Jeg er opvokset i Randers, der fødte politiske begavelser som Jens Otto Krag (A) og Thomas Nielsen (fagforeningsmand/LO), og med dem blev min politiske interesse vakt i 1972. Det var afstemningen om EF-medlemsskabet der kaldte på mig, og jeg lærte bl.a. MF Oluf von Lowzow (K) at kende.
Af lokale politikere var der i Randers borgmester Kr. Gjøtrup (A), og da jeg i 1990 flyttede til Fredericia nåede jeg lige akkurat at stifte bekendtskab med borgmester J.B. Nielsen (A), og gennem flere år borgmester Uffe Steiner Jensen (A).
Landspolitisk var det MF’erne Otto Mørch (A) (han gav mig det første indblik i livet på Borgen), og Hans Peter Baadsgaard (A). Begge valgt i Randers. I Fredericia fik jeg et meget kort kendskab til Poul Nielson (A).
Alle er vigtige navne i mit liv – og ikke mindst opvækst – og som på godt og ondt har været med til at forme mig, og det politiske engagement jeg har haft. De er nævnt her som fyrtårne! Gennem bl.a. foreningsliv har jeg også mødt mange politikere, jeg havde den dybeste respekt for. Og ikke mindst havde borgerne denne respekt, selv om der ikke altid var politisk enighed. Det gælder både medlemmer af Folketing og byråd. Ærlige, pålidelige og slidsomme politikere.
De findes nok stadig derude, som en sjælden og uddøende race. Det er mere og mere levebrødspolitikere der stjæler billedet. Og alt for mange svigfulde af slagsen.
Historien om Fredericia Byråd efter borgmester Uffe Steiner Jensen er trist. 21 politikere der intet ved, intet ansvar eller personlige konsekvens tager, og trods de flestes uvidenhed flot stiller op til valg igen. Det er en ringe trøst, at borgere Gud hjælpe mig stemmer på dem igen. Jeg stemte blankt ved sidste byrådsvalg, for væk var ærlige, nærmest koryfæer, som Henning Due Lorentzen (A) og Bjørn Medom Nielsen (A). Om begge kan jeg uden at blinke sige, at et ord var et ord; en aftale gjaldt!
Selv i et “ordentlig parti” som de Konservative sletter man kandidater, der i årevis har kæmpet for de konservative ideer, for nu er der kommet en ny fisk i akvariet, som nok ikke tåler at svømme rundt med de lokalt vidende og erfarende.
Selv partihopperi har vi måtte opleve i byen for alle, og dermed en anden politik end den de var stemt ind på. Hvis nogen af vælgerne ellers skulle have lagt den til grund.
Så hellere stemme blankt!
I Folketinget går det virkelig godt. I sidste valgperiode kunne vi se en tidligere minister, der havde brudt en lov, blive stemt ud af Folketinget som uværdig. Samtidig bryder Statsministeren den Grundlov hele vores demokrati bygger på i Danmark, og hun tildeles en næse. Retfærdighed? Næ, det hedder politik, og har intet med retfærdighed at gøre.
Aldrig har vi haft så mange løsgængere i Folketinget, som i sidste valgperiode. Folketingsmedlemmer der af den ene eller anden grund er uenige med deres parti, melder sig bare ud (mindst en enkelt smidt ud). Kun af partiet, altså! Så forsætter de uden af lave dagens ærlige arbejde som løsgængere, og hæver deres honorar og sparer op til pensionen. De kvikke finder et nystiftet parti af stille op for, og så kan karrusellen køre igen. Lars Løkke Rasmussen laver et nyt parti, for som en af de få afgåede statsministre var der ikke nogen toppost i udlandet til ham. Og heller ikke i Danmark! Det er vælgerne så ligeglade med, og lader ham komme ind med en flok velmenende mennesker, hvor kun et fåtal ved et døjt om politik.
Den 1. november løb mine øjne ned af stemmesedlen. Det flimrede næsten, når jeg læste partinavnene og tænkte på hvordan de, eller deres ledere, har fjoget rundt. Respekten ligger på et meget lille sted inden for de partier jeg normalt ville føle sympati for. Jeg opgav at finde et parti.
Så løb jeg gennem de kandidater, jeg kunne give en personlig stemme. Det var overskueligt midt i uoverskueligheden. Langt, langt de fleste kender jeg ikke. Men jeg fik stemt. For første gang i mit liv stemte jeg på SF. Kvinde, slidsom, ærlig og vedholdende for de ideer hun brænder for: Karina Lorentzen Dehnardt. SF er vel politisk nærmest et halevedhæng til Socialdemokratiet, og politisk ret langt fra der hvor jeg er. Men jeg respekterer stadig et fyrtårn, når jeg ser det, for det er bedre end at gå på grund.
Folketinget har fået sin første løsgænger i denne periode. Og Tinget er endnu ikke trådt sammen efter valget!!!
Det er ikke et cirkus for børn, men dødelig alvor for voksne der leger politik. For dine og mine penge.
Jeg tror, jeg stemmer blankt ved næste Folketingsvalg.
Jeg tror, jeg vil droppe politik og interessen for det.
Landet regeres af HUNDEHOVEDER, HÆNGERØVE, SLAPSVANSE, SKIDESPRÆLLERE (forkortet citat af hr. Egon Olsen, ofte bosiddende i Vestre Fængsel).
Og det er pænt sagt!
Med venlig hilsen,
Steen Knudsen
Korskærvej 176
Fredericia
