Lørdag blev der afholdt håndboldens dag i Erritsø Idrætscenter, hvor Einar Olafsson, Junior Scott og Rasmus Meyer fra Fredericia Håndboldklubs ligahold, kiggede forbi og efterfølgende skrev autografer til deltagerne.
Håndboldens Dag afvikles normalt af Dansk Håndbold Forbund og DGI Håndbold på landsplan, men dagen er sat på base fra de to organisationers side i 2022 og 2023, da de har valgt, at efter covid-19, at der skal laves koordinerede tiltag, der kan understøtte vejen tilbage. Det gælder blandt andet øget fokus på frivillighed, rekruttering af medlemmer og foreningsudvikling.
Derfor havde EGIF Håndbold lørdag den 1. oktober valgt at afholde deres egen “Håndboldens Dag”, hvor der var deltagere fra flere af Fredericias håndboldhold. Hele dagen var der gang i Erritsø Idrætscenter, hvor de yngste startede klokken 09:00, hvor der var arrangeret skattejagt med Trille og Trolle.
Som dagen skred frem var der også noget for de ældre børn. Fra klokken 10:00 – 12:00 var aktiviterne for dem i aldersguppen syv-ni år, og efter endt frokostpause kom et af dagens højdepunkter. Klokken 13:00 gjorde Einar Olafsson, Junior Scott og Rasmus Meyer deres indtog, da de var med til øvelser med alle deltagerne. Til at starte med brillierede franske Junior Scott ved at præsentere sig selv på dansk, selvom han ikke har boet i Danmark i mange måneder.
– Jeg kan ikke så meget dansk endnu, sagde Junior Scott efterfølgende på engelsk til AVISEN.
Rasmus Meyer lavede blandt andet kasteøvelser og stregøvelser med de unge talenter, mens Einar Olafsson og Junior Scott spillede kamp med dem. De to spillere fik blandt andet den tvivlsomme ære at få lov at stå på mål ved enkelte lejligheder, selvom det ikke er noget de gør normalt. Om der er en fremtidens målmand gemt i Scott vides ikke, men i hvert fald fik han viste børnene, at han har hurtige reaktionsevner.
Efter en times tid var det tid til autografer. FHK-spillerne havde fået autografkort med, og flere af de unge talenter ville også have taget billeder med ligaspillerne, der gav sig god tid til at tale med børnene.
– Jeg har prøvet noget lignende før i andre klubber jeg har været i. Det er sjovt for børnene at have sådan en dag, forklarede Junior Scott.
Efter ligaherrernes indtog var det tid til fokus for de 10-14 årige, som der var øvelser til, inden at det sluttede af med sjov og konkurrencer inden, at der var fællesspisning og børnediskotek som afslutning på dagen, der stod i håndboldens tegn i Erritsø Idrætscenter.
























