Musokes Odyssé beskriver sig selv som et poesi/rap projekt som kommenterer på samfundsudviklingen i relation til den rå kriminalitet, kønsmønstre, familieforhold, politiske forhold, religion og etnicitet. Kompositionerne tager afsæt i afro jazz, blues og reggae. Anmelderen tænkte sikke noget fis, det bliver vist en lang eftermiddag.
Musoke (vokal) fra Uganda, Messe (Guitar) fra DR Congo, Mochia (Sax) fra Ghana og Krindel (Keys) fra Danmark, ja de er alle fra Danmark og taler flot dansk, så er det på plads for de forudindtaget. Ja, I læste rigtig ingen bas og trommer.
Cafeen var propfyldt denne varme efterårs eftermiddag, Mochia trådte på pedalen og trommemaskinen gik sagte i gang, Krindel fyldte med up-beat rytme på keyboardet og Messe fulgte med, og en slow reggae agtig rytme bredte sig og jeg tænkte ”African or Jamaican”, da Musoke satte gang i han kraftige vokal der med lange beats og remser der fra start af hensatte en i en lytte stemning, ja så tænkte man ikke ”African or Jamaican” men Storkøbenhavn. Hvad der kom ud af munden på Musoke var ikke vokalremser fra folkeskolen, men lange gode budskaber som omhandler mange af de problemstillinger der kan udfordre dansker fra alle lag.
Kvartettens lyd var dejlig sprød, ikke tungsindig selv om teksterne kunne være alvorlige nok. Hvad skete der lige, en fyldt cafe i Tøjhuset tilsat gode flerstemmige vokaler, solide danske tekster med lidt udenlandsk i blandet, vuggende rytmer og musik opbygget omkring dur-pentaton skalaen til sat 4 store smil fra de optrædende og et flertal af publikum der som anmelderen sag og vuggede til de dejlige rytmer. Musokes Odyssé serverede simpelthen musikalsk humørsuppe.
Efter den normale koncert, hvor de blev klappet til at give et ekstra nummer, deltog instrumentallisterne fra Musokes Odyssé i jammen sammen med Jam folket, der heldigvis også indeholdt et par af byens unge musikere. Dog var Mochia jammens store positive indslag, erfaren som han er charmerede han alle ved at gå rundt med Sax’n og spillet tæt på publikum og lave sjov, yderlig styrede han faktisk jammen og sørgede for alle der ville fik mulighed for solo. Dobbelt bas under jam tilsat sax, trækbasun, violin, tromme og meget gav en langstrakt oplevelse. Det skal nævnes, at det var kvinderne, der gav den gas under jammen, ”sorry guys”, men de var meget indlevende.
