Det har krævet en stor indsats, men de boligsociale helhedsplaner virker, fortæller projektleder Kasper Søstrøm Müller.

Boligområder i Fredericia har i årevis svævet mellem ghettolisten, listen over særligt udsatte boligområder og frikendelsen fra de to begreber.

Hvert år bliver det opgjort hvorvidt et boligområde karakteriseres som en ghetto, et udsat boligområde – eller om boligområdet ikke vækker særlig opmærksomhed hos regeringen. Både Korskærparken og Sønderparken har været at finde på de respektive lister, men ved den seneste opgørelse er begge boligområder ikke blot rykket ned af stien, men helt ud af skalaen.

Parametrene der kigges på er delt op i fire: (1) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennem snittet over de seneste 2 år, (2) andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år, (3) andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent, og (4) den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Et opgør med kriterierne

Kasper Søstrøm Müller er projektchef for den boligsociale helhedsplan i Fredericia. Det er Kasper og hans medarbejdere, der hver eneste dag arbejder for, at de udsatte boligområder i Fredericia holder sig væk fra den berygtede ghettoliste.

– Det er min primære opgave at lave et opgør med kriterierne, forstået på den måde at vi skal gøre de ting der skal til, at blandt andet Korskærparken ikke kommer på ghettolisten igen. Udfylder man tre af kriterierne er man en -ghetto, så vi arbejder intensivt med beskæftigelse og uddannelse, forklarer Kasper Søstrøm Müller.

– I kommunalt regi kigger man ofte på individet eller familien, men vi kigger på samfundsudviklingen i området. De fleste der bor i og omkring Fredericia ved, at Korskærparken og Sønderparken har ændret sig meget markant i de sidste 12 år hvor der har været helhedsplaner. Der har også været meget byfornyelse. Det har virket ganske godt, siger Kasper Søstrøm Müller.

Et skifte fra gadekultur til demokrati og iværksætteri

Selv har Kasper Søstrøm Müller arbejdet med udsatte i 10 år, så hans erfaringer er guld værd for boligforeningerne i Fredericias arbejde med de boligsociale helhedsplaner. Selv forklarer Kasper Søstrøm Müller, at der over de seneste 10 år er sket et skifte i måden man tænker boligsocialt arbejde på.

– I Fredericia er der allerede rigtig mange tilbud og mange kommunale indsatser målrettet børn og unge. Vores opgave er at identificere de store udfordringer, som ikke kan løses med allerede igangværende indsatser, forklarer Kasper Søstrøm Müller og fortsætter:

– I løbet af de 10 år jeg har arbejdet med udsatte er der sket et stort skifte i måden at gribe arbejdet an på. Tidligere har vi søgt meget mod en streetkultur, hvor streetfodbold, skate og rap var noget vi brugte tid på at samle de unge om. Det er skiftet markant nu. Vi vil gerne væk fra gadekulturen som identitet.

– Derfor er streetfodbold erstattet med Mind Your Own Business, hvor de unge går sammen om at skabe en virksomhed. Rap er skiftet ud med et ungeråd, hvor demokratiet og inddragelsen af de unge er i højsædet. Det handler et eller andet sted om, at de unge skal sigte mod det normale. At de som unge andre steder i byen også drømmer om at være direktør – eller drømmer om at være en del af den demokratiske samtale. Målet er at skabe unge der lettere er en del af rammerne, i stedet for at de hænger passivt ud, siger Kasper Søstrøm Müller.

For de unge handler det også om at blive taget seriøst. Der er mange tilfælde på inddragelse af unge, der stopper ved de gode idéer, som aldrig bliver til virkelighed. For Kasper Søstrøm Müller har det været afgørende, at der har været tale om reel indflydelse til de unge.

– Vi vil gerne ligge demokrati ind i klubtilbuddene og gøre det naturligt for lokalområdet at have et ungeråd. Det har været svært henover Corona, men før det havde de unge en god mulighed for at få indflydelse på det der sker i området. Det handler om beboerdemokrati – og der skal de unge og så have et talerør, siger Kasper Søstrøm Müller og fortsætter:

– De unge har synes det var super spændende, fordi de har følt sig taget seriøst. De har siddet med formænd, ledere og andet. Det har ikke været pseudoarbejde, det har været meget håndgribeligt. De har fået reel medbestemmelse. Det er tit i ungeprojekterne hvor de unge har en medbestemmelse, så gælder den kun så længe fagpersonerne er enige. Vi skal huske at de unge også skal respekteres som en autoritet.

Det er ikke kun de unge der kan få hjælp af de mange indsatser, som Kasper Søstrøm Müller og hans team tilbyder. Der er tilbud der når hele vejen rundt, så ingen bliver efterladt. Det handler blandt andet om et øget fokus på beskæftigelse og uddannelse, to parametre der kan med den rette hjælp kan holde de udsatte boligområder langt væk fra ghettolisten.

– Til dem der er lidt ældre end de tilbud jeg tidligere har nævnt, der har vi også en række indsatser, der bringer dem tættere på resten af samfundet. Vi har Din Uddannelsesvej målrettet de lidt ældre, der falder uden for uddannelse eller beskæftigelse. Så snart der bliver søgt uddannelseshjælp, så bliver de indskrevet i Din Uddannelsesvej, forklarer Kasper Søstrøm Müller og fortsætter:

– Noget af det vi kigger på her, det er de unges livsstil. Det er ofte der de falder ud og ikke fastholder uddannelse eller beskæftigelse. Med Din Uddannelsesvej hjælper vi dem på vej med økonomi, kost og andre væsentlige faktorer. Vi hjælper de unge med at vise vejen, så de bliver fastholdt i beskæftigelse eller uddannelse. Det viser sig også, at et år efter endt forløb er langt størstedelen i beskæftigelse eller i uddannelse – og det er meget bedre end at de går rundt og er ledige. Generelt rammer man meget bredt med helhedsplanerne, siger Kasper Søstrøm Müller og fortsætter:

– Der er mange forskellige tiltag målrettet forskellige grupper. Blandt andet er der forældrekurser med god sparring til opdragelse, vi har en række beskæftigelsesindsatser målrettet voksne, herunder tiltag der giver en hjælp til hvordan man navigerer på arbejdsmarkedet, hvis ikke man har en arbejdsmarkedsidentitet.

De mange kommunale tiltag skaber en solid bund for arbejdet, men hvor kommunens muligheder rinder ud, træder Kasper Søstrøm Müller til.

– Vi gør noget andet end det kommunale. Vi rammer de målgrupper, som det offentlige ikke nødvendigvis kan ramme. Vi arbejder tæt sammen med kommunen, men hvor de ser på individer og familier, der ser vi på generelle problemer for et helt boligområde. Vi arbejder med de negative kulturer der kan være i et område, så vi på den måde kan løfte helheden – og på samme tid selvfølgelig også løfte individerne, forklarer Kasper Søstrøm Müller.

– Når vi løfter et helt område ud af en negativ spiral får det en stor indvirkning på alle. Det er også vores opgave at skabe en bedre brug af de kommunale tilbud, så de rette mennesker bruge de tilbud der kan hjælpe netop dem. En del af det handler også om vores beboerservice, der hjælper med at forstå de beskeder og meldinger der kommer fra kommunen. Det kan være svært at forstå hvad der egentlig foregår, derfor har vi en særlig service til beboerne, så vi er sikre på at indsatserne fra kommunen også bliver forstået af de borgere der er en del af dem, fortsætter han.

– Det går godt med arbejdet. Vi er kommet langt. Ledigheden er gået fra 47,6% til nu at være på 36%. Vi har ikke set et fald i beskæftigelsen under Coronapandemien, så jeg forventer faktisk, at vi ved næste opgørelse til december er endnu længere nede. Der er sket rigtig meget i de udsatte boligområder, fordi man politisk og kommunalt har prioriteret at rydde op i de udfordringer der er i områderne, siger Kasper Søstrøm Müller.

Udvalgsformand: Vi er lykkedes med helhedsplanerne

Formand for Social- og Beskæftigelsesudvalget, Peder Tind (V), glæder sig over det tætte arbejde med de boligsociale helhedsplaner.

– Helt overordnet og objektivt kan man sige, at vi er lykkedes med vores helhedsplan. De unge kommer i uddannelse og beskæftigelse. Det kan ikke siges at være andet end en succes. Successen afspejler sig også ved, at vi ikke er på ghettolisten mere, siger Peder Tind.

– Jeg tror, at man finder årsagen til den store succes ved vores vilje til at investere i områderne. Vi har fokus på de mange aktiviteter der foregår i området. Særligt er jeg stor tilhænger af indsatserne for borgerinddragelse og borgerdemokrati. Jeg tror på, at beslutningerne skal træffes så tæt på de mennesker det handler om som muligt, fortsætter han.

– De mange gode erfaringer vi har gjort os nu er grunden til, at vi nu taler om en heldækkende helhedsplan, der ikke kun dækker over Sønderparken og Korskærparken. Vi vil gerne udbrede de gode erfaringer til andre områder i kommunen, lyder det fra Peder Tind.

Formand for den boligsociale helhedsplan i Fredericia er direktør for Boligkontoret Fredericia, Finn Muus. Han glæder sig over de mange gode indsatser og de flotte resultater. Finn Muus er ved siden af sit arbejde hos Boligkontoret Fredericia også kandidat til Fredericia Byråd. På den baggrund ønsker han ikke at kommentere yderligere på arbejdet, da han ikke ønsker at blande sit byrådskandidatur sammen med sit private arbejde.

Skriv en kommentar