Vores fælles historie findes alle vegne, man skal blot være lidt nysgerrig. I denne udgave skal vi en tur til fjorden.

Rands fjord er området for enden af Elbodalen mod Vejle fjord. Rands fjord og det omkringliggende område blev fredet i 1968 og 1979. Det omgivende landskab er et kuperet terræn, der er præget af mindre skovvækst, af opdyrkede marker og visse steder af store skrænter ned mod vandet. Omkring Rands fjord ligger landsbyerne Bøgeskov og Egeskov mod øst og Pjedsted mod vest. Herudover findes en række fritliggende gårde rundt om Rands fjord samt herregården Nebbegaard på den nordlige side. Foruden naturen er Rands fjord også omgivet af megen historie, både fra nyere tid og fra ældre tider.

Rands omtales eksempelvis i det fjerde vers af Fredericia-visen I natten klam og kold, der blev digtet af Adolf Recke i 1849. Visen markerede den danske sejr over de slesvig-holstenske tropper ved Fredericia den 6. juli 1849:

”Se, fjenden er på flugt han løber lige lukt i Randsfjorden ud og drukner i den dybe bugt.”

Det er jo en noget dramatisk beskrivelse af Rands fjord, men udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849 var også en dramatisk begivenhed. Rands fjord er ellers ikke just karakteriseret som en dyb bugt, hvor fjender kan jages ud i, men Rands fjord var oprindeligt netop hvad navnet siger; en fjord. I vore dage er det dog en ferskvandssø, der siden 1870 ligger adskilt fra Vejle fjord ved en dæmning og en sluse. Da man byggede slusen i 1860’erne var det en meget moderne sluse af træ med skodder, der skulle hejses op og ned ved ebbe og flod. Derfor var der også ansat en slusepasser. Nu til dags er der tale om en selvregulerende sluse, der automatisk åbner og lukker ved vandtrykket. Rands Fjord er et naturskønt område, der er præget af landskabet og af gårdene, der ligger som perler på en snor langs vejen, samt af herregården Nebbegaard og Egeskov kirke. Hertil har Rands fjord ydet arbejde til både industri og fiskeri.

Nebbegaard

Nebbegaard har en historie, der går tilbage til middelalderen. Gården er det sidste vidnesbyrd om, at området mellem Kolding og Vejle i middelalderen var en egn fyldt med herregårde. I 1500-tallets sidste fjerdedel opkøbte kong Frederik 2. jorden og herregårdene, som blev samlet under Koldinghus. De øvrige herregårde og sædegårde blev revet ned, mens Nebbegaard fik lov til at bestå.

Nebbegaard blev oprindeligt bygget engang i 1330’erne. 

Det var en urolig tid, hvor de forskellige danske landsdele var pantsat til blandt andre den holstenske grev Gerhard, der blev kaldt for den kullede greve grundet sin manglende hårpragt. Grev Gerhard viderepantsatte en del af Jylland til forskellige holstenske adelsslægter. Området ved Rands fjord og Trelde Næs blev således pantsat til Limbæk-slægten, der fulgte de holstenske grever til Danmark. Det var formentligt Limbæk’erne, der opførte en befæstet gård eller borg ved Rands fjord, som blev til Nebbegaard. Efter mordet på grev Gerhard sluttede kong Valdemar Atterdag i 1348 en overenskomst med grevens to sønner, grev Henrik og grev Claus, om indfrielse af det fynske pant på Nebbegaard.

Nebbegaard var efter Valdemar Atterdags overtagelse af hele riget fortsat ejet af Limbæk-slægten. De fortsatte i kongens tjeneste og sad på Nebbegaard i knap to århundreder. Så længe var Nebbegaard dog ikke en befæstet gård eller borg. Senest med Margrethe 1.’s borgforbud i 1396, hvorefter mange private borge blev nedrevet i Danmark, må befæstningen ved Nebbegaard være blevet sløjfet. I forbindelse med denne sløjfning blev gårdens hovedbygning flyttet ca. 300 meter væk fra voldstedet. 1300-tallets voldsteder skulle helst være placeret så ufremkommeligt som muligt, så var de nemmere at forsvare. Det var dog lige modsat for en egentlig herregård, som man også skulle være i stand til at drive et landbrug fra. Derfor var det en god ide at flytte hovedbygningen væk fra voldstedet, når behovet for en befæstning ikke længere var til stede. I 1536 solgte Claus Limbæk gården til Erik Krummedige. Siden overtog hans enke, Sidsel Rosenkrantz, herregården. Parret var barnløse og Sidsel Rosenkrantz opførte selv et gravkapel ved Taulov kirke sammen med sin kusine, hvor hun fandt sit sidste hvilested. Nebbegaard blev da arvet af Birgitte Rosenkrantz, som solgte gården til kongen i 1578.

1600-tallets Jylland blev om noget præget af krigshandlinger og fjendtlige besættelser. Under svenskekrigene 1657-1660 blev Nebbegaard udplyndret og nedbrændt. Herefter skænkede kongen Nebbegaard til Jens Laursen Risom som belønning for sin medvirken i og indsats under bornholmernes opstand mod svenskerne. Man kan selvfølgelig godt undre sig over, hvilken belønning en nedbrændt gammel herregård er, men Risom fik også Nebbe Mølle og en stor del bøndergods sammen med herregården, og relativt hurtigt blev gården bragt på fode. Dette skyldtes ikke mindst, at Nebbegaard fra 1670 desuden blev ejer af fiskeretten fra stranden fra Ibæk til Trelde Næs, og samtidig overtog 21 ålegårde i Elbo Herred. Nebbegaard blev dermed en af landets rigeste ålegårdsbesiddere. 

Dermed sikrede ålene, at en ny herregård blev opført i 1660’erne. Denne hovedbygning blev senere i 1770’erne ombygget til det nuværende Nebbegaard, som man stadig kan se i dag.

Skriv en kommentar