Kære læsere dette skal læses til ende for at forstå sammenhænget af denne lidt alternative artikel, jeg starter derfor med konklusionen:
– På spørgsmålet om, hvad eleven får med sig hjem svarede de gennemgående, at de fandt større selvstændighed til at udvikle deres teknikker og de følte intet var forbudt og spilleglæden voksede.
– På spørgsmålet om kommunen skal støtte dette? Ja, for ind kom unge musikere ud kom selvstændige personligheder, ”Money well spent”.
Lad mig også advare, denne anmeldelse er lang, anderledes og lidt tøvende på visse områder, for det er musikken også. Som musikanmelder for AVISEN fattede jeg interesse for Impro Camp og Nana Pi, da Nana som leder af FredagsJam kommer med den ene overraskelse efter den anden, hvordan gør hun det og de unge hun sommetider hiver op af hatten til FredagsJam, hvor kommer de fra? Hvad får Nana til at give så meget af sig selv til det lokale musikliv? Det får læserne at vide i et senere interview med Nana Pi.
Men Impro Camp?
Impro Camp beskriver sig selv som en syvdages musik-camp for musikere i alderen 18-35 år, det hele forgår i Fredericia fordelt på flere adresser i byen.
Når selve undervisningen er færdig, fremføres IMPRO Festival, hvad de beskriver som den ultimative koncertoplevelse med en ny lyd, som publikum med garanti ikke har hørt før, hvilket denne anmelder gerne skriver under på. Festivalen vil byde på de bedste indslag med musik fra dette års deltagere af IMPRO CAMP og spændende bands fra ind og udland, som Marcela Lucatellis Brazilian Songbook, Magda Mayas, Smag På Dig Selv og Kim & Ran.
Der undervises i struktureret-, dirigeret- og fri improvisation af professionelle musikere med brug af blandt andet musiktegnsproget extemporize. Dette samler de unge i et positivt og åbent-, kreativt- udviklingsmiljø, hvor de får mulighed for at afprøve og bryde deres grænser.
Formålet med at undervise på denne måde i improvisation er, at musikken ikke er skrevet på forhånd, men opstår i nuet. Dermed er alt rigtigt og intet er forkert siger teamet, noget denne anmelder tyggede lidt på. Deltagerne læner sig ikke op af et skrevet nummer, faste rammer, noder eller en kendt melodi.
Så der interageres, reageres og forholdes til de indtryk de får fra de andre deltagere i rummet. Alt sammen noget der vil udvikle de unges musikalske intuition, -sprog og -kreativitet på deres instrument og fremme de unges interaktion og sociale kompetencer i en gruppe. Denne anmelder ser det som udviklingen fra maleriet med den brølende kronhjort til Asger Jorns billeder.
Deltagerne bliver undervist som nævnt af professionelle danske og udenlandske improvisationsmusikere af international karakter. Det er målsætningen via inddragelse at have et højt kvalitativt niveau.
Indtryk: – Når man første gang ser eksempelvis Marcela Lucatelli slæbe rundt med en jerndrager og skrige på en skaterbane, hvor resten af truppen trutter i trækbasun, fløjte, trompet og diverse slagtøj, der kan være, hvad som helst der giver lyd, tænker man, trods det gode vejr der var, som udenforstående sit og på, hvad de fejler?
I Ungdommenshus’ kælder sidder en underviser med et truthorn fra en børnecykel, en guitarist, der tæsker løs på guitaren med en trommestik, en violinist, der laver fiollyde, en trommeslager, der lægger bækner på lilletrommen og ”spiller”, en akustisk guitar lagt på gulvet og bruges mest til at hive i strengene, sidst men ikke mindst en ung vokalist, der lyder som hun er i gang med en fødsel? Giver det mening, der bruges kommunal støtte til det?
På Tøjhusets scene er en gruppe med slagtøj og vokalister i gang med endnu en omgang, der lyder lidt usammenhængende, hvad sker der?
Dette sker over flere dage, hvorfor følger man dette i flere dage, når man burde løbe skrigende hjem?
Fakta: – Et univers ukendt for de fleste men elsket af kendere er, hvad Impro Camp byder på. Vi, der fortsat vil lære, finder dette univers fascinerende, når de første kuldegysninger har lagt sig.
De deltagere jeg talte med var alle spændende personligheder. De lyde, det kropssprog, den musikalske brainstorm, som underviserne med åbent tilgang til det uformelle men dog stilrene på sin egen charmerende måde, og ikke mindst deltagere med forskellige baggrunde der på ligeså forskellige måder afprøver egne grænser og udfordre kollegaer i workshoppen. Nogen går på de musikalske uddannelseslinjer som musikkonservatoriet og MGK, andre er bare musikinteresserede, burde de så ikke lære noder og spille stringent, NEJ, det er netop det hele misere drejer sig om at slippe hæmningerne fri, frigøre sig fra partituret, lad instrumentetudtrykke, hvad der kommer til en her og nu fra hjertet men inspireret af andre, selv om lyde ikke nødvendigvis er en melodi, så klinger de godt sammen når alle falder ind med hjertet og det leveres i nuet.
Igennem samhørighed, træning i fremtræden (selv om de nok ikke bemærker dette via teaterteknik) men også styrkelse af de menneskelige bånd, forenes hver enkelt deltager i en legende og glad atmosfære, det er det deltagerne især elsker! Alle bliver bedre til at forstå sig selv, til at overraske sig selv, til at turde, til at vise deres sårbarhed, men også til at grine sammen, til at samkonstruere og til at indse, at sammen kan man skabe og kreere. Kort sagt man modnes til at gå på scenen og vise sin kunst og sammenspille med andre uanset hvem og hvad de er og lade musikken komme fra hjertet af.
Det musikalske geni Nana Pi er en af hovedkræfterne bag Impro Camp.
Hun under viser deltagere i musiktegnsproget Extemporize – et tegnsprogssystem Nana Pi selv har udviklet, dette gør det muligt at komponere numre i nuet og samtidig påvirke musikernes musikalske intuition, imens musikken bliver spillet. Extemporize betyder at sige, komponere og udtrykke sig spontant uden forberedelse.
Virker det, tro mig det gør det. Marcela Lucatelli med Jerndrageren fremførte et fabelagtigt scene show hvor hendes dejlige stemme sammen med Marcela Lucatelli’s flotte krop fyldte hele scenen, hun brugte sine medmusikanter og sig selv utroligt flot, hun er et stort talent. Da Jeg efterfølgende talte med hende var hun også glad for sin præstation. Øvrige sammenspils præstationer var sammenhængende og gav mening, de kan alle ikke nævnes her.
Nana Pi der skulle ledes slutkoncerten med de mange deltagere med musiktegnsproget Extemporize, var på noget af en opgave, efter den korte ”FORPREMIERE” kom der styr på tropperne og koncerten var spændende og anderledes på den gode måde, det er ikke bare lige af få flere slagtøjssæt og elektriske og akustiske instrumenter til at klinge godt i improvisations verden, men det lykkedes.
Konklusion: – På spørgsmålet om, hvad eleven får med sig hjem, svarede de gennemgående, at de fandt større selvstændighed til at udvikle deres teknikker og de følte intet var forbudt og spilleglæden voksede.
På spørgsmålet om kommunen skal støtte dette? Ja, ind kom unge musikere, ud kom selvstændige personligheder. Money well spent.
I tider som disse, hvor meget musik laves på PC af personer både med og uden musikalsk baggrund er det forfriskende, at unge kan se mulighederne i deres instrumenter, de muligheder Impro Camp tilbyder og spille på rigtige instrumenter foran et levende publikum, der er forsat håb forude for levende musik.
Poul Rand Musikanmelder Fredericia Avisen. Ps. Filmklip neden under.
I kan lytte til lyd eksempler på youtube her:
Planlægning: https://www.youtube.com/watch?v=N6UnCySB9P0
Kælder improvisation: https://www.youtube.com/watch?v=K8jrKZAOIsM
Scene ungdommens hus: https://www.youtube.com/watch?v=LRZtUKN5ccI
Marcela Lucatelli og jerndrageren: https://www.youtube.com/watch?v=OEc4xUOp2HQ
Koncerten – optakt:
Marcela Lucatelli koncert:
Tøjhus scenen:
