Statsborgerskab har haft positiv effekt for indvandreres uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bosætning, viser en ny undersøgelse fra instituttet BUILD på Aalborg Universitet.

Det har haft store positive langsigtede konsekvenser for indvandrere, at de fik statsborgerskab. Det viser en ny undersøgelse af, hvad statsborgerskab har betydet for udviklingen i indvandrernes uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bosætning. Undersøgelsen er gennemført ved instituttet BUILD på Aalborg Universitet.

Undersøgelsen har fulgt udviklingen frem til 2020 for en gruppe på 65.621 ikke-vestlige indvandrere, som befandt sig i Danmark i 1995. Det undersøges, om de, der fik statsborgerskab i perioden 1995-99 har opnået en bedre position i 2020 end de, der ikke har opnået statsborgerskab i løbet af hele perioden frem til 2020. Der var i 90’erne ikke nogen særlige begrænsninger på, hvem der kunne få statsborgerskab bortset fra opholdstid.

For hele gruppen af indvandrere i 1995 er der sket forbedringer i deres situation frem til 2020. Andelen, der har uddannelse, er steget fra 31 til 42 pct. og andelen i beskæftigelse er steget fra 39 til 52 pct.

Der er opbygget en række statistiske modeller, som viser, at der er en stærk statistisk sammenhæng mellem tildeling af statsborgerskab og udviklingen i indvandrernes beskæftigelse, indkomst og især uddannelse. De, der har fået statsborgerskab, bor desuden oftere i ejerbolig og bor sjældnere i sogne med en stor andel etniske minoriteter.

Der er i de statistiske analyser korrigeret for, at de, der søgte og fik statsborgerskab i 1995-99, havde en stærkere udgangsposition i 1995, end de der ikke fik det. For eksempel er der korrigeret for, hvor længe de havde boet i Danmark, og i hvor høj grad de i 1995 havde beskæftigelse og uddannelse eller boede i sogne med mange indvandrere. Der er desuden korrigeret for indkomst, køn, alder, familietype, etnisk baggrund, boligejerskab og geografisk lokalisering.

Men de, der ikke fik statsborgerskab, kan have haft sociale og sundhedsmæssige problemer, som det ikke har været muligt at inkorporere i analyserne. Hvis der var flere med problemer blandt dem, der ikke fik statsborgerskab, kan det være en årsag til, at de har klaret sig dårligere. De meget signifikante resultater tyder dog på, at det har haft markant positiv betydning for indvandrernes udvikling at få tildelt statsborgerskab. Det samme resultat er fundet i en række undersøgelser i andre lande.

Undersøgelsen viser også, at det har haft større effekt for kvinder at få statsborgerskab, end det har haft for mænd. Effekten var desuden størst for indvandrere fra muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika.

Man ved ikke konkret, hvorfor statsborgerskab har betydning for indvandrere. Nogle af de årsager, som der peges på i forskningslitteraturen, er, at statsborgerskab kan give indvandrerne større selvtillid og tro på, at de kan klare sig i det nye samfund. Det er også foreslået, at arbejdsgivere er mere trygge ved at ansætte statsborgere, og at det kan være forbundet med bureaukrati at ansætte ikke-statsborgere. Årsagerne til, at statsborgere oftere har ejerboliger og sjældnere bor i områder med mange indvandrere, kan være, at statsborgere har nemmere ved at få boliglån og i mindre grad diskrimineres på boligmarkedet. Men tidligere undersøgelser har også vist, at indvandrere, i takt med at de forbedrer deres situation, ofte forlader udsatte boligområder med mange etniske minoriteter.

De danske kriterier for statsborgerskab er blevet væsentligt strammet mellem 1995 og 2015. Det har betydet, at en væsentlig mindre andel fik statsborgerskab i 2015-20, end tilfældet var i 1995-99. I 1995-99 fik 21 % statsborgerskab, i 2015-20 var det kun 9 %.