Hvis du synes, det er anstrengende at køre om vinteren, er du langt fra alene. Mere end halvdelen af trafikanterne fra Syddanmark oplever synsudfordringer, og godt en fjerdedel har trætte øjne efter en køretur. En enkel løsning kan være en kørebrille, som Profil Optik ser som en oplagt måde at forbedre trafiksikkerheden på.
Vinteren byder på skiftende lysforhold, der kan være anstrengende for øjnene. Ifølge en ny undersøgelse fra Analyse Danmark, oplever 62% af trafikanterne fra Syddanmark ofte eller en gang imellem at være begrænset i deres kørsel i vinterhalvåret, fordi deres syn påvirkes af lavthængende sol, genskær fra våde veje og reflekser fra modkørende bilister. Hver fjerde trafikant fra Syddanmark (25%) oplever trætte øjne, fordi de anstrenger sig for at se i mørket. Og over halvdelen (56%) giver udtryk for, at de under mørkekørsel bliver blændet af lyset fra modkørende og bagvedkørende bilister. 18% oplever, at de har svært ved at se detaljer og kontraster, viser undersøgelsen.
Kørebrille kan gøre det nemmere at orientere sig i mørke
Fordi problemet er så udbredt, er der udviklet en kørebrille med særligt udviklet glas, der reducerer op til 90% af blændende reflekser og genskær. Det gør det nemmere at orientere sig ordentligt i de vanskelige lysforhold, så føreren ikke bliver blændet af billygter fra modkørende trafikanter i mørket og skarpt sollys om dagen.
Ifølge undersøgelsen fra Analyse Danmark ville 69% af trafikanterne fra Syddanmark altid eller en gang imellem benytte sig af en sådan brille, hvis det kunne hjælpe dem med at se bedre under kørsel i mørke.
– Når halvdelen af trafikanterne har udfordret syn om vinteren, så synes vi virkelig, at det er på sin plads at slå et slag for at prøve en kørebrille. Der er – heldigvis! – fokus på vinterdæk og bremselængder, og så bør der selvfølgelig også gøres noget ved, at så mange kører uden at se optimalt, siger Gitte Sørensen, chefoptiker hos Profil Optik.
I Profil Optik Fredericia er det også noget, som de ansatte har fokus på.
– Hvis kunderne fortæller os, at de synsmæssigt føler sig mere begrænset, når de kører bil i vinterhalvåret, så er det vigtigt for os at oplyse om kørebriller som en simpel løsning på netop det problem. Vi rådgiver i de rigtige valg af glas og tilpasning til det individuelle behov og syn, forklarer Vicki Thomsen, butikschef i Profil Optik Fredericia.
Om undersøgelsen
Analyseinstituttet Analyse Danmark har i perioden 2. marts 2022 til 8. marts 2022 gennemført denne undersøgelse for Profil Optik. Undersøgelsen er gennemført ved at udtrække en stikprøve i et online-panel, der er repræsentativt på køn, alder og geografi (region) for danskere i alderen 25+. Undersøgelsens resultater består af svar fra i alt 1.000 respondenter.