Undskyld men er De forvirret. Jeg er. For hvor meget skal Fredericia Kommune spare? Forvirringen er fremkommet af borgmesterens udtalelser om, at det måske kun er 23 millioner kr., før var det 30 millioner kr. og da sparerunden tog sin begyndelse var der et sparekatalog på det dobbelte.

Hvad er grunden til, at borgerne ikke må kende det rigtige beløb?

Det virker besynderligt, at politikerne ikke ved, hvor meget de skal spare. Eller er det fordi, det kommer som en overraskelse for dem selv og forvaltningen? Der er måske ikke en regnskabskyndig til stede.

De klassiske eksempler er trukket frem. Rengøring hver tredje uge, nedlukning af vikarkorpset (her regner kommunen måske med, at ingen bliver syge), lukning af mændenes krisecenter samt besparelser på børneområdet.

Ingen nye ideer. Ja, så ender det med:

1) først skræmme befolkningen
2) så redde befolkningen

Som borger i kommunen er det vel det mindste vi kan forlange og få at vide, hvor meget der skal spares, hvis det hele ikke blot er for at skræmme befolkningen.

Inger Nielsen
Brovadvej 46