Mandag klokken 16.44 anmeldte en 58-årig kvinde fra Nykøbing, at hun var kommet hjem til sin bopæl, hvor der havde været indbrud inden for de seneste tre timer.

En rude var blevet knust, og fra stedet var der stjålet en bærbar computer. Politiet kørte til stedet for at undersøge stedet nærmere for eventuelle spor og finde eventuelle vidner. I nabolaget fik politiet kontakt til en mand, der tidligere var blevet opsøgt at flere mænd, der havde spurgt, om han havde kendskab til indbrud i området. Det havde manden ikke, men politiet fik en af mændene identificeret som en 20-årig mand fra Nykøbing Sj.

Efterfølgende kørte politiet til hans opholdssted, hvor den 20-årige blev truffet. Han havde mindre og friske sår på hænder og arme, hvorfor politiet anholdt og sigtede ham for indbruddet på Klintvej.

Ved ransagning af hans opholdssted fandt politiet den stjålne computer, som blev beslaglagt som bevis og med henblik på genudlevering til ejeren. Den 20-årige blev afhørt til sagen og efterfølgende løsladt, da grundlaget for varetægtsfængsling af ham ikke var til stede.

Han er fortsat sigtet i sagen, som senere vil finde sin strafferetlige afgørelse. Den 58-årige kvinde har allerede fået sin computer genudleveret.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer