Inde midt i Fredericias gamle del findes tre store og ikoniske bygninger, der alle er opført som en del af en kommuneskole i slutningen af 1800-tallet. Det er den gamle Købmagergades Skoles oprindelige drengeafdeling langs Købmagergade, oprindelige pigeafdeling langs Dalegade og gymnastikhuset langs Sjællandsgade. Da skolen blev opført i slutningen af 1800-tallet, skulle den løse et stort problem for Fredericia, der oplevede en voldsom vækst i befolkningstallet i de årtier. Der var et kæmpe behov for skoleplads til byens børn.

Inden byggeriet af Købmagergades Skole havde Fredericia to borgerskoler, der lå i Vendersgade og i Danmarksgade. Det var de tidligere skoler knyttet til henholdsvis Trinitatis og Sct. Michaelis kirker. Begge disse skoler havde længe været for små, og derfor arbejdede man i 1890’erne på, at skolevæsenet i Fredericia skulle centraliseres gennem opførelsen af én større og mere moderne skole. Valget faldt på en grund langs med Købmagergade og Sjællandsgade, lige overfor Gasværksgrunden. Her kunne skolen ligge helt centralt inden for Fredericias Volde. Man tænkte næppe over, at Fredericia Gasværk foruden gas også producerede en stor mængde beskidt forurening, da man valgte denne plads til den nye samlende kommuneskole.

Erik Johansen var den første skoleinspektør for Købmagergades Skole frem til sin død i 1907. Erik Johansen nåede mere end 40 års virke i skolevæsenet i Fredericia, og var blandt andet med til at starte Teknisk Skole op i 1867. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Købmagergades Skole skulle arkitekturmæssigt være af høj kvalitet. I 1898 udpegede man den unge arkitekt Jesper Jespersen til at tegne skolen. Byggeriet skulle vise sig at blive en af Jesper Jespersens hovedværker, og han blev siden arkitekt for en meget stor del af Fredericias store byggerier i begyndelsen af 1900-tallet. I 1898 gik byggeriet i gang. Der var i første omgang tale om drengefløjen mod Købmagergade og gymnastikhuset mod Sjællandsgade. Herudover var der planer om en pigefløj langs Dalegade, men den blev udsat nogle år. Byggeriet løb i 1899 nemlig ind i en stor konflikt. Her blev byggeriet af Købmagergades Skole en del af den landsdækkende storkonflikt, og Danmarkshistoriens største arbejderkamp, der kendes som Storlockouten i 1899.

Gymnastiksalen og pigefløjen langs Dalegade, 1970’erne. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Det var ikke kun i Fredericia, at man i slutningen af 1800-tallet oplevede en kæmpe vækst af både industrialiseringen og størrelsen på byens arbejderbefolkning. Det oplevede alle danske byer på dette tidspunkt. Sammen med denne udvikling opstod også arbejderbevægelsen og dens kamp for bedre forhold for de danske arbejdere. Der opstod mange fagforeninger i Danmark, og de måtte tage hårde kampe. Storlockouten startede med, at snedkerne i syv jyske byer nedlagde arbejdet i foråret 1899. Grunden til arbejdsnedlæggelsen var, at der var blevet indgået en overenskomst i snedkerfaget, som medførte lavere lønninger til snedkere i Jylland end på Fyn. Ledelsen i det landsdækkende forbund, De Samvirkende Fagforbund forsøgte at løse konflikten, men den 24. maj 1899 trak forbundet for arbejdsgiverne, Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening en streg i sandet og lockoutede 30.000 arbejdere på landsplan. Senere blev det udvidet til 40.000 arbejdere. Dette fik betydning for byggeriet af Købmagergades Skole, der dermed ikke kunne fortsætte byggeriet. Man skulle helt hen til september før der blev indgået et forlig, det såkaldte Septemberforlig. Dermed blev der nationalt lagt kimen til den danske model, men det er en helt anden historie. Lokalt betød det, at byggeriet af Købmagergades Skole kunne genoptages, og i 1900 stod drengefløjen og gymnastikhuset klar til at blive taget i brug. I 1913 var man kommet så vidt, så pigefløjen langs Dalegade også kunne indvies.

Købmagergades Skole i starten af 1900-tallet. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Alle de oprindelige bygninger ved Købmagergades Skole blev opført med en særdeles høj arkitektonisk og håndværksmæssig kvalitet og detaljeret udsmykning i form af mønstermurværk, gesimser, kamtakkede gavle og støbte figurer. Siden fik skolen flere bygninger tilføjet. I 1932-1934 blev sløjdbygningen langs Købmagergade opført. I begyndelsen af 1960’erne blev gymnastikhusene udvidet med tilbygninger, hvor der blev indrettet omklædning, bad og toiletter samt redskabsskur. I 1967 blev den nye skolefløj langs Dalegade bygget med bl.a. moderne faglokaler.

Gymnastikhuset ved Købmagergades Skole. Foto: Museerne i Fredericia

Her midt i Fredericia var der gennem mere end 100 år undervisning på skolen. I 2010’erne drøftede man en ny kommunal skolereform, og som følge af den blev Købmagergades Skole lukket i 2013. Herefter blev de oprindelige bygninger renoveret og omdannet til ældrevenlige boliger. Bygningernes karakteristiske udformning er bevaret, og det samme er de citater, som kan ses på gavlene langs Købmagergade og Dalegade ud mod Sjællandsgade. De stammer fra Paludan-Müllers digt ”Brat af Slaget rammet”, der blev skrevet umiddelbart efter, at Danmark havde mistet Slesvig i 1864.