Fredericia Gymnasiums rektor, Poul Erik Madsen, takkede i dag af ved afskedsreception. Foran elever, medarbejdere og indbudte gæster blev han fejret og hyldet for sin store indsats i dannelses- og uddannelsesverdenen.
Imens en gruppe elever skulle underholde, var de øvrige elever på vej ud af døren, da afskedsreceptionen for rektor Poul Erik Madsen gik i gang. Flere blev dog stående og hørte vicerektor Peter Knudsen byde velkommen, inden han overlod ordet til gymnasiets bestyrelsesformand, Anders Axø.
Der var lagt op til en fest, men i et tempo, hvor alle kunne være med, og for at det ikke skulle blive for kedeligt, var det 2.M, der leverede et fremragende musikalsk indslag, der næsten fik de ældste lektorer op af stolene i dans.
Der var i det hele taget en dag, der gik ad mindernes allé, ikke alene var talerne flashbacks over 32 år, men de fleste lærere, som man husker fra sin egen gymnasietid, var også blevet det ældre. 32 år går alt for stærkt, men Poul Erik Madsen har sat sit aftryk på både gymnasium, Fredericia, medarbejdere og elever. Det var ingen af dagens fremmødte i tvivl om, og det blev også fokus, da bestyrelsesformand Anders Axø holdt sin tale til rektor.
– Det er en ære at tale for dig, Poul Erik, omend man bliver en smule nervøs, måske meget nervøs, men det er også en tale, hvor man umuligt kan have det hele med. Det vil tage for lang tid, sagde Axø med et smil og fortsatte:
– Du har sat dit præg og aftryk på et utal af områder og aktiviteter gennem 32 år, og selvom dagen i dag er lidt underlig, og markerer afslutningen på et arbejdsliv, hvor stedet og menneskene omkring har fyldt enormt i dit liv, så er det også en fantastisk dag. Jeg ved godt, at du har arbejdet i Vejle og Tørring også, men hey, det har været piece of cake. Her taler vi om 32 år. Du har ydet en ekstraordinær indsats, været en dygtig leder, udvist tillid til medarbejdere og elever, hvilket i sidste ende betyder, at vi altid har haft et velfungerende gymnasium.
Begreberne dannelse og uddannelse satte Anders Axø også fokus på i sin tale.
– Du har leveret et gymnasium i forreste linje i Danmark, også leveret dannelse og uddannelse på højt niveau. Du har gjort de unge mennesker livsduelige og til hele mennesker med dit store hjerte og værdisæt. Det samlede arbejde afleverer Fredericia Gymnasium i den fineste form, også i tider, hvor der er faldende elevantal, sagde Axø.
Det med at danne mennesker og have hjertet med, det fik også Anders Axø til at fortælle en lille anekdote.
– Jeg tænker nogle gange på gymnasiets slogan, Et pueris palmae, på historien fra latinskolen til i dag. Det betyder i øvrigt, også drenge kan vinde ros. Men ser man på din tid, så burde der stå ved indgangen, når man går ind: “Træd varsomt, her dannes mennesker”. Du har gjort en stor forskel for mange og det slogan vil have passet på dig, sagde Axø og fortalte om en episode med datteren Marie, der havde hjulpet en veninde til en Sermo-fest for mange år siden.
– Jeg husker ikke det hele i detaljer, men Nina havde skåret sig, og Marie skulle ikke drikke, da hun skulle deltage i noget uddannelse bagefter, og da du altid var til Sermo, hvor skaden skete, gav du straks nøglerne til Marie, der kørte Nina til skadestuen i Fredericia. Det siger noget om dig, hvor nærværende du er og var. Men det gik ikke helt, som det skulle. Nina blev hjulpet, men da Marie skulle af sted fra skadestuen bakkede hun ind i en pullert, og ødelagde hele siden af din SAAB. Da hun grædende vendte retur til gymnasiet, spurgte du til Nina, der havde fået hjælp, og så gav du hende blot en krammer, uden at tænke mere over skaden på bilen. Det siger noget om, hvordan du er. Der er højt til loftet hos dig.
Der blev også plads til kunst sidst i talen.
– Vi ved, at du har sat pris på kunsten, fordi det giver et smukt miljø, men også fordi du ved, at det understøtter læring. Men udover kunst, så er du også en dygtig forretningsmand, der kan træffe præcise beslutninger på et oplyst grundlag, og du er optaget af hele uddannelsesmiljøet i Fredericia. En afløser skal nu løfte det hele videre i den ånd, som du har skabt, sagde Axø slutteligt og overrakte en kunstgave til Poul Erik.
