Johan Olsens, stemme dominerede lydbilledet og hele bandet udstrålede stor entusiasme på scenen. Publikum var godt med og de hoppede, klappede og sang til de kendte melodier.

De fleste publikummer var fans, der kunne teksterne. Det blev derfor i perioder til fællessang og samklang med publikum og band. Magtens Korridorer har sit trofaste publikum, om de bliver folkeeje på Kim Larsen niveau ved Jeg ikke, men de gør det godt og levere musikken lige fra hoften af. De har ikke det stor scene show, men er habile håndværkere der levere musikken uden unødvendige dikkedarer.

Koncerten var velbesøgt, men ikke med helt fuldt hus. Lidt grus var der i maskineriet, da lydmanden havde en dårlig dag, stortromme og bas var overdrevet højt, balancen i hele lydbilledet manglede uanset hvor man stod i salen.

Jeg bemærkede der på et tidspunkt blev brugt en guitar af Niklas lignende den Rolling Stones første guitarist Brian Jones spillede på i perioden 1964-1965, en Vox Mark III meget sjældent at se denne model. Jeg kunne ikke fra afstand vurdere om det var den ægte vare eller ”reissuen” fra 1998.
En god koncert.