Der findes mange forskellige spændende steder i Fredericia Kommune, der har en unik historie. Ved Ullerup Kirkebakke er der eksempelvis en hellig kilde, som i dag er forholdsvist ukendt, men som tidligere har haft en stor tiltrækning på folk fra nær og fjern. Kilden hedder Skt. Folkvards Kilde, og den ligger lige nordøst for det sted, hvor Ullerup Kirke lå frem til den blev nedrevet i 1650’erne, da sognets bønder blev tvangsflyttet til kongens nye by, Fredericia. Man kan stadig se kilden i dag som et vandhul.

Skt. Folkvards Kilde er på mange måder en mytisk fortælling. Kildens egentlige historie er noget usikker. Den bliver omtalt i en præsts indberetninger til staten i 1638, hvor den kaldes Sancte Falquords kielde. Præsten skriver i 1638, at gamle folk berettede om, at der var sket store mirakler for syge folk, der søgte til kildevandet.

Helligkilderne hører til i den katolske middelalder. Man mente, at vandet var helbredende, og ifølge overtroen skulle kraften i vandet være særligt stærkt Valborgsaften den 30. april og Sankthansaften den 23. juni. Her kunne man helbrede forskellige ting som gigt, lammelse, sår, bylder, fnat og andre sygdomme. Kilderne kunne dog også i økonomisk henseende være rigtig god for en kirke. Et godt eksempel på dette er Gammel Rye Kirke mellem Skanderborg og Silkeborg. I nærheden af Gammel Rye lå i middelalderen Skt. Sørens Kilde. Denne kilde blev berømt for sine mirakler, hvilket resulterede i, at folk i stort tal valfartede til kilden. Når så folk havde besøgt kilden, søgte de efterfølgende ind i kirken for at bede. Hurtigt opstod der handel ved kirken, hvor mange mennesker mødtes i kortere eller længere tid. Kirken blev således efterhånden meget velhavende, og snart blev Gammel Rye Kirke for lille for de store forsamlinger af bedende og handlende mennesker. Derfor blev kirken nybygget med størrelse som en mindre domkirke. Desværre for kirken i Gammel Rye kom Reformationen i 1536. Med Reformationen forsvandt troen på helligkilder officielt. Langsomt døde valfarten til Skt. Sørens Kilde ud, og det samme gjorde handelen ved kirken. Resultatet blev, at den forholdsvis lille menighed i Gammel Rye Sogn stod tilbage med en alt for stor kirke, der var alt for dyr at vedligeholde. Derfor blev en stor del af kirken revet ned i 1600-tallet.

I græsset ved Ullerup er den gamle kirkes udformning markeret med granitsten og en hæk omkranser den gamle kirkegård. Foto: Museerne i Fredericia

Noget lignende kan have fundet sted ved Skt. Folkvards kilde ved Ullerup, dog nok i mindre målestok; Ullerup kirke var for eksempel ikke nær så stor en kirke som kirken i Gammel Rye. I den katolske middelalder er folk kommet til Ullerup for at blev helbredt af miraklerne ved Skt. Folkvards kilde, men efter Reformationen i 1536 døde denne lokale skik efterhånden ud, og allerede hundrede år efter var kilden blot et lokalt savn om gamle dage, som præsten kunne berette i 1638. Ikke desto mindre forblev kilden på sin vis i brug helt op til vore dage, hvor vandet fra kilden blev brugt mod eksem. I 1960’erne besøgte eksempelvis en bus fyldt med belgiske nonner den hellige kilde og hentede vand.

Hvem denne Skt. Folkvard var er noget usikkert. Der fandtes i 800-tallet en tysk greve, der hed Volkwart (Folkets beskytter). Sammen med blandt andre biskop Theodorich af Minden kæmpede Volkwart mod normannerne (som formentligt var danske eller svenske vikinger), men blev dræbt i et slag på Lüneburg Hede. De blev i første omgang begravet på slagmarken, men over deres grave blev der snart berettet om hellige tegn. Herefter blev ligene gravet op og stedt til hvile i klosteret Ebsdorff mellem Lüneburg og Celle. Hvordan det siden gik for sig, at en tysk grevehelgen skulle få en helligkilde ved Ullerup, kan der ikke gives noget svar på. En anden mulighed er en tysk præst fra 700-tallet, der hed Folkward. Han led martyrdøden i 782 og blev helgen for Niedersachsen, men inden hans død hjalp han den senere biskop Willihad fra Bremen med at missionere i blandt andet Ditmarsken og muligvis også Danmark. Det var en farlig opgave at missionere i hedenske egne, som Nordeuropa var i 700-tallet, og det lykkedes heller ikke at kristne Danmark før 200 år efter. Det er også en historisk periode, hvor der sjældent er fuldstændigt sikre beviser for, hvad der er sket, og det er kilden ved Ullerup et godt eksempel på. Det kan ikke bevises, hvem Skt. Folkvard var, men kilden var et mål for pilgrimme helt op i 1900-tallet. Nu er kilden mere ukendt for fredericianerne. Den er stadig et besøg værd, hvor der er god mulighed for at lade tankerne vandre. Vores historie findes så mange forskellige steder i landskabet, og ved Ullerup ligger fortiden helt tydeligt fremme med en kilde og markeringen af kirken ved siden af.