Nicolai Meyer og Freja Von Essen går begge på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens (SOSU FVH). De mener, at der er mange fordomme om SOSU-faget, og at det handler om at hjælpe mennesker, når man er i faget og ikke kun de opgaver, som man hører negativt omtalt.
For nogen tid siden kom der en VIVE-undersøgelse, der pegede på en række kritikpunkter omkring SOSU-faget. Rapporten peger på, at fagets image lide, og at der er forskelige faktorer, der spiller ind i den sammenhæng. Men på trods af har både 32-årig Nicolai Meyer og 18-årig Freja Von Essen valgt at gå på SOSU-skolen.
– Jeg valgte at gøre det, fordi jeg altid har haft en drøm om at blive sygeplejerske, og lige så stille, så kom jeg i de 9., 10. klasse, og skulle finde en uddannelse jeg skulle vælge, og jeg tænkte ikke lige at gymnasiet var noget for mig fordi, det vil være hårdt. Jeg hørte, at der var noget der hed Social- og Sundhedsskolen, og det fangede mig på en eller anden måde, fordi man så også lige pludselig også kunne få det i hænderne og få en hel anden viden for faget. Så det er derfor jeg valgte det, siger Freja.
En af de ting, som SOSU-faget har gjort for at trække folk på uddannelsen. Man har gjort det økonomisk attraktivt for ledige over 30 år at tage en SOSU-uddanelse ved at lade dem uddanne sig på 110 procent af dagpengesatsen, og så er taxametertilskuddene til SOSU-skolerne øget, samt der er sikret løn til studerende på over 25 år. Lige netop det er grunden til, at Nicolai Meyer valgte uddannelsen, da det ellers ikke kunne hænge sammen for ham økonomisk derhjemme.
– Jeg kom af en lidt anden vej end Freja. Jeg har en BA i virksomhedskommunikation. Oprindeligt, i sin tid, ville jeg egentlig gerne have været psykolog, men kunne ikke blive det, fordi jeg fik barn tidligt i Kolding, og så det der med transport, og så tænkte jeg, så tager jeg kommunikation. Men da jeg så blev færdig, så tænkte jeg, jeg vil egentlig gerne tilbage til det jeg egentlig gerne ville. Og så kiggede jeg lidt rundt i det, og så fandt jeg ud af, at det var faktisk en smart bagvej, troede jeg lidt, at tage det som SOSU-assistent, fordi så kan du komme til at blive ansat i kommunen og få en terapeutisk god overbygning. Det var faktisk uden rigtigt at vide noget om SOSU-faget. Og så blev jeg positiv overrasket, jeg tog noget der hedder “Klar til SOSU”, som var sådan et for, kan man kalde det, kommunalt projekt for folk der skifter erhverv eller skal prøve faget, siger Nicolai og fortsætter:
– Og så måtte jeg jo så erkende, at det var noget helt andet end jeg havde regnet med, så jeg forelskede mig faktisk lidt i uddannelsen, derfor blev, så nu kan det godt være jeg bliver som assistent. Men oprindeligt var det for at bruge det som et springbræt, og man må sige det er desværre ikke lige er et akademikerfag, jeg gik i, så SOSU-faget, ikke set på den måde som jeg ser det nu. Jeg anede heller ikke der var forskel på en hjælper og en assistent, og jeg anede ikke, at det var adgangsgivende til sygeplejerske.
Nicolai Meyer har med sin baggrund gået på Syddansk Universitet, og han er derfor vant til høj faglighed på skolebænken. Han mener også, at fagligheden på skolen er høj, da det kræver stor viden inden for hans nye felt.
– Jeg havde også den der tankegang med, at det var faktisk måske bare at tørre røv, og det var lidt nemmere end jeg havde regnet med. Jeg havde ikke regnet med, at det var fagligt så komplekst, som det egentlig var, da jeg kom der ind, og jeg havde ikke regnet med, at jeg faktisk kom til at arbejde med mennesker, på den måde jeg egentligt, altså godt kunne tænke mig at arbejde med mennesker. Og jeg havde ikke regnet med at jeg kunne arbejde så mange forskellige steder. Jeg troede jo f.eks. også assistent, det var kun plejecentre og i hjemmeplejen.
På Social- og Sundhedsskolen FVH er der moderne undervisningsfaciliteter. Der er dukker, der får det til at virke som virkelighed, og der er også VR-undervisning, som viser, at der er tale om en moderne undervisningsform, selvom faget ikke taler så meget i den retning.
– Det er meget spændende, jeg kan virkelig godt lide at gå der. Det er meget mere sådan, hvordan kan man forklare det, man brænder lidt mere for det. Der er mange andre ting, man har kunnet få en hel anden livskvalitet og livshistorier, og man bliver bekræftet i, at det er det rigtige man gør, siger Freja.
En af fordommene om SOSU-faget er, at det er meget “tør røv”. Det er noget af det, som VIVE-rapporten blandt andet peger på, og i stedet mener Nicolai og Freja, at man skal tale faget op.
– Jeg tror det er helt sikkert, at man ligesom understreger hvad det egentlig rigtigt er det går ud på. Jo, selvfølgelig skal vi også lære hygiejniske ting, men det er jo egentlig også der, at vi bruger tiden på at få kontakt med borgeren. Det er det tidspunkt på dagen, hvor vi egentlig har tid til og sætte os ned og snakke med borgeren, fordi der er så travlt de forskellige steder, siger Freja.
Nicolai mener, at man skal gøre mere ud af at fortælle, hvad uddannelsen egentlig kan.
– Det som jeg tror kom allermest bag på mig, er hvor adgangsgivende den er til hvor mange uddannelser der er – jeg tænker, det er en del af skolens image, siger han og uddyber:
– Det er jo en mere specialiseret gymnasial uddannelse kan man reelt godt sige fordi, hvis du vil arbejde sundhedsfagligt, så er det jo næsten lige før du skulle tage en assistent i stedet for gymnasiet – i min bog.
Freja stemmer i og giver Nicolai ret.
– Ja, fuldstændig, fordi man får en hel anden viden, og man er inde under en meget bestemt ting. Alle, der går på denne her skole, har kun en vej, og det er det de gerne vil, og det er at blive SSA, SSH eller pædagog, siger Freja.
VIVE-rapporten giver blandt andet medierne en del af skylden for det image, som SOSU-faget har fået.
– De kan jo godt lide, at det skal være lidt pyntet. Det er lidt mere nederen, altså de ting der er galt indenfor faget, i stedet for at kigge på det store omfang og sige, at vi ændrer faktisk rigtigt mange borgers liv, og de har det godt, og de trives godt, men det er de små ting der ligesom går ind og kan ændre på det, konstaterer Freja og bliver suppleret af Nicolai:
– Ja, men også fordi man undertaler fagligheden der ligger i det, fordi når man siger varme hænder, jamen så snakker man om man har hænderne nede i noget varmt. Der er rigtigt meget ansvar, og der er rigtigt meget faglighed forbundet med faget, især assistent. Men der er jo stadigvæk også der rigtig mange observationer som du laver på baggrund af en viden. Så jeg synes også det er at undertale det ansvar og den viden du egentlig har, når du kommer derud, siger han.
Om nogle år kommer SOSU-faget til at mangle faglært arbejdskraft, og det er blandt andet derfor der sættes fokus på at få unge til at vælge netop at tage den retning.
– Men jeg føler ikke, at der kommer nogen ændring på det. Lønnen bliver ikke højere, fordi det er jo også meget det der gør, at der ikke er mange der vil det, fordi arbejdsvilkårene og lønnen ikke er god. Så jeg tænker, at man får et chok, når man kommer helt derud, hvor de kan se nu kan de ikke, altså, nu kan vi ikke løbe mere, fortæller Freja.
Netop for at gøre det attraktivt at vælge SOSU-faget er der lavet favorable vilkår for dem, der starter på uddannelsen, og som er 25 år og opefter.
– Det var også en af grundene til at jeg også valgte, det var at jeg kunne få løn for at være her. For jeg kunne jo godt have valgt at læse til noget andet nu, hvor min søn var gammel nok til det, men jeg valgte jo denne her, fordi jeg fik den høje løn, siger Nicolai.
Freja mener, at lønnen, når man er færdiguddannet, er et punkt, hvor man også kan gøre noget.
– I min generation handler det mere om penge, og man skal have et godt arbejde. Så jeg tænker helt sikkert det vil gavne os, hvis vi fik flere penge ind, men det vil jo så også være risikabelt om der faktisk er nogen der faktisk bare brænder for være her, eller om de gør det for pengene, forklarer Freja.
En af de ting, som man har gjort for at lave miljøet attraktivt på landets SOSU-skoler, har været at lave et projekt med Rasmus Brohave, der skal være med til at vise SOSU-faget frem fra en ny side.
Det er med til at hjælpe på det, fordi det er jo ude fra de sociale medier vi bliver nødt til at fange de unge mennesker som, og de ældre selvfølgelig, men primært de unge mennesker skal blive fanget allerede fra begyndelsen fra 6., 7. og 8. klasse, fordi der ved de allerede godt hvad gymnasiet. Så vi skal også ind og fange dem i hvad er Social- og Sundhedsskolen, og der tror jeg Rasmus Brohave sammen med Ung i Velfærd har gjort en meget, meget stort stykke arbejde, siger Freja og suppleres af Nicolai:
– Det er jeg enig i, altså jeg tror det rammer forskelligt, hvad for et demografi man lige lægger sig i. Jeg tror, at for de yngre, der er det, der er det jo dem du er nødt til at samle ind mest. Jeg tror ikke der er gjort så meget for nogen i min alder, og man kan sige, et eller andet sted, at ændre et image, det starter jo tit med at få ungdommen til at føle, at det er en ordentlig uddannelse at vælge.
Læs VIVE-rapporten ved at klikke her.
