro.
