Sydøstjyllands Politi standsede torsdag aften en personbil på Korskærvej i Fredericia. Det viste sig at være en god idé.
Episoden fandt sted klokken 23:15, hvor en patrulje spottede en personbil, der kørte usikkert.
– I første omgang blev han sigtet for narkokørsel, og vi kiggede efterfølgende i bilen, hvor vi fandt en foldekniv. Derudover lå der omkring tre gram amfetamin og 3,5 kilo hash i handskerummet, siger Ole Eckholdt fra Patruljecenter Syd.
Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.