Trafikanter skal forberede sig på forlænget rejsetid på vejene omkring Skanderborg og Ejer Bavnehøj i forbindelse med festivalen ”Smukfest”, der begynder søndag den 31. juli og slutter søndag den 7. august.

Om få dage er tusinder af musikglade festivalgæster på vej til ”Smukfest” i Skanderborg for at møde venner fra nær og fjern og skråle med til god musik.

Musikfestivalen er noget af et tilløbsstykke, og derfor opfordrer Vejdirektoratet gæster til ”Smukfest” og øvrige trafikanter til at sætte ekstra tid af til rejsen og følge en række trafikråd på dagen.

Gode råd til trafikanter

For gæster til ”Smukfest” søndag den 31. juli:

Kør i god tid. Trafikken vil være påvirket mellem kl. 06.00 og 14.00 med størst risiko for kødannelser mellem kl. 09.00 og 12.00.
Slå navigationen fra og kør efter de gule skilte i området med teksten ”Smukfest”.
Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.


For gæster til ”Smukfest” onsdag den 3. august:

Kør i god tid. Trafikken vil være påvirket mellem kl. 10.00 og 17.00 med størst risiko for kødannelser mellem kl. 12.00 og 15.00.
Slå navigationen fra og kør efter de gule skilte i området med teksten ”Smukfest”.
Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.


For gæster fra ”Smukfest” søndag den 7. august:

Kør i god tid. Trafikken vil være påvirket mellem kl. 12.00 og 18.00 og igen mellem kl. 21.00 og midnat.
Følg skiltene mod E45.
Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.


For øvrige trafikanter:

Forvent kødannelser i og omkring Skanderborg alle dage, herunder eksempelvis på E45 mellem Skanderborg og Ejer Bavnehøj. Trafikken til festivalen kan være påvirket mellem kl. 10.00 og 17.00. Risikoen for kødannelser er størst mellem kl. 11.00 og 14.00. Der er ligeledes risiko for kødannelse i forbindelse med hjemkørsel om aftenen og natten mellem kl. 22.00 og 02.00.
Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.


For rejsende med kollektiv trafik:

Tjek Rejseplanen og besøg Midttrafiks hjemmeside.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Søg information på Midttrafiks hjemmeside

Læs mere om trafikken på trafikinfo.dk

Læs mere om ”Smukfest 2022” i Skanderborg