Før i tiden var det lidt af et særsyn at kvinder var en del af folkestyret. I denne uge får du historien om Martine Christoffersen som i ændrede normen ved vores bystyre.

Vi nærmer os det kommende kommunalvalg. Der er 21 pladser i byrådet, og de sidste fire år har der været ni kvinder blandt de folkevalgte politikere.

Sådan har det bestemt ikke altid været. Den 5. juni 1915 vedtog Folketinget en grundlovsændring, der gav kvinderne valgret og valgbarhed til Folketinget.

Den politiske valgret, som den blev kaldt, blev sikret efter mange års kamp og 66 år efter, at mændene havde fået retten. Der var 111 stemmer for og 1 imod. Den ny grundlov blev underskrevet samme dag af kong Christian 10. 

Det første skridt til kvindernes valgret blev dog allerede taget i 1908, hvor kvinderne opnåede kommunal valgret og valgbarhed. Første gang loven trådte i kraft var ved kommunevalget i 1909. Den første kvinde, der blev valgt i Fredericia, var Martine Kirstine Christoffersen f. Jørgensen. Det krævede sin kvinde at være den første, og Martine var da også noget for sig på sin tid. 

Martine blev født i 1859 i Svendborg og var datter af modelsnedker og købmand Jørgensen. I 1881 blev hun gift med vinhandler Hans Martin Christoffersen fra Fredericia. 

Efterfølgende flyttede hun til sin mands hjemby, hvor de slog sig ned i Vendersgade 17 (Den nuværende nr. 15). Her grundlagde Hans Martin Christoffersen sin forretning “Christoffersen Vin-Import”. Forretningen voksede støt inden for den næste årrække, og for at sikre udviklingsmuligheder købte familien i 1898 Prinsessegade 39.

I 1882 fik parret deres første søn, Hans Andreas, og året efter nedkom Martine med deres anden søn, Henry. Ud over at være dygtig i forretningslivet var familien også præget af stor åbenhed over for kultur.

Familieidyllen blev dog ødelagt i 1906, da Hans Martin Christoffersen omkom i en vådeskudsulykke under en jagt i Skåne. 

Martine overtog herefter ledelsen af vinhandlen og blev støttet af sin ældste søn Andreas, der havde uddannet sig inden for vinhandel og vinkemi. Forretningen skiftede herefter navn til “Martin Christoffersens Enke Vin-Import”.

I 1909 var det for første gang tilladt for kvinder at stille op til kommunalvalg. Martine valgte at lade sig opstille til Byrådet i Fredericia som repræsentant for de borgerlige kvinder i DKV (Den Kommunale Vælgerforening). 

Ved opstillingen fik Martine dette skudsmål: Vor Kandidat fru Vinhandler Christoffersen er en Kvinde, der sidder i stor Virksomhed, som hun selv bestyrer efter sin Mands Død. Hun er medlem af Dansk Kvindesamfund, er en intelligent og oplyst kvinde, som vi tror vil kunde udfylde sin Plads og gøre god Gavn i Byens Raad.

I forvejen var Martine medlem af Dansk Kvindesamfund, hvor hun især var ivrigt engageret i kvindesagen.

Procentmæssigt opnåede Martine det tredjehøjeste stemmeantal ud af i alt 15 medlemmer, og hun blev som den eneste kvinde valgt ind i byrådet. En af hendes mærkesager var blandt andet tilsynet med plejehjemmene og de ældre. Ved siden af sin plads i byrådet fik hun plads i flere udvalg, heriblandt udvalget som beskæftigede sig med tilsyn af plejebørn, i sygehusudvalget, i legatudvalget og blev desuden formand for Bestyrelsen af Kommunens Friboliger.

Martine Christoffersen var som nævnt den eneste kvinde i et mandsstyret byråd i Fredericia. Det gav noget polemik, men den kongeligt udnævnte borgmester Carl Lund Scharling var alligevel ikke afvisende overfor hende. Scharling sagde blandt andet: ”Et gammelt Ord siger, at én Svale gør ingen Sommer, men jeg tror nu alligevel ikke, at den ene Kvinde her i Byraadet vil skuffe.” 

Martine var på mange måder en atypisk repræsentant i byrådet, da de øvrige kvinder, der blev valgt til de danske byråd i 1909, ofte var lærere. Martine Christoffersen var en selvstændig erhvervskvinde, og det at hun var enke gjorde blot, at hun blev betragtet som ligeværdig med mændene.

I tiden omkring 1911-1912 begyndte Martines helbred at blive dårligere, og hun måtte i en periode tilsidesætte sit politiske arbejde. Den 15. december 1912 døde Martine Christoffersen af hjertestop kun kort tid efter at være vendt tilbage til politik. Budskabet om hendes død blev modtaget med dyb beklagelse og sorg i alle Fredericias aviser, som mindedes hendes sejre, politisk såvel som erhvervsmæssigt.

Efter hendes død overtog sønnen Andreas vinhandlen, mens hendes plads i byrådet året efter blev udfyldt af Marie Christensen. I marts 2010 skulle en vej i et nyt beboelsesområde navngives. Her blev byrådet i Fredericia enig om at fejre de ca. 100 år for kvindernes kommunale valgret ved at navngive vejen Martine Christoffersens Vej. Vejen er beliggende i Ullerup. Martine Christoffersens Vej blev den anden vej i Fredericia, der blev opkaldt efter en kvinde. 

Den første var Magdalene Thoresen Vej, opkaldt efter forfatteren og beliggende i digterkvarteret i Fredericia. Herudover kan man læse meget mere om Martine Christoffersen i Fredericiabogen 2015.

Skriv en kommentar