Inger Nielsen (O) mener, at man i Fredericia Kommune skal starte med at have et tidligere fokus på ord- og talblindhed i folkeskolen.

Inger Nielsen sidder i Uddannelsesudvalget, og hun er derfor løbende blevet orienteret omkring tallene i folkeskolen, og hun er på den baggrund blevet interesseret i at sætte tidligere ind.

– Vi er på rette vek, men vi har ikke knækket koden endnu. Når man starter i 0. Klasse er der fokus på den enkelte elevs muligheder, og der er blandt andet en læsetest, der følges op i 1. klasse osv. Alligevel er der nogen, som ikke bliver taget i opløbet, og derfor vil jeg øge indsatsen, siger Inger Nielsen.

I Fredericia Kommune foretager man i starten af 0. klasse den lovpligtige læsetal, der følges op med en læsekonference. I 1. klasse laver man to læsetest (en i starten, og en i slutningen). 2. klasse tager den lovpligtige nationale test, og alle elever screenes DVO (dansk videnscenter for ordblindhed) og efterfølgende foretager man en individuel test på udvalgte elever. I 3. klasse tages en sætningslæseprøve.

Men Inger Nielsen vil mere end det og kigger derfor mod, hvordan man gør i det i mellemskolingen.

– Med stor succes har DF fået læse- og matematik camps som en fast bestanddel i folkeskolen i. klasse, og det vil jeg også gerne have i de små klasser. Jeg mener, at det er fem-seks år for sent at finde ud af, at man er ord- eller talblind. Jeg vil gerne sætte fokus på det og løfte det i Fredericia. Vi er godt med uddannelsesmæssigt, men vi kan blive endnu bedre til at gøre de unge mere uddannelsesparate. Vi skal tættere på den enkelte elev, da alle skal have den hjælp de kan få, siger Inger Nielsen.

Inger Nielsen har bedt koncernchef for børne og unge, Magnus te Pas, regne ud, hvilket potentiale, der vil komme ud af 780 undervisningstimer for lærerne i Fredericia Kommune.

– Folkeskolelærerne underviser ikke så meget, som de kan, og der kan derfor frigøres op til 13,5 millioner kroner. Så mange penge er vi ikke ude i for at få fokusr. Jeg mener, at der skal afsættes 1-2 millioner kroner til ord- og talblinde børn, da det er meget vigtigt de får den rigtige hjælp. De sidder og keder sig, hvis de ikke kan få den nødvendige hjælp, og så kan de potentielt forstyrre de øvrige i klassen og så kommer man ind i en ond cirkel, siger Inger Nielsen.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen (@jensjoernpedersen)
08:04 - 22. juli 2021 08:04

Det er rigtig fornuftigt at fokusere på børnene.

Ove Nygaard
Ove Nygaard
11:36 - 25. juli 2021 11:36

Ja, og det bør ske ud fra seriøse og grundige overvejelser, og ikke som led i en opmærksomhedskampagne for en enkelt politiker. Hvorvidt det opstillede regnestykke er korrekt, er svært at vurdere, formentligt også for forslagsstilleren.