Nordvest for Fredericia ligger Pjedsted som en landsby, og har et miljø som sådan. Pjedsted har dog en historie, hvor landsbyen har rykket sig – også fysisk. Landsbyen Pjedsted voksede op syd for Pjedsted Kirke, som stammer fra omkring år 1200. Her lå landsbyen gennem rigtig mange år. Ved midten af 1700-tallet bestod Pjedsted af omkring ti gårde og nogle huse. Det ændrede sig dog omkring 1775, hvor mange af disse gårde blev rykket ud til deres marker i udskiftningen. Tilbage blev enkelte gårde i selve landsbyen. Omkring 1860 var der foruden kirken, nogle gårde og huse, præstegård og skole i Pjedsted.
Herefter kom der en stor ændring til Pjedsted. Det danske samfund blev i 1800-tallet mere industrialiseret, og fra 1860’erne blev der lagt jernbaneskinner på tværs af Danmark. I 1866 blev der i Fredericia etableret en jernbanelinje, og Fredericia skulle udvikle sig som knudepunkt for jernbanerne i Danmark. Snart blev der bygget en bane fra Fredericia til Aarhus, og i forbindelse med denne bane etablerede man i 1868 et stoppested med trinbræt i bebyggelsen Østerskov ca. 1 km øst for Pjedsted landsby. Omkring dette trinbræt voksede Pjedsted stationsby nu op, og det var her udviklingen fremover fandt sted. Dette valg af placering til jernbanenettet fik stor betydning for landsbyen Pjedsted, for efter 1868 blev det i det nye område, at Pjedsted stationsby bredte sig, mens den oprindelige landsby tæt ved kirken ofte kaldes Gammel Pjedsted.
Det man oplevede i Pjedsted med en ny byudvikling i forbindelse med en jernbanestation var ikke usædvanligt i årtierne omkring år 1900. Det så man rigtig mange steder i hele Danmark. Stationsbyer skød op hist og her, hvor det ikke var muligt at lægge jernbaneskinnerne helt ind til de gamle landsbyer. Ofte opstod der en ny bebyggelse omkring disse stationer, og det var helt almindeligt, at det blev her byudviklingen fremover fandt sted.
Stationsbyernes udvikling er kendetegnede ved et fast mønster, og der opstod bestemte typer af bygninger og funktioner i dem. Blandt de første bygninger var næsten altid en købmand og en kro tæt på stationen. Ofte blev der også anlagt andelsmejerier og andre mindre industrier knyttet til landbruget. Stationsbyerne blev præget af foreninger, som blandt andet betød, at de fleste fik mødesteder som forsamlingshuse og missionshuse.
Det var også tilfældet i stationsbyen Pjedsted, hvor der i 1920’erne var mange funktioner. Blandt disse var foruden stationen, et missionshus (opført 1898), et forsamlingshus (opført 1905), en købmand, en brugsforening, et cementstøberi, en korntørrings- og afsvampningsanstalt, en dyrskueplads, et andelsmejeri, en afholdsrestaurant, en telegrafstation og en postekspedition.
Pjedsted var oprindeligt blot et trinbræt, men allerede i 1875 kunne man indvie en flot stationsbygning i Pjedsted. Den blev tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe. Han var en meget erfaren og brugt arkitekt. Han stod blandt andet som arkitekt for Marienlyst Badehotel og Mariager Bryggeri, men det var særligt som jernbanearkitekt, at han blev kendt. Det var Holsøe, der i 1869 stod bag opførelsen af den gamle banegård i Fredericia i Oldenborggade, og han stod bag stort set alle stationsbygninger på den jysk-fynske banestrækning. Stationsbygningen i Pjedsted tegnede Holsøe også. Der var ikke tale om noget ekstraordinært bygningsværk, men en stationsbygning, der havde alle de faciliteter, som var nødvendige med billetsalg, ventesal mm.
Jernbanestrækningen Fredericia-Aarhus blev indviet den 4. oktober 1868. Den fungerede med de mange lokale stationer i mere end 100 år, men i 1970’erne blev der ændret på det. Det seneste årti havde set færre og færre brugere af strækningen. I 1971 stoppede DSB med at indsætte lokaltog på strækningen Fredericia-Aarhus, og herefter lukkede mange af stationerne. Dette var gældende for Pjedsted station, som blev nedskaleret til et trinbræt. Der gik dog kun få år, inden dette også blev endeligt lukket ned i 1979, hvor der blev indsat regionaltog fra Fredericia mod Herning og Struer. I 1986 blev Pjedsted station revet ned, men mindet om denne del ses stadig i vejnavnet Stationsvej, og med jernbanen kørende lige bagved.
