Folketinget har i dag ophævet Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidts immunitet. Det betyder, at han kan blive stillet for retten, når retssagen om misbrug af EU-midler og dokumentfalsk skal gå om.

Retssagen skulle være gået i gang, men blev udskudt på grund af folketingsvalget. Messerschmidt har selv ønsket at få sin immunitet ophævet, så han kunne komme videre med retsagen. Det står skrevet i grundloven, at folketingsmedlemmer har immunitet, hvorfor de ikke kan retsforfølges.

Morten Messerschmidt har tidligere fået ophævet sin immunitet i forbindelse med sagen. Det var et enigt Folketing, der ophævede immuniteten. I april sidste år ophævede et enigt Folketing nemlig hans immunitet, så sagen kunne køre ved retten i Lyngby.