Elpriserne er i år steget med samme hast som gletsjerne på Antarktis er smeltet, men forskere på SDU har nu udviklet en løsning, som forvandler CO2 til biogas. Anlægget forventes at stå klar og kunne tages i brug inden udgangen af 2023.
Tidens størsteudfordring er de ubegribelige mængder CO2, som vi leder ud i atmosfæren hver evig eneste dag, og som får floder til at udtørre og verdenshavene til at stige. Aktuelt fylder manglen på gas dog mindst lige så meget i både mediebillede og folks bevidsthed. Derfor kunne man argumentere for, at der ville være tale om det største mirakel siden Jesus forvandlede vand til vin, hvis man kunne omdanne CO22 til naturgas. Men det kan man faktisk.
Forvandler CO2 til grøn energi
SDU-forskere er nemlig klar med en storskala-model, som omdanner CO2 fra biogasanlæg til biometan – populært kaldet grøn gas. På trods af status som grøn energikilde, så udleder biogasanlæg nemlig store mængder CO2. Cirka 40 procent af den gas, som skabes i biogasanlæg, er CO2, som futter ud ad skorstenen og direkte op i atmosfæren. Indtil nu. Nu kan forskerne nemlig indfange den overskydende CO2 og forvandler den til grøn energi, som kan indgå i det almindelige gas-net og erstatte den fossile gas
Selvom det næsten lyder for godt til at være sandt, så er der ikke tale om et mirakel som ved brylluppet i Kana, men derimod om forskning på højt plan. Videnskab, kort sagt.
Forskerne har i samarbejde med virksomhederne Nature Energy og Biogasclean udviklet et rislefilter, som forvandler den overskydende CO2 til grøn gas. Et rislefilter kender du måske, hvis du har din egen havedam, men derudover er det en kendt teknik, som landets vandværker og rensningsanlæg benytter. Der er tale om et biologisk filter, som ikke blot er mindre energikrævende, men også mere effektivt og miljøvenligt end andre kendte metoder til at omdanne CO2 til grøn gas.
Forskning i overhalingsbanen
Ph.d.-studerende Brian Dahl Jønson har arbejde på projektet de seneste tre år, hvor hans fokus har været på at skalere teknologien op.
– Det er gået rigtig hurtigt. Vi begyndte med kolber på blot 0,3 liter i laboratorierne, men siden er det gået skridt for skridt. Først skabte vi en 8-liters reaktor, efterfulgt af to store 1.000-liters-pilot-reaktorer. Vi har bevist, at det fungerer. Derfor er vi nu i gang med at opbygge et demoanlæg i stor skala på Glansager Biogas i Sønderborg.
Demoskalaanlægget kommer til at være på tre gange 400 kubikmeter. Potentialet er enormt for Nature Energy, som årligt vil kunne spare 200.000 ton CO2, ved fuldskalaanlæg på alle deres biogasanlæg. Det svarer til den udstødning som 55.000 personbiler udleder på et år.
Nødvendig teknologi
Hvis vi skal holde os under Parisaftalens 1,5 grader celsius, så er det nødvendigt at hive CO2 ud af atmosfæren, konkluderer FN’s Klimapanel i deres seneste rapport. I den sammenhæng er det åbenlyst, at en teknologi, som opgraderer landets biogasanlæg og omdanner CO2’en til grøn gas, allerede inden den forlader skorstenen, er yderst attraktiv.
De klimamæssige perspektiver er altså enorme, men nye teknologier slår sjældent igennem, hvis ikke der er et økonomisk incitamentet til at føre dem ud i livet. Men SDU-forskernes teknologi kan – billedligt talt – forvandle gylle til guld.
Fra gylle til gas
På landet siger man, at ’stanken af gylle er duften af penge’. For selvom vasketøjet skal hentes indenfor, når den knap så liflige lugt fra en gyllespreder på markene breder sig, så ved enhver landmand, at gylle er guldkorn til marken. Men måske gylle kan blive endnu mere værdifuldt i et biogasanlæg.
Biogas produceres af kolort og madaffald, og jævnfør dagens gaspriser, så omdanner du ikke blot CO2 fra et skadeligt biprodukt til en resurse, men forvandler også gylle til gas. Du får 60 procent mere grøn gas ud af den samme mængde biomasse, hvilket naturligvis er attraktivt på et økonomisk plan. Projektet handler altså ikke kun om klimamæssig bæredygtighed, men også økonomisk bæredygtighed.
Kan Aalborg Portland blive biogas-producent?
Og hvor langt rækker perspektiverne egentlig? Kan teknologien bruges andre steder end biogasanlæg? Kan teknologien f.eks. bruges af Danmarks suverænt største CO2-synder, Aalborg Portland, som udleder 2.300.000 ton CO2 om året?
– Det godt lade sig gøre. Det kommer lidt an på, hvilke gasser fabrikkens udledning indeholder. Vores teknologi er baseret på et biologisk filter, og nogle af gasserne kan være giftige for de mikroorganismer som vi bruger. Men umiddelbart er mit svar ja, siger Brian Dahl Jønson.
Fra CO2 til lagring af vind- og solenergi, samt grønt brændstof
I fremtidens energisystem bliver naturgas et essentielt værktøj til at transportere sol- og vindenergi. Med SDU-forskernes reaktorer vil biogasanlæg kunne udnytte overskydende elektricitet til at omdanne CO2 til grøn gas.
– Det er let at lagre grøn gas. Ved at bygge bro mellem el- og gassektorerne, kan vi løse udfordringen med at gemme energien fra for eksempel vindmøller og solceller, siger Brian Dahl Jønson.
Grøn gas er samtidig en af nøglerne til at producere fremtidens grønne brændstoffer med gylle, og derfor er forskerne særdeles interesserede i at få endnu mere rent metan ud af biogasanlæggene.
