Queen Machine har eksisteret i ca. 14 år og allerede fra starten af cementeret de sig som et band, der leverer varen nemlig: underholdende shows.
Queen Machine i thansen Arena torsdag den 3. november 2022 skuffede ikke. De gik lige på og fyrede mindre kendte som mere kendte numre af fra hoften.

Der var ikke udsolgt, et generelt modent publikum prægede salen, men nogen havde taget de store børn med.
Trods Queen Machine startede med relativt ukendte numre, der ikke har været direkte hits og med mindre, man er ”hardcore” Queenfan kan de virke ukendte, som de gjorde på denne anmelder. Af samme årsag havde jeg allieret mig med Queenspecialisten, Lisa Rand til at udrede numrene mv.

Queen Machines sceneopsætning var fænomenal og de garvede musikere brugte den rutineret og perfekt. Deres optræden var præget af stor disciplin, dejligt var det at se en disciplineret trommeslager, der trods en plads midt i rampelyset virkede lidt anonym, han var ankermanden, der uden dikkedarer passede sit job og fik de øvrige drenge sikkert i havn. Sådan skal det gøres.

Alle i Queen Machine var gode solide musiker, men jeg tillader mig at fremhæve Jens på bas, han var her, der og alle vegne på scenen, havde gode positurer og brugte scenen godt, samtidig med, at han i flere af numrene havde en virkelig god lyd, der fremhævede hans gode evner på sit instrument.

Queen Machine havde gemt sine forstærkere godt væk, men denne anmelder skimtede 5 misundelsesværdige VOX AC 15 og 30, og mon ikke, det var andre lækkerier uden for synsfeltet?
Rutinen og talentet fornægter sig ikke, og Bjarke synger bare godt, ja alle var gode, der var lige i starten et mindre ups i korsangen, men det er en del af charmen ved levende musik og mon der var mere end tre i salen der observerede det?
Som sagt Queen Machine startede med de mindre hits og gik så ellers derud af. Fredericia Avisens Queenekspert lyttede sig tilfølgende, sæt 1: One vision, Tie your mother down, I want it all,Save me, Dont stop me now, Crazy little thing called love, The show must go on, Too much love will kill you, A kind of magic, Radio Gaga, sidst nævnte fik hele salen til at hoppe og synge med. Sæt 2: Set Living on my own, Fat bottom girls, No on but you (Only the good die young), Under pressure, Hammer to fall, Love of my life, Another one bites the dust, I want to break free, We will rock you, Bohemian rhapsody.
Encore var: Somebody to love, We are the champions. Bemærk: Noone but you er skrevet af Brian May og indspillet af Queen efter Freddie Mercurys død og Living on my own er fra Freddies solo karriere.





Queen Machine fortalte, at de lige hjemkommet fra tourné i udlandet, og de var super glade for at starte deres Danmarkstourné i Fredericia og det takker vi dem for, for Queen Machine leverede igen den vare, der gør, at vi altid gerne vil se dem igen i Frede.
Lyd- og lysfolkene skal også have ros for deres arbejde, der passede 100 % til musikken. Rosinen i pølseenden var den store konfettikanon, der sikrede et par medarbejdere arbejde i nogle timer efter koncerten, der skal fejes.
Poul Rand, Musikanmelder Fredericia Avisen.