Folketingsvalg kommer som minimum hvert fjerde år. Det er dog ikke alle valg til Folketinget, der er lige mindeværdige. Alt tyder på, at valget her i 2022 bliver et usædvanligt valg. Der er opstillet 15 forskellige partier, som alle håber på at blive repræsenteret i Folketinget. Der er i år helt nye partier, mens flere af de traditionelle politiske partier kæmper for at bevare deres vælgere. På den måde er der nogle tråde tilbage til Folketingsvalget i 1973, hvor Folketinget blev ændret fuldstændigt af det valg, som siden blev kaldt for Jordskredsvalget.
I starten af 1970’erne var Danmark inde i en kæmpe omvæltning rent samfundsmæssigt. Besættelsen 1940-1945 var efterhånden kommet på afstand, og 1950’erne og 1960’erne var gået med at opbygge det moderne velfærdssamfund. Det var også i denne tid, at byerne voksede mere og mere, flere og flere kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, og især 1960’erne var præget af høj økonomisk vækst, som blandt andet resulterede i et større og større forbrug af luksusvarer såsom biler, køleskabe, charterrejser og fjernsynet fandt vej ind i parcelhusene. Samtidig åbnede Europa sig op, og endelig i 1972 stemte danskerne sig ind i EF (EU).
Alt var dog ikke fryd og gammen. I starten af 1970’erne var oliekrisen begyndt af sætte ind, og danskerne skulle spare på varmen. Herudover havde især afstemningen omkring det europæiske fællesskab skabt modsætninger i befolkningen, og der opstod en del protest i Danmark. Dette blev synligt ved Folketingsvalget i 1973. Normalt var de gamle partier forholdsvist sikre på deres vælgere. De gamle partier var Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre. Herudover var SF allerede repræsenteret i Folketinget. Tidligere stemte befolkningen enten som altid og som deres forældre, eller også stemte de i forhold til partiernes ideologier. Dette ændrede sig fuldstændigt i 1973. Den 4. december gik danskerne til valgurnerne, og her stemte de hele fem nye partier ind i Folketinget. Fremskridtspartiet med Mogens Glistrup i spidsen blev Folketingets andetstørste parti med knap 16 % af stemmerne og hele 28 mandater, CD fik knap 8 % af stemmerne, Kristeligt Folkeparti fik 4 %, DKP fik 3,6 % og Danmarks Retsforbund kom ind med 2,9 % af stemmerne. Socialdemokratiet mistede 1/3 af sine stemmer, men forblev dog som det største parti med 25,6 % af stemmerne. Endnu værre var det for Det Konservative Folkeparti, som mistede halvdelen af sine vælgere i 1973.
Lokalt kunne fredericianerne i de følgende dage efter valget følge med i de udfordringer, der opstod omkring en ny regeringsdannelse. Der blev meldt om kaotiske tilstande hos de politiske partier, og aviserne havde svært ved at se nogle naturlige regeringer. Derfor blev der talt om store samarbejder mellem Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre. Der skulle gå ca. 2 uger før venstremanden Poul Hartling endelig kunne danne en regering med ham i spidsen som statsminister. Der var tale om en mindretalsregering bestående kun af Venstre. Det var en helt usædvanlig regeringsdannelse, da Venstre kun havde fået 12,3 % af stemmerne, men de politiske forhandlinger i ugerne efter valget resulterede i denne regering. Det var dog i længden ikke holdbart, og allerede den 9. januar 1975 blev der afholdt et nyt Folketingsvalg.
Resultatet i 1973 var et jordskredsvalg, som vendte godt og grundigt om på sammensætningen af Folketinget. Antallet af partier blev fordoblet fra fem til ti, og det gamle klassiske politiske billede i Danmark med de gamle partier som toneangivende blev brudt. Efter 1973 kunne de gamle partier ikke længere blindt regne med, at vælgerne for altid ville blive ved med at stemme på dem. Fremadrettet måtte partierne tale mere direkte til deres vælgere, ellers gik stemmerne til andre partier med særlige kernesager. Eksempelvis talte Fremskridtspartiet i 1973 meget tydeligt imod det høje skattetryk, og Mogens Glistrup var helt klar omkring sin holdning til bureaukratiet i den offentlige sektor, som han kaldte for ”Papirnusseriet”, mens CD og Erhard Jacobsen i deres politik havde haft særligt fokus på at beskytte parcelhusejerne. Hvis man var mere moralsk orienteret, så talte Kristeligt Folkeparti tydeligt imod den tidligere borgerlige VKR-regerings frigivelse af billedporno i 1969, og de fokuserede kraftigt på familier og moralske værdier ved valget i 1973.
En stor konsekvens af Jordskredsvalget i 1973 blev dermed, at folketingsvalgene fremover langt fra var en given sag, men dybt afhængig af vælgernes fokus og valg. På den vis er der tråde helt op til i dag, og valget i 2022 bliver lige så spændende, som da befolkningen gik ind til valgurnerne den 4. december 1973.
