Fredag den 12. november var der fernisering i Fredericia Kunstforening, hvor Peter Ravns værker er udstillet i den kommende tid. Gæsterne kunne se en række malerier, der alle var præget af realisme.

Traditionen tro bød Fredericia Kunstforening på forfriskninger i forbindelse med ferniseringen, hvor Peter Ravn selv var til stede og fortalte om hans kunsteriske baggrund efter, at formanden for kunstforeningen, Poul B. Jakobsen, havde budt velkommen til de omkring 50 fremmødte gæster.

De kunne se, at værkerne, som Peter Ravn havde med, var præget af realisme, og på de fleste var der placeret mennesker. På de nyeste af dem var de placeret sammen med natur, og det er noget nyt, som Ravn er begyndt på fortalte han, da AVISEN talte med.

Som noget nyt prøvede Peter Ravn, der har en fortid som blandt andet grafisk designer, at han ikke selv hængte værkerne op.

– Men det har Poul og hans team gjort vellykket, sagde Ravn og kom ind på, hvad gæsterne skulle få ud af at se på værkerne:

– Man skal tænke over livet, og man skal huske at leve, hvis jeg skal sige det kort og firkantet.

Under udarbejdelsen maler Peter Ravn uden at tænke tanker bag det, men han ser ikke sig selv som spontan.

– Det er jeg ikke, men der er ikke ord indeover mit arbejde med billeder, sagde han.

Peter Ravn bød velkommen til udstillingen, der er delt i to med malerier i den store sal, og almindelige billeder i det mindre lokale. (Foto: AVISEN)

Først for, når man kommer ind i den store sal, er der malerier med natur på. Det har Peter Ravn ikke haft indflydelse på, men han fortæller, at han godt kan lide naturen.

– Den har jeg altid været fascineret af, men i de seneste par år har jeg arbejdet med natur på mine værker, sagde Peter Ravn.

Værkerne, som Peter Ravn laver, er primært med olie, og det er der en særlig grund til.

– De tørrer langsomt, og man kan derfor male videre på det dagen efter, og det kan jeg godt lide. Jeg bruger også tid på at bearbejde olien, forklarede Peter Ravn.

Peter Ravns værker gav noget at tale om for de fremmødte. (Foto: AVISEN)

I 20 år har Peter Ravn været i gang som kunster. I de første par år øvede han sig, og i 2003 udkom hans første officielle værk.  Ravn udstiller løbende på danske og udenlandske gallerier og udstillingssteder. Han har i de senere år haft soloudstillinger på udstillingsstederne Munkeruphus og Politikens Kunsthal samt deltaget i gruppeudstillinger heriblandt udstillingen ”JAHRESAUSGABEN”, München Kunsthalle, Tyskland. Ravn har været repræsenteret af Galleri KANT siden 2017.

Udstillingen hos Fredericia Kunstforening kan ses frem til og med den 28. november. Udstillingen har kan ses f tirsdag-fredag klokken 14:00 – 17:00, lørdag fra klokken 11:00 – 17:00 og søndag klokken 14:00 – 17:00.

Skriv en kommentar