Hver juleaften står den på julemad, englekor og juletræ i de fleste danske hjem. I Fredericia tyvstartede julen for en stor gruppe publikummer, de var nemlig kommet for at se og høre Nordstjernen aka Julie Berthelsen. Den dansk-grønlandske sangerinde med det blide udtryk. Julie er oprindeligt fra Grønland, og flyttede til Danmark i 1999. 

Julie Berthelsen har levet af sin sang og musik siden 2002, debuterede i 2015 som forfatter med sin bog om sund balance mellem livsstil, mad, motion og diæter. Julie Berthelsen driver sin egen blog om musik, dagligdag, familieliv og livsstil. Julie har også været vært ved julehilsner til Grønland, kort sagt hun er ”all round”. Bedst huskes Julie Berthelsen nok fra talentshowet Popstars på TV2, hvor hun i 2002 brød igennem som sangerinde, og hurtigt valgte at forfølge passionen og drømmen omkring sang. 

Et særdeles velspillende og ikke mindst fantastisk syngende orkester bakkede Julie Berthelsen op ved hendes julekoncert i Tøjhuset den 25. november. Lad mig lige understrege det med vokalerne, når man livearrangerer et nummer efter en af verdens absolut bedste acapellagrupper: Pentatonix og fremfører dette til perfektion live i Tøjhuset, så kan man synge og arrangere vokaler, selv den svære basvokal var på plads. Julie synger som en engel og hendes blide væsen er bare ægte familieudstråling. Julie gav på scenen god plads til hendes drenge, der bakkede hende op. Det er sjældent at se et orkester med så stor spændvidde i instrumenteringen og vokal harmonierne. 

Det blev annonceret som en intim og smuk vokalbaseret julekoncert. Med akkompagnement og musikledsagelse af et perfekt orkester blev dette gennemført som annonceret. Scenen udsmykningen var ”plastic fantastic”, men lysmanden sikrede via en rigtig belysning til de forskellige sange, at der blev rette julehygge, underligt Tøjhuset ikke serverede jule-gløgg, pebernødder og brunkager? for at højne stemningen, her kunne Tøjhuset have været lidt skarpere.

Julie sang julen ind med både gammelt og velkendt, meget var fortolket på en ny måde, yderlig var der et par mindre kendte julesange, men stående i sin flotte kjole og med sin udadvendthed fik hun hurtigt hele salen med på klap og syng med, en ægte folkelig familie aften. 

Julie med band har i de sidste tre år turneret med Nordstjernen, som hun kalder hendes julekoncept koncerter. Hun gør det godt. Hun har udviklet sig som vokalist, stået på større som mindre scener. De fleste husker vel Julie i the white night med Ob-La-Di, Ob-La-Da og hendes version af It’s a wounderfull feeling ikke at forglemme hendes fortolkning af Timmisssatut Illunnga (Som en fugl). Julie spænder måske ikke så bredt, men med sit nuværende fantastiske band kan hun nå de stjerne hun sang om denne aften. Mads Lumholt skal også have en ekstra stjerne med, han sang solo Ave Maria så ikke et øje var tørt. Mads er kendt fra TV2-programmet ’Voice – Danmarks største stemme’. Mads er projektleder i Foreningen Grønlandske Børn og har flere musikalske Jern i ilden.

Julie var i topform og det var hendes orkester også, sikke et kor de lagde og der hvor drengene sang solo og Julie kor, nåede deres fremragende vokaler himlen.

Et fyldt Tøjhus klappede stående Julie og orkester godnat og tak, hvorefter der gik julehandel i Julies store medbragte samling af ”merchandise” som de fleste orkestre har med nu om dage. Dette var en god aften og et godt koncept til at skyde julen i gang med.

Asasarput Julie, qujanaq Juullimut tusarnaartitsinissinnut 25. November Fredericia mi, tusarnaartitseqqinniarisi. Fredericia Aviisip juullimi tamassi pilluaqquaasi.

Poul Rand, Musikanmelder Fredericia Avisen.