Et par timer efter de første kald fra politiet, er Simon Buhl Jensen nu blevet kontaktet igen. Politiet rejser ikke tiltale mod den fredericianske erhvervsmand, der driver IT-selskabet Zantio IT.
– Sigtelsen er frafaldet. Det har politiet meddelt mig. Jeg har dog ændret mit opslag, så man ikke kan se gerningsmændene. Jeg håber naturligvis stadigvæk, at folk vil hjælpe med at finde frem til de computere, vi har fået stjålet, fortæller Simon Buhl Jensen, der håber, at man snart får opklaret sagen, der har kostet virksomheden 170.000 kroner.