En underlig usædvanlig stram og lidt gumpetung tung-rock med lidt sjæler tilføjet. Kellermensch har sit eget hardcore publikum, det beviste de i Tøjhuset i Fredericia. Mørk energi tilsat masser af musikere med et særegent lydbillede.
Sekstetten med syv personer eller flere i, er en kombination af trædeorgel, violiner, forvrængede guitarer, trommer, direkte kedelig bas og en vokal der virkede monotont, kun tilsat lidt kor lignende fællessang, når der blev brølet (ikke sunget) med.
Denne anmelder bliver nok uvenner med det halve af Esbjerg (deres hjemby) og Fredericia, men Kellermensch er bedre på YouTube end live, i hvert fald på denne sensommeraften. Et orkester med deres erfaring og det gode lydanlæg, der er i Tøjhuset, burde komme bredere ud. På et tidspunkt var især violinens lyd mudret. Sceneshowet kom lidt sent i gang, Sebastian Wolffs habit-beklædte krop, der krummede sig sammen med et ansigtsudtryk, som gjorde det meget ondt, var i starten det eneste, der adskilte sig, indtil de andre kom i gang.
Den direkte kedelige bassist, Claudio Wolff Suez, gav det musikalske udtryk ”walking bas” ny mening med hans endeløse vandring rundt på scenen, ofte i vejen for de andre, og med evige enkeltslags toner, der ikke støttede stortrommens udmærkede spil; hvad kunne musikken ikke blive til, hvis der var en bassist, der kunne spille og medudvikle?
Hvor Kellermensch inspiration kommer fra er ukendt. De har spillet på både Orange scene, Copenhell og Tønder Festivalen, så spændet er bredt, deres musik er melodisk tungsindet og kan faktisk noget, men hvad?
Den dedikerede frontmand arbejdede benhårdt og smed omkring sig med guitarer, tamburin og mikrofonstativer, men præsenterede Kellermensch også noget nyt, ja de er anderledes på den gode måde. MEN ingen snak imellem numrene til at forstærke festen. Trods god vokal blev det dog lidt ensformigt. Kellermensch startede sent, de optog seancen og de mange mikrofoner gav lidt tekniske udfordringer, der forsinkede starten.
Middelmådighed? Nej, men heller ikke storhed. Når man ser på de musikalske misfostre, der fremføres i X-factor, er Kellermensch beviset på, at selvgjort er velgjort. De har deres berettigelse i dansk musik, de bevæger sig i et randområde af musikstile, de er ikke som andre, Kellermensch er gjort af et helt særligt stof, der kommer fra det ydre rum, de er medrivende og indlevende for de indviede, selv om de ikke denne aften faldt i anmelderens smag, lytter jeg gerne til deres indspilninger. Bortset fra bassisten var de øvrige kompetente musikere denne aften, ja Suzi og Leo har bedre basspil end det fremførte denne aften.
Situationsfornærmelse
Aftenens store overraskelse var opvarmningsbandet Situationsfornærmelse. Bandet er dannet i Aarhus, i 2017, og er svesken på disken punk, de serverer kompromisløs energi fra start til slut og på spørgsmålet om, hvor mange energidrik de fik før de gik på scenen, svarede guitaristen – ingen.
Situationsfornærmelse fyrer skarpe musikalske skud af fra hoften direkte imod publikum. Den danske scene bliver farverig, med bands som dem buldrende frem med kvalitets ”no bull shit” punk / heavy og så på dansk.
De fyldte hele scenen fra start til slut og, hvordan de med et par overflødige kilo på kroppen kan holde kadencen i turbo, må guderne vide. Livs- og spilleglæde udstrålede de, og fandenivoldsk var de, PÅNK som de kalder det, er ikke bare vredesudbrud imod hele samfundet, her er det sjove tekster på dansk, som I kan høre på Spotify og under DR’s karrierekanon. Man skal ikke lytte til En Hurtig Omgang Dansk for at få noget samfundskritiks og politisk korrekt punk, men for at hygge sig til korte hurtige up-tempo pånk med sjove tekster. De tre herre og det kvindelige energibundt, ser vi gerne igen i Fredericia. Jeg skal genlytte deres numre igen inden weekenden er ovre, så sjove er de, og jeg håber på et rigtigt interview næste gang de kommer til Fredericia.
