Landsholdssvømmer Camilla Bitz Witt er netop kommet hjem fra Nordiske Mesterskaber på kortbane i Bergen, Norge. Et svømmestævne, som var en succes for 19 årige Camilla, der blandt andet slog Danmarksrekorden i 100 meter fri.
Til stævnet fremhæver Camille Bitz Witt tre ting, oplyser Fredericia Svømmeklub – en del af EGIF.
– Jeg opnåede to bronzemedaljer i henholdsvis 400 fri og 100 fri. Men ikke nok med det, jeg slog også danmarksrekorden på 100 fri. I det indledende løb svømmede jeg en personlig rekord på 0,12 sekund og i finalen opnåede jeg rekorden med tiden 1.09,07. Den har drillet mig længe, hvor jeg gerne har villet slå den, men det har ikke lykkedes. Nu slog jeg rekorden, og det var en helt fantastisk følelse, siger hun i en pressemeddelelse fra klubben.
Camilla har ved andre stævner oplevet, at der ikke deltager mange parasvømmere, eller at hun stiller op blandt almindelige konkurrencesvømmere, hvor hun selvsagt ikke kan vinde. Det var ikke tilfældet ved Nordiske Mesterskaber.
– Det var en fed oplevelse at svømme sammen med andre i samme aldersgruppe med samme handicap, som kunne pace mig under mine løb. Normalt, når jeg deltager i parastævner, er jeg blandt de hurtigste. Når jeg deltager i almindelige konkurrencer svømmer jeg enten i løb med piger, der er meget yngre end mig selv eller jeg svømmer som den langsomste. Og det kan godt være træls, for mange kan jo slet ikke se, at jeg er handicappet med cerebral parese (spastisk lammelse), siger Camilla og slutter:
– Under de Nordiske Mesterskaber fandt jeg ud af, at min træning og hverdag i Fredericia Svømmeklub – en del af EGIF er noget unikt. Selvom jeg er parasvømmer, har jeg altid trænet på et hold, hvor mine venner er på samme alder, som jeg selv. Jeg er altid blevet set som Camilla og accepteret, for den jeg er, af både mine klubkammerater og trænere. Ingen specialbehandling og ingen sure miner. Jo, nogle gange skal mine venner overhale mig under træningen, for der er tidspunkter, hvor jeg er langsommere. Og der er tidspunkter , som her inden Nordiske Mesterskaber, hvor det kan føles svært med et mål, som driller og virker til aldrig at kunne nås, men på holdet har jeg altid følt mig godt tilpas og accepteret som en helt almindelig pige ligesom alle de andre.
