13.4 C
Copenhagen
torsdag 18. september 2025

Tour de France var motor for ekstra mange udenlandske turister

0
Foto: ASO

2022 var turisternes år, da Danmark både kunne byde på folkefest til Tour de France-starten og genkomsten af en række internationale kongresser. De udenlandske turister er vendt talstærkt tilbage, og der er særligt kommet mange turister fra lande tæt på. Flere kongresser og sport- og kulturevents er afgørende for, at vi fortsat kan tiltrække turister, mener Dansk Erhverv.

De foreløbige tal for antallet af turistovernatninger i 2022 tegner godt, og store sports- og kulturevents samt tilbagevende kongresser kan tage æren for det. De udenlandske turister foretog nemlig 8 pct. flere overnatninger til og med oktober i år sammenlignet med samme periode i 2019 – altså året før coronakrisen.
I den danske oplevelsesøkonomi er der en markant fremgang i forhold til årene under corona, og der er særligt kommet mange ekstra turister fra lande tæt på Danmark som Tyskland og Holland. Én af forklaringerne er Tour de France-starten i Danmark, vurderer Dansk Erhverv.

– Danmark lagde i 2022 asfalt til de tre første Tour de France-etaper, og det har bidraget til den positive fortælling om Danmark som et sikkert, grønt og cykelvenligt land blandt vores naboer sydpå. Det har også skabt en masse omtale, at Jonas Vingegaard vandt touren for det hollandske hold Jumbo-Visma, siger Lars Ramme Nielsen, markedschef for turisme, oplevelse og kultur i Dansk Erhverv.
De tyske turister i Danmark har til og med udgangen af oktober 2022 foretaget 18 pct. flere overnatninger end i samme periode i 2019. Fremgangen lyder også på 18 pct., når det gælder hollænderne.

Danmark bør satse på flere internationale events
Danmark har i en årrække haft en styrkeposition på eventområdet, hvor København de seneste 20 år har været blandt de største møde- og konferencebyer i verden. Også Aalborg, Aarhus og Odense er at finde på listerne og har en betydelig kongresforretning drevet af lokale styrkepositioner og forskningsmiljøer på universiteterne.
På sportsevent-området har Danmark særligt de seneste år været vært for betydeligt flere internationale mesterskaber, end Danmarks størrelse og indflydelse i de internationale idrætsorganisationer burde tilsige. Baggrunden er dels effektiv logistik, lufthavne, metro og dels styrker inden for sikkerhed, IT og venue-områder.

– At Danmark er lykkedes så flot med at genvinde udenlandske turister i år skyldes i høj grad, at mange af de udskudte internationale kongresser i år kunne afholdes. Danmarks sikre håndtering af coronapandemien har bidraget til vores ry som et sikkert og trygt land til store events, siger Lars Ramme Nielsen.

Dansk Erhverv anbefaler finansiering af markedsføringsbidrag
Trods glæden over det succesfulde event-år i Danmark i 2022, så er verden ikke vel forvaret.

– Når værtskabet for de største kongresser, kultur- og sportsbegivenheder skal sikres til Danmark, involverer det en meget lang værdikæde, som blotlægger et kollektivt handlingsproblem. Rigtig mange virksomheder og den offentlige økonomi har store fordele ved de største begivenheder, mens det typisk kun er konferencecentret eller venues, der bærer omkostningen ved at sikre eventet til Danmark. Der er således en klar markedsfejl, siger Lars Ramme Nielsen.

Dansk Erhverv anbefaler, at der med inspiration fra bl.a. ruteudviklingsprogrammet ”Global Connected” etableres et program, der sikrer finansiering af det markedsføringsbidrag eller lignende ydelser, som ejeren af eventet, som typisk er det internationale forbund eller forening, ofte har som forudsætning for at placere eventet i Danmark.

Ledigheden befinder sig fortsat på et lavt niveau

0
Foto: AVISEN

I november 2022 var der 77.300 ledige. Det er 1.200 flere end måneden før svarende til en stigning i ledigheden på 1,6 procent. Ledigheden som procent af den samlede arbejdsstyrke er dermed nu 2,6 procent.

(Foto: AVISEN)

– Vi ser nu ledigheden stige en smule. Det ændrer dog ikke ved, at ledigheden fortsat befinder sig på et meget lavt niveau. Det giver os et stærkt fundament at stå på i de her økonomisk usikre tider med høj inflation, udsigt til recession mange steder i verden og ikke mindst krig i Europa, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter:

– Som ny beskæftigelsesminister glæder det mig meget, at ledigheden fortsat er lav. Det er glædeligt – ikke bare for de mange kontanthjælpsmodtagere, langtidsledige og ikke-vestlige indvandrere, som er kommet med i det arbejdende fællesskab, men for os alle sammen.

Stadig mange, der står på spring

– Det er meget vigtigt, at alle nu lægger sig i selen for at holde fast i de mange mennesker, som har fået foden indenfor på arbejdsmarkedet, og samtidig giver en chance til alle dem, der fortsat står på spring for at tage en tørn for fællesskabet. Det gælder ikke mindst vores mange dygtige og erfarne seniorer, der både kan og vil arbejde længere.

Ny analysechef i Det Sociale Netværk/headspace Danmark

0

Sofie Valentin Weiskopf tiltræder 1. februar 2023 som analysechef i Det Sociale Netværk/headspace Danmark med ansvar for analyser, evalueringer og effektmålinger af foreningens arbejde – særligt arbejdet i headspace Danmark.

Sofie kommer til os med en solid erfaring fra bl.a. Social- og Indenrigsministeriet, flere chefstillinger hos Danmarks Statistik og har senest været projektleder for et projekt vedrørende ukrainske flygtninges vilkår i Danmark på Institut for Psykologi under Københavns Universitet.

Hos Det Sociale Netværk bliver Sofie en vigtig ressource i forhold til at videreudvikle dokumentationen af vores arbejde og sikre vores datadrevne tilgang til vores arbejde med at fremme børn, unge og voksnes mentale sundhed.

– Med Sofie får vi en medarbejder med solid dataforståelse og enestående analyseevner. Det sikrer, at vi også fremover er i sync med børn og unges udfordringer, og at vores rådgivningstilbud hele tiden udvikler sig i forhold til deres behov og det, der giver mening for dem. Jeg glæder mig meget til at byde Sofie velkommen, siger Trine Hammershøy, direktør for Det Sociale Netværk/headspace Danmark.

Desuden bliver Sofie headspaces forskningskoordinator på et stort nyt banebrydende forskningsprojekt, som headspace gennemfører i samarbejde med Copenhagen Research Center for Mental Health – CORE. Det overordnede formål med forskningsprojektet er at undersøge effekterne hos de unge, der får hjælp og rådgivning i headspace, samt den økonomiske og samfundsmæssige betydning af indsatsen.

En række af landets fremmeste forskere er tilknyttet forskningsprojektet, blandt andre Lene Eplov, forskningsoverlæge og ph.d., Region Hovedstadens Psykiatri, og Merete Nordentoft, ph.d., professor i psykiatri ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center København.

– Jeg glæder mig til at bringe mine kompetencer i spil i forhold til at styrke det vigtige arbejde med at forbedre forholdene for børn og unge i Danmark. Samtidig ser jeg meget frem til arbejdet med at yderligere udvikle og løfte dokumentationen og formidlingen af de positive resultater og effekter af headspace, så vi kan skabe endnu bedre løsninger, siger Sofie Valentin Weiskopf.

Regeringen tilbageruller regler om fordeling af elever

0
Fredericia Gymnasium Skilt (Foto: Fredericia AVISEN)

Regeringen ønsker at tilbagerulle reglerne om fordeling af elever efter forældreindkomst til de gymnasiale uddannelser. Fra næste skoleår skal der kun fordeles efter transporttid.

Regeringen vil tilbagerulle de nye regler for fordeling af elever til de gymnasiale uddannelser, så kriteriet om forældres indkomst ikke længere er gældende. Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”.

Næste skoleår fordeles der kun efter transporttid

Der er ikke længe til, at den næste årgang af gymnasieelever skal søge optagelse, og implementeringen af den nye elevfordelingsmodel er allerede i fuld gang. Derfor vil regeringen fremsætte et hastelovforslag med en foreløbig og midlertidig løsning for skoleåret 2023/2024, således at fordelingen efter forældres indkomstniveau udgår som kriterium i fordelingen. Ændringerne forudsætter, at lovforslaget bliver vedtaget, inden ansøgningsprocessen går i gang.

På grund af den korte tidshorisont vil ændringerne medføre, at ansøgningsperioden for optagelse til en ungdomsuddannelse i foråret 2023 bliver kortere end normalt, og at ansøgningsfristen bliver udskudt. Konkrete datoer vil blive meldt ud, når de ligger fast.

Fordelingen vil fortsat skulle foregå i den nye landsdækkende fordelingsmodel administreret af Børne- og Undervisningsministeriet og ikke i fordelingsudvalg, som det foregik inden vedtagelsen af de nuværende nye regler. Desuden vil den centrale fordeling både omfatte de almene og de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Der vil med den foreslåede ændring blive fordelt efter transporttid i hele landet, hvis der er flere ansøgere end pladser. 

Understøttelsen af små gymnasier fastholdes

De tiltag fra den nye model, der sigter efter, at gymnasier i de mindre befolkede områder ikke lukker, fastholdes også. Det vil sige, at den nye model for kapacitetsfastsættelse ikke ændres. 

Dermed påvirker regeringens foreslåede ændringer ikke den igangværende proces for kapacitetsfastsættelse, som gymnasierne, regionerne og Børne- og Undervisningsministeriet er i fuld gang med.

På længere sigt vil regeringen præsentere en ny model for elevfordeling

De foreslåede ændringer om at fjerne forældreindkomst er midlertidige og gælder kun for optaget til skoleåret 2023/2024. Regeringen vil på et senere tidpunkt fremsætte et lovforslag, som varigt fjerner forældreindkomst som kriterium, så det kan have virkning fra fordeling til skoleåret 2024/25. Derudover vil regeringen senere præsentere en helt ny model, der har til formål at modvirke en skæv elevsammensætning især i de større byer.

Fremtidens ambulancetjeneste skal være robust og fleksibel

0
(Foto: AVISEN)

Det præhospitale område står – ligesom resten af sundhedsvæsenet – over for en lang række udfordringer, blandt andet øget efterspørgsel. Derfor er der behov for en robust og fleksibel ambulancetjeneste i Region Syddanmark. Regionspolitikerne skal nu drøfte en ny strategi på området, herunder om der skal sættes gang i et nyt udbud af ambulancedriften i Trekantområdet.

Der er behov for at se på, hvordan ambulancetjenesten skal fungere i fremtiden, og derfor skal politikerne i Region Syddanmark nu drøfte et udkast til en ny strategi på området.

Forslaget til den nye strategi for ambulancetjenesten i Region Syddanmark, der skal behandles i Præhospitaludvalget den 9. januar og i regionsrådet den 23. januar 2023, har overordnet det samme formål: at sørge for, at borgerne i Syddanmark også i fremtiden får den bedste ambulancetjeneste.

Ambulancetjenesten i Region Syddanmark drives i dag af regionens egen ambulancetjeneste, Ambulance Syd, der kører på Fyn, i Sydvestjylland og i Sønderjylland, og Falck, der kører i Trekantområdet.

Den nuværende kontrakt med Falck for Trekantområdet udløber den 31. august 2025, og det er ikke muligt at forlænge den nuværende kontrakt.

I løbet af efteråret har regionen gennemført en række analyser og dialoger for at se på hele ambulanceberedskabet og vurdere, om der er behov for et bredere udbud. Det munder nu ud i, at anbefalingen til politikerne er at sætte gang i et udbud af ambulancedriften i Trekantområdet.

Bente Gertz (S)

Region Syddanmark var den første region i landet til selv at drive ambulancetjeneste, og det er gennem de forløbne år lykkedes at opbygge en velfungerende drift. Der lægges i strategiudkastet op til, at Ambulance Syd skal forsætte med at køre uændret i de tre ud af fire områder i regionen, som de kører i i dag.

– Jeg er spændt på drøftelserne i det præhospitale udvalg og i regionsrådet. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi i regionen er meget glade for Ambulance Syd, hvor regionens medarbejdere og ledelsen har formået at opbygge et stærkt ambulanceselskab. Omvendt er vi også opmærksomme på, at flere leverandører er med til at drive innovation og kvalitetsudvikling frem på forskellig vis. Derfor skal vi nu drøfte, om vi skal sætte gang i et nyt udbud af ambulancedriften i Trekantområdet, som vil understøtte et konkurrencepræget ambulancemarked, siger formand for Præshospitaludvalget, Bente Gertz (S).

Forbedret akuttilbud til borgerne

Ligesom resten af sundhedsvæsenet står det præhospitale område over for øget efterspørgsel af præhospitale ydelser i form af akut hjælp og akut behandling.

I forslaget til den nye strategi for ambulancetjenesten er der en række initiativer, som skal styrke og forbedre de akutte behandlingstilbud til borgerne i Syddanmark.

Det handler blandt andet om at bruge ambulancepersonalets kompetencer bedre og på nye måder i fremtiden. Det gælder blandt andet i de akutbiler til fremskudt visitation, som regionen har fået penge til fra Sundhedsstyrelsen. Bente Gertz siger:

– Vi skal drøfte mere fælles uddannelse på tværs af operatører for at sikre en ensartet kvalitet over for borgerne. Samtidig ønsker vi at sikre, at den enkelte redders kompetencer vedligeholdes og udvikles. Det kan ske ved en personalemæssig rotation mellem beredskaber med mange patientkontakter og beredskaber med få patientkontakter.

Ændring i brugen af beredskabstyper

I forslaget til den nye strategi indgår også en justering i sammensætningen af døgn- og effektive beredskaber. Som det er nu, består beredskabet af to typer: Døgnberedskaber med indlagt hviletid (24 timers døgnvagt) og effektive beredskaber, hvor redderne er på arbejde op til 12 timer ad gangen.

– Vi skal drøfte sammensætningen af beredskaber, så det harmonerer med, hvor travlt der er de pågældende steder. Det, peger flere analyser på, er en god idé, siger Bente Gertz

Hvis regionsrådet godkender strategien for ambulancetjenesten, vil der på regionrådsmødet i februar blive forelagt en udbudsstrategi for Trekantområdet.

Udvalgsmedlem: Ambulance Syd skal ikke i udbud

Karsten Byrgesen. Foto: AVISEN

Nye Borgerliges Karsten Byrgesen, der sidder i Præhospitaludvalget, synes i lighed med Bente Gertz, at det fungerer godt med Ambulance Syd.

– I 2016 havde vi Bios-skandalen. Efter det kaos valgte regionen at lave hjemtagning af ambulancedriften. Det betød, at vi etablerede vores egen drift, som vi kaldte Ambulance Syd. Den opererer i hele regionens område. En lille rast dengang var udleciteret til Respons, der vandt udbudet. Den kontrakt udløber, og der skal laves noget nyt fra 2025. Det jeg lægger vægt på er, at der er ro og en god stemning i ambulanceselskabet. Jeg har haft lejlighed til at møde medarbejderrepræsentanter og har kørt  med en ambulance på en vagt, og været med redderne ude. Det har gjort, at jeg kan se det går rigtig godt. Vi har en dygtig ledelse, sige Karrsten Byrgesen og slår fast:

– Det vil være uklogt at sætte den del, som Ambulance Syd har, i udbud. Det vil starte en uro i hele korpset som er uønsket, men på den lille del, som Respons dækker i Trekantområdet, giver det mening at kigge på det. Så kan vi lave et udbud og lave en ny aftale, og det kan være med dem, men vi har lært at det skal fungere. 

Byrgesen har én anke i selve sagen, og den handler ikke om Ambulance Syd eller hvem der fremadrettet skal varetage ambulancedriften, men derimod regionens klimapolitik, der vil få indflydelse fremadrettet.

– Det jeg har påpeget i udvalget, og som kan blive et problem reelt, er at vi står med en klimabeslutning, der siger, at alle køretøjer i regionen skal væk fossilfrit (benzin og diesel, red.) inden 2030. Dem, der skal byde ind kan ikke bruge en eneste af dem de har i dag. De skal derfor købe nye biler. Min svoger er redder, og jeg ved derfordet ikke sker sjældent, når der er uheld, at de holder og venter og de behandler på stedet. Man kan derfor holde en time alene, hvor den trækker på batteriet. Man står med et problem med ambulancen har en begrænset rækkevidde. Det kan få konsekvenser. Skal man have flere ambulance, skal man have ladestandere. Ellers overholder man ikke klimaaftalen, slutter Karsten Byrgesen.

Anden rate af ekstra økonomisk støtte på vej til 280.000 pensionister

0

I dag begynder udbetalingen af anden rate af den ekstra økonomiske støtte til modtagere af ældrechecken. Sammenlagt vil nogle af de pensionister, der har mindst, have fået udbetalt 5.000 kroner i ekstra økonomisk støtte.

Fra i dag begynder udbetalingen af 2.500 kr. i ekstra økonomisk støtte til de borgere, der modtog ældrecheck i 2022. Udbetalingerne sker efter et bredt flertal i Folketinget i september sidste år stemte for en lov, der skal sikre økonomisk støtte til en række vanskeligt stillede borgere, herunder bl.a. pensionister, der modtager ældrecheck.

Ane Halsboe-Jørgensen, Foto: AVISEN

Den ekstra økonomiske støtte er skattefri, og indvirker ikke på de offentlige ydelser, man i forvejen modtager. Alle modtagerne af den ekstra økonomiske støtte modtager et brev med orientering om udbetalingen, når udbetalingen finder sted. Det forventes, at langt de fleste modtagere vil have beløbet på kontoen i dag torsdag, men i visse tilfælde kan der gå op til et par hverdage.

Derudover vil der den 10. januar blive udbetalt et engangsbeløb på 2.000 kr. skattefrit til personer, der i marts 2022 helt eller delvis modtog enten førtidspension, seniorpension, tidlig pension, efterløn eller fleksydelse.

– Vi befinder os lige nu i økonomisk usikre tider med høj inflation. Derfor er jeg rigtig glad for at vi nu er klar til at udbetale anden rate af den ekstra økonomiske støtte til modtagere af ældrechecken, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter:

– Det er mit og regeringens håb, at vi med den her håndsrækning vil gøre vintermånederne en smule lettere at komme igennem for de mange pensionister, der modtager ældrecheck, og som lige nu sidder i en ekstraordinært svær økonomisk situation.

– I regeringen er vi dog klar til at gøre endnu mere. Derfor indgår det også i regeringsgrundlaget, at vi snarest vil komme med en ny inflationshjælp. Som en del af inflationshjælpen har vi bl.a. lagt op til i 2023 at udbetale yderligere 5.000 kr. skattefrit til ældre, som modtager ældrecheck.

EU’s nødretsforordning om fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi er trådt i kraft

0
Sdr Vilsrupvej, Højrup. Fredericia. Master. Linjeføring. Inducerede spændinger. Energinet.

EU har den 22. december 2022 vedtaget rådsforordning om en ramme for at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi.

Forordningen har til formål at adressere forsyningssikkerheden og stigende gas- og elpriser i EU ved at indføre midlertidige foranstaltninger, som kan øge adgangen til vedvarende energi med henblik på at afbøde virkningen for EU-borgere og forbedre forsyningssikkerheden.

Forordningen trådte i kraft den 30. december 2022 og vil have direkte virkning i dansk ret. Den indeholder bl.a.:

En definition på tilladelsesprocesser
– Kortere sagsbehandlingstider for visse typer VE-projekter
– En anerkendelse af, at VE-projekter er en væsentlig samfundsinteresse
– Forordningen indfører kortere frister for tilladelser, når der skal installeres solceller og solpaneler på bygninger, repowering af kraftværker til vedvarende energi og installation af varmepumper.

Relevant dansk lovgivning vil blive tilpasset i henhold til forordningen.

HK Privat: Nye overenskomster skal først og fremmest kunne ses på lønsedlen

0
(Foto: AVISEN)

HK Privat forventer svære overenskomstforhandlinger, men der er ingen vej udenom, at kroner og ører bliver det altoverskyggende tema.

Mere i løn. Det er den ubestridte topscorer, når HK Privat igennem 2022 har spurgt sine medlemmer, hvad der står øverst på ønskelisten til OK23.

Efter et år med buldrende inflation har HK’erne, ligesom de fleste andre lønmodtagere i Danmark, fået udhulet købekraften og banket reallønnen tilbage. Derfor bliver den absolutte topprioritet for HK Privat ved de kommende overenskomstforhandlinger, at resultatet skal kunne ses på lønsedlen. Det siger sektorformand, Simon Tøgern.

– Forventningerne fra vores bagland er høje. Jeg erkender, at vi er midt i en usikker tid med høj inflation, energikrise og krigen i Ukraine, så vi forventer nogle vanskelige forhandlinger, og vi kommer ikke til at indhente alt det tabte. Men vi vil kæmpe for, at der bliver skruet på alle de knapper, der kan give vores medlemmer flere penge mellem hænderne, siger han.

HK Privats funktionæroverenskomster har ingen mindstelønsbestemmelser. I stedet er de indrettet sådan, at der fra centralt hold forhandles fritvalg – en konto, hvor arbejdsgiver indbetaler en overenskomstaftalt procentsats af den ferieberettigede løn, som lønmodtageren selv kan vælge at få udbetalt som enten løn, feriefridage eller pension. Derudover forhandles der blandt andet pension, barselsbestemmelser og uddannelse, mens lønningerne altså forhandles lokalt i virksomhederne.

Meget tyder dog på, at der ikke har været det store at komme efter for HK Privats medlemmer ved de lokale lønforhandlinger det seneste år. HK Privats lønstatistik for 2022 tyder kun på en moderat lønfremgang, og ifølge en undersøgelse, som Epinion lavede blandt HK Privats medlemmer i efteråret, har 30 procent hverken fået en lønstigning eller haft en lønforhandling i 2022.

– Det er selvfølgelig ikke rimeligt, når vi ved, at produktiviteten er steget, og virksomhederne har haft en god indtjening gennem de senere år. Det burde i højere grad have afspejlet sig i medlemmernes lønudvikling, siger Simon Tøgern.

Derfor går HK Privat også til forhandlingerne med det formål, at overenskomsternes lønbestemmelser får et eftersyn, så det i højere grad sikres, at medlemmer har en reel mulighed for at forhandle sig til lønstigninger lokalt.

Udover løn handler de største medlemsønsker om større indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden, og at sikre at flere medlemmer er omfattet af overenskomsterne.

2023 bliver et mulighedernes år i Fredericia

0

Business Fredericias direktør, Kristian Bendix Drejer, ser et spændende 2023 foran sig, hvor potentialet for Fredericia på den grønne omstilling og det kulturelle område er tårnhøjt.

Selvom der er mørke skyer i store dele af den økonomiske verden, så tror Kristian Bendix Drejer, at fremtiden tegner lys.

– 2023 bliver et spændende år, nok på godt og ondt. Vi kunne se, at 2022 sluttede med massevis af forudsigelser, som vi dog ikke har set helt konkret endnu. Men jeg erkender, at der kan blive tale om en mindre afmatning, et stigende antal konkurser og lignende. Men vi vil naturligvis i Business Fredericia gøre alt, hvad vi kan for at understøtte vores lokale detailhandel og virksomheder, siger erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer.

– Men 2023 er også et mulighedernes år. Vi vil se historiske spændende projekter tage form i byen, der kan gavne os på national plan. Det gælder eksempelvis et større historisk formidlingscenter på den kulturelle arena, der skal sættes i støbeskeen. Der er sat et hold, der skal arbejde med det, og dem og projektet forventer jeg mig meget af, fortæller Drejer.

Den grønne omstilling vil også tage fart og sætte turbo på de kommende år, det er erhvervsdirektøren sikker på.

– Indenfor erhvervslivet forventer jeg, at vi for alvor får sat Fredericia på den nationale dagsorden på den grønne omstilling. Vi får og kommer til at spille en vital rolle, hvis vi skal opnå de mål, der er sat for CO2-reduktion i Danmark, siger han og uddyber:

– I Fredericia og i hele området har vi nogle spillere på området; virksomheder og arbejdsgrupper, der med stor styrke kan sætte en dagsorden på området. Vi er allerede i gang med at sætte en kurs og en dagsorden i fællesskab med flere aktører, og det ser meget lyst ud.

Hvad betyder det konkret?

– Jeg tør godt sige, at potentialet er stort, både indenfor arbejdspladser, uddannelser og virksomheder. Det vil også betyde, at den afmatning vi generelt ser, vil blive mindre, fordi der bliver brug for virksomheder og medarbejdere. Alt vil blive bedre via den kommende udvikling indenfor den grønne omstilling. Derfor er 2023 også et håbets år, hvor vi kan skabe meget i Fredericia, mener Kristian Bendix Drejer.

Mange vil høre mere om projekterne, der tager form hos blandt andet de større energivirksomheder i området. Det bringer også synergieffekter med sig.

– På bosætnings- og turismeområdet er der en gylden mulighed for at udnytte det potentiale, vi har i området, hvis vi forstår at høste og handle på de arbejdspladser, der er på vej, siger Drejer.

– Erhvervslivet er klar til at åbne dørene for nye erhvervsturister, og det forventer jeg mig meget af. Vi så allerede i 2022, at det er et område, som vi roses for af udefrakommende virksomheder, fordi vi har nogle projekter blandt medlemmerne, der både inspirerer og giver værdifulde indsigter, som de kan bruge. Fredericia er fremme i skoene, når det kommer til nytænkning på den grønne omstilling, og det interesser mange, slår han fast.

Men det er ikke kun industri og erhvervsliv, der går spændende tider i møde.

– Jeg tror på, at vi vil se en stærk udvikling på industri- og erhvervsområdet i Fredericia, men også en unik udvikling på natur- og kulturområdet.

– Naturen, historien og kulturen inviteres i sammenspil ind til at udvikle et fyrtårn i Fredericia. Et formidlingsfyrtårn for hele området på niveau med Tirpitz Museet, H.C. Andersen, Flugt og lignende. Det kan generere en stærk tilstrømning af turister til området i fremtiden, hvilket kan understøtte vores byliv, da placeringen af en ny ikonisk bygning skal være i forbindelse med det historiske voldanlæg. Vi bruger den unikke nationalhistoriske position, som Fredericia har, hvilket ingen andre kan tage fra os eller byde på, siger Kristian Bendix Drejer og slutter:

– Ambitionerne og visionerne kan kun blive for små. Selve bygningen skal have en flyvehøjde og et niveau, der gør, at vi kommer op på den høje klinge fra starten. Ambitionsniveauet skal derfor være tårnhøjt. Jeg er også sikker på, at det bliver et tema, når vi mødes med hele erhvervslivet og samarbejdspartnere til nytårskur den 25. Januar i Eksercerhuset.

Et helt år uden bankrøverier

0

Antallet af bankrøverier har været nedadgående de seneste år, og i 2022 blev der for første gang ikke begået et eneste.

2022 vil af mange blive husket for krigen i Ukraine og den tårnhøje inflation. Men året er også skelsættende af helt andre årsager.

For første gang nogensinde lander antallet af bankrøverier begået i Danmark nemlig på nul. Det viser tal fra Finans Danmark.

Og det glæder næstformand i Finansforbundet Steen Lund Olsen.

– Det er intet mindre end fantastisk. For det er en helt ekstrem belastning for de berørte medarbejdere, hver gang det sker. Det er noget, man slet ikke kan begynde at forstå det følelsesmæssige omfang af, hvis man ikke har prøvet det selv, siger han.

I 2000 var der 221 bankrøverier. Det svarer til næsten ét per bankdag, mens der siden 2017 har været mindre end ti bankrøverier om året.

Faldet er sket samtidig med, at mange banker helt har lukket de kontante kasser, mens blandt andet Danske Bank kun har en enkelt kontantkasse i København og én i Aarhus.

”En tikkende bombe”

Men selvom antallet af røverier er faldende, kæmper mange bankansatte, der har været udsat for røveri, fortsat med konsekvenserne.

Det mærker man i Finansforbundets socialrådgiverteam, der aktuelt har 12 verserende arbejdsskadesager, som omhandler røverier i perioden 2002 til 2018.

– Nogle af sagerne kører på tyvende år, da nogle af medlemmerne først mange år efter hændelsen får konstateret PTSD, siger socialrådgiver Olivera Nancovski. Hendes kollega Michael Dreyer supplerer:

– Det er en tikkende bombe, og det kan være småting, der udløser det. Ændrede arbejdsrytmer, hvis de får en ny funktion eller hvis de bliver placeret et andet sted i lokalet.

Socialrådgiverne fortæller, at nogle også har oplevet en retraumatisering i forbindelse med den øgede brug af mundbind under corona-pandemien. Særligt sorte mundbind har, på grund af deres lighed med de masker, som bankrøvere ofte har på, vækket traumer til live hos nogle ofre for bankrøverier.

Det er blandt andet symptomer som angst, tristhed, irritabilitet, rastløshed og søvnløshed, som de berørte medlemmer kæmper med. For nogle er det så indgribende, at de slet ikke kan arbejde og har fået tilkendt en førtidspension, mens andre bliver ansat i fleksjob, hvor der bliver taget hensyn til deres behov.

Fortsat problemer med vold og trusler

– Selvom der nu for første gang er gået et år, hvor ingen bankansatte har skullet stå ansigt til ansigt med en bankrøver, er der stadig store udfordringer med vold og trusler i sektoren, understreger næstformand i Finansforbundet Steen Lund Olsen.

Det sker i dag i langt højere grad digitalt, men er fortsat et stort problem for de ansatte, påpeger han.

– Der er stadig medarbejdere – særligt i de kundevendte funktioner – der bliver svinet til på mailen eller telefonen. Medarbejdere, der bliver truet i virtuelle såvel som fysiske møder. Det er uacceptabelt, siger Steen Lund Olsen og fortsætter:

– Der er tale om helt almindelige mennesker, der bare passer deres arbejde. Det skal man selvfølgelig kunne gøre uden at risikere at blive chikaneret og traumatiseret.