En teknisk fejl betyder, at en række ydelser ikke er blevet udbetalt.

– Vi har desværre konstateret, at der er sket en teknisk fejl i forbindelse med udbetaling af oktober måneds forsørgelsesydelser. På nuværende tidspunkt kan vi ikke med sikkerhed oplyse om, hvornår man kan forvente at modtage sin ydelse, men vi garanterer, at det vil ske hurtigst muligt, såfremt man har et tilgodehavende, oplyser Middelfart Kommune

Fejlen betyder at blandt andet kontanthjælp, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse og ledighedsydelse ikke er blevet udbetalt. Der er tale om en teknisk fejl, som straks er fejlmeldt til vores leverandører.

Hvis den manglende udbetaling skaber særlige problemer, kan Middelfart Kommunes Jobcenter kontaktes på telefon 8888 5500 i åbningstiden.