10.9 C
Copenhagen
søndag 2. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

17 millioner kroner på vej til uniformerede medarbejdere i kriminalforsorgen

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Som følge af den kritiske bemandingssituation i kriminalforsorgen, er Direktoratet for Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet blevet enige om ekstraordinær honorering af det uniformerede personale.

Direktoratet for Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet er blevet enige om ekstraordinær honorering af uniformerede medarbejdere i kriminalforsorgen gældende for første halvår 2023.

Samlet løber honoreringen op i cirka 17 millioner kroner.

Aftalen dækker elever, fængselsbetjente, værkmestre, transportbetjente, enhedsledere, enhedschefer og sektionschefer. Konkret gælder aftalen frem til den 30. juni 2023 og med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2023.

– Landet over går fængselsbetjente på arbejde hver dag for at sikre vores allesammens tryghed og sikkerhed. Men mange steder skal der løbes stærkt – også for stærkt. Vi arbejder på højtryk for at rekruttere og fastholde flere fængselsbetjente, men det kommer til at tage tid. Derfor er det kun rimeligt, at vi anerkender og belønner de betjente, som tager ekstra vagter for at få en presset hverdag til at fungere ude i landets fængsler og arrester. Imens fortsætter det lange, seje træk med at forbedre forholdene for vores dygtige og engagerede fængselsbetjente og få kriminalforsorgen tilbage i balance, siger justitsminister Peter Hummelgaard.

Kriminalforsorgen er fortsat udfordret på bemanding, og den nye aftale om honorering skal derfor ses i forlængelse af de tiltag, der blev taget i 2022 – heriblandt krisepakken fra efteråret.

– Jeg er helt utrolig glad for, at vi kan præsentere en aftale om ekstraordinær honorering af de mange uniformerede medarbejdere, der fortsat yder en stor ekstra indsats. Den ekstra indsats får vagtplanerne til at hænge bedre sammen, og er fortsat helt afgørende for, at vi kan drive vores institutioner på forsvarlig vis. Derfor er jeg glad for, at vi nu igen kan give de medarbejdere en konkret anerkendelse, siger direktør Ina Eliasen.

Også formand for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen, er tilfreds med den nye aftale:

– Det er meget positivt, at der fortsat er et ønske om at anerkende medarbejdernes ekstra indsats via lønnen. Vi bliver nødt til at værdsætte dem, som bliver i jobbet og knokler. De fortjener et skulderklap, siger Bo Yde Sørensen.

Det civile personale er ikke omfattet af denne aftale, men Ina Eliasen understreger, at den civile gruppe ikke er glemt, og at der en stor erkendelse af, at der også i denne medarbejdergruppe løbes stærkt. Derfor er de blandt andet honoreret med ekstra midler ved den årlige lønforhandling, og man har øget fokus på blandt andet kompetenceudvikling og seniorordninger, som har været et stort ønske. Den aktuelle bemandingssituation blandt de uniformede er dog så kritisk, at denne gruppe er nødt til at blive prioriteret, understreger direktøren.

Aftalen indeholder følgende:

Vederlag for særlig indsats pr. måned på 1.000 kr. Vederlaget tildeles alle uniformerede i fængsler og arrester, som yder en særlig indsats ved at have 24 overarbejdstimer/mistede fridage eller der over pr. måned.

Mobilitetsvederlag pr. måned på 1.000 kr. Vederlaget tildeles fængselsbetjente, som udlånes mellem institutioner i eller uden for eget område i en måned til et andet fængsel eller arrest.

Fastholdelsesvederlag på 5.000 kr. Vederlaget tildeles alle uniformerede i fængsler og arrester, som er i aktiv tjeneste den 30. juni 2023.

Chefvederlag på 5.000 kr. Vederlaget tildeles enhedschefer og sektionschefer i fængsler og arrester for en særlig indsats i perioden.

Bør vi se på reglerne for partiskifte?

Af
Matthias Runge Madsen
-
0
Foto: AVISEN

I sidste uge skete det igen. En politiker valgt for et parti, skiftede over til et andet. Denne gang endda en politiker, der end ikke selv blev valgt, men i stedet er blevet suppleret ind. Historien er langt fra enestående. Tværtimod. Både på Christiansborg, i Europa-Parlamentet, i regionsrådene og i byrådene. Alle steder sker det løbende, at politikere tager mandatet fra et parti med over i et andet.

Bergur Løkke Rasmussen. Efternavnet lyder meget bekendt – og ligesom sin far, Lars Løkke Rasmussen, har Bergur en lang fortid i Venstre. Han stillede i 2019 op til Europa-Parlamentet for Venstre, men opnåede ikke valg. Alt imens Bergur har fastholdt sit medlemskab i Venstre, var situationen som bekendt en anden for hans far. Venstre blev skiftet ud med en post som løsgænger – og siden en post som partiformand og stifter af et nyt parti; Moderaterne.

Ved Folketingsvalget i 2022 valgte en række medlemmer af Europa-Parlamentet at stille op til Folketinget. Da de 1. november opnåede valg betød det, at man i Venstres gruppe i Europa-Parlamentet skulle skifte ud. Meget endda. Bergur Løkke Rasmussen skulle til Bruxelles – sammen med Kim Valentin, der ikke opnåede valg til Folketinget. Sidstnævnte endte dog alligevel på Christiansborg, da Karen Ellemann ikke ønskede den plads, hun eller havde fået i Folketinget.

Men lad os holde den ved Bergur Løkke Rasmussen for nu. Da han tiltrådte i Europa-Parlamentet i november, forsikrede han i et interview med Altinget, at han ville blive i Venstre. Som minimum i valgperiodens længde. Valgperioden for Europa-Parlamentet udløber først i 2024, så da Bergur Løkke Rasmussen i sidste uge meddelte, at han skiftede parti, må det altså siges at være et løftebrud. Han har valgt Moderaterne til, og Venstre fra. En stor overraskelse? Overhovedet ikke. Men det har åbnet op for en debat, der jævnligt kommer frem.

Hvornår er mandatets ens eget og hvornår er det partiets?

Er det rimeligt, at en folkevalgt kan tage et mandat fra ét parti med over i et andet? Det spørgsmål åbner op for flere spørgsmål. For der er en stor forskel på, om man har fået stemmer nok til at opnå sit eget mandat, eller om man har fået sin plads i en folkevalgt forsamling, fordi nogen har sat kryds ved det parti, man var opstillet for. I en helt værre kontekst er jo så Bergur Løkke Rasmussen, der var afhængig af, at andre trådte ud, før at han kunne få mandatet – og tage det direkte med over i et andet parti.

Det er en diskussion værd, om det kan være rimeligt, at enhver alene er bundet af sin egen samvittighed, eller om der skal ændres i reglerne, så et mandat tilhørende et parti også vedbliver at være hos det parti – uanset hvad en politiker måtte vælge at gøre.

Det er ikke kun en diskussion, der gør sig gældende i Europa-Parlamentet. I Folketinget er der også en stoledans uden lige, hvor den seneste valgperiode bød på mange partiskifte, blandt andet stort set hele Dansk Folkeparti over til Danmarksdemokraterne, et par Venstre-folk til Konservative og så Lars Løkke Rasmussen til Moderaterne. I denne periode er det så Dansk Folkeparti, der udtømmer Nye Borgerlige, alt imens de øvrige partier, for nu, ånder fred og ro.

Men hvis er mandatet, man som politiker bliver valgt på? Rent juridisk, som det er lige nu, er mandatet personbåret og ikke partibåret. Men love kan, som bekendt, laves om. For er det egentlig rimeligt, at man med relativt få stemmer – og ikke engang nok til at trække sit eget mandat – kan tage mandatet med til et andet parti? Argumentet er, at vælgerne stemmer på personen og ikke nødvendigvis partiet. Det argumentet kan jeg for så vidt godt følge, men det falder til jorden alt den stund, at personen ikke i sig selv fik nok stemmer til at optjene et mandat.

Tag nu bare hvis Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten måtte vælge at forlade partiet. Så ville han, på baggrund af få hundrede stemmer, kunne tage et mandat med en værdi på omtrent 20.000 stemmer med over til et andet parti. Det virker nok urimeligt for de fleste. Det er nok også et meget hypotetisk scenarie, for han slår mig ikke som en der er på vej ud af partiet.

I Fredericia har man også set det før. Inger Nielsen blev ikke valgt til byrådet for Det Konservative Folkeparti i 10’erne, men måtte tage plads som suppleant efter Jean Brahe. Efter valget skiftede Inger Nielsen til Dansk Folkeparti, hvilket der intet fordækt er i. Men da Jean Brahe, desværre, døde af sygdom midt i en valgperiode tilfaldt pladsen i byrådet Inger Nielsen – og dermed mistede Konservative deres enlige plads i byrådet, og Dansk Folkeparti blev tilført en. Karsten Byrgesen nåede efter kommunalvalget i 2017 knapt at se sit stemmetal, før han meldte sig ud af Dansk Folkeparti og senere ind i Nye Borgerlige. Andre kommuner har tilsvarende historier.

Det er måske på tide, at vi ser på rimeligheden i de gældende regler. For det fremstår en kende mærkværdigt, at man kan tage et mandat, man ikke selv har opnået, med fra ét parti til et andet. Hvordan reglerne burde skrues sammen har jeg ikke en løsning på. Men det kunne være, at ethvert mandat givet til et parti forbliver i det parti, ind til et nyvalg. En blidere løsning kunne være, at enhver der har opnået sit eget mandat, uden listestemmer, var personligt, og alle andre mandater partibundne. Der må være en mulighed for, at undgå de situationer, der kun synes tiltagende i dansk politik.

Nye tal: Indsatsen mod social dumping betaler sig

Af
Mille Dyhrberg
-
0

I 2022 førte indsatsen mod social dumping til skatteopkrævninger for over 300 mio. kr.

Skattestyrelsen har gennem de seneste år i samarbejde med politiet og Arbejdstilsynet intensiveret kontrollen mod social dumping på blandt andet landets byggepladser, restauranter, i landbruget og i rengøringsbranchen. Og indsatsen betaler sig.

Nye tal fra Skattestyrelsen viser nemlig, at det fælles myndighedssamarbejde mod social dumping sidste år førte til skatteopkrævninger for 317 millioner kroner. Og det glæder skatteministeren:

– Jeg er meget tilfreds med, at dygtige kontrolmedarbejdere i hele landet i samarbejde med Politiet og Arbejdstilsynet hver dag er med til at sikre, at reglerne på de danske arbejdspladser bliver fulgt, og at der bliver afregnet korrekte skatter og afgifter. Og den nye opgørelse fra Skattestyrelsen viser tydeligt, at der er noget at komme efter, og at det fælles myndighedssamarbejde betaler sig, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Mere end halvdelen af kontroller fører til reguleringer
Skattestyrelsens opgave i forbindelse med de fælles kontrolaktioner er at sikre, at danske regler på skatte- og afgiftsområdet bliver overholdt, og en kontrol mod social dumping kan for eksempel omfatte en kontrol af moms eller indkomsskat for ét indkomstår. I løbet af 2022 gennemførte Skattestyrelsen over 3.000 kontroller hos danske og udenlandske virksomheder, og mere end halvdelen af kontrollerne førte til reguleringer.

– Et arbejdsmarked med ordnede forhold skaber fair konkurrence mellem virksomheder og gode vilkår for medarbejderne. Og det er helt afgørende for økonomien og sammenhængskraften i vores samfund, at der er respekt for spillereglerne på det danske arbejdsmarked. Det er det fælles myndighedssamarbejde med til at sikre, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Det fælles myndighedssamarbejde mellem Skattestyrelsen, politiet og Arbejdstilsynyet med henblik på at forebygge konkurrenceforvridning og social dumping kunne sidste år fejre 10-års jubilæum, og siden 2015 har indsatsen ført til reguleringer for knap 1,9 mia. kr.

Flere unge overvejer EUD efter DM i Skills

Af
Mille Dyhrberg
-
0

DM i Skills giver stor stigning i unges lyst til at tage en erhvervsuddannelse samt forældres lyst til at anbefale en til deres børn. Det viser ny undersøgelse fra Epinion blandt unge og forældre til unge i Region Syddanmark.

Undersøgelsen, der er udført af Epinon for SkillsDenmark, måler både kendskab og holdning til erhvervsuddannelser i Region Syddanmark før og efter afholdelsen af DM i Skills i Fredericia. Her svarer 33 procent af regionens unge mellem 16 og 30 år ”enig” eller ”helt enig” i at de kunne overveje en erhvervsuddannelsen før DM i Skills – og efter DM i Skills er den andel steget til 42 procent – en stigning på 30 procent.

– Det er meget positivt, at DM i Skills har den effekt. Det er en stor stigning, der viser, at det virker at holde DM i Skills. Vi rykker folks opfattelse af erhvervsuddannelserne, og det er ikke kun blandt dem der besøger mesterskaberne – det er blandt alle unge og forældre i regionen. Det er lige præcis derfor vi gør det, så jeg er super glad for, at der sker så stor en målbar forandring i målgrupperne, siger formand for SkillsDenmark, Søren Heisel.

Det er ikke kun hos de unge, at der sker en positiv forandring fra før til efter. I undersøgelsen måles der også på forældre til unge mellem 12 – 20 i Region Syddanmark. Her er svarer 51 procent af forældrene at de er ”enige” eller ”helt enige” i at de vil anbefale deres barn at læse EUD før DM i Skills – og 65 procent svarer det samme i ugerne efter DM i Skills.

– Det er meget vigtigt, at vi når ud til forældrene og befolkningen generelt. Opfattelsen af uddannelserne og forældrenes råd har afgørende betydning for uddannelsesvalget. Derfor havde det stor værdi, at Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik deltog ved åbningen af DM i Skills 2023, og derved var med til at løfte anseelsen af og interessen for erhvervsuddannelserne. Det er vigtigt, at vi styrker erhvervsuddannelsernes image for derved at kunne nuancere både de unges og deres forældres forståelse for de mange muligheder, erhvervsuddannelserne tilbyder, siger næstformand i SkillsDenmark, Michael Boas Pedersen.

DM i Skills 2023 blev afholdt i Fredericia 2. – 4. februar. Før-målingen er gennemført i starten af december 2022 og efter-målingen 6. – 15. februar 2023. DM i Skills 2024 afholdes i Roskilde.

Objekt skal bjærges

Af
Matthias Runge Madsen
-
0

Energistyrelsen har tilbudt Nord Stream 2 AG selskabet, at de kan deltage i bjærgningen af det observerede objekt nær Nord Stream 2 rørledningen.

Relevante danske myndigheder har undersøgt objektet, der er observeret ved Nord Stream 2-rørledningen i Østersøen. Det vurderes fortsat, at objektet ikke umiddelbart udgør en sikkerhedsrisiko.

Med henblik på en nærmere afklaring af objektets karakter, har myndighederne besluttet at bjærge objektet med bistand fra Forsvaret. Energistyrelsen har i den forbindelse tilbudt ejerselskabet, Nord Stream 2 AG, at deltage i bjærgningen.

Energistyrelsen afventer nu en tilbagemelding fra selskabet, inden bjærgningen kan igangsættes. 

De relevante myndigheder vil oplyse nærmere, når de kan.

Genstanden er cylinderformet og måler cirka 40 cm i højden og ca. 10 cm i diameter. Det er muligt, at genstanden er en maritim røgbøje, hvilket nu undersøges nærmere. Kilde: Forsvarsministeriet

Dagrofa skaber fremgang i årets resultat trods svære markedsvilkår i detail

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Dagrofas årsresultat for 2022 lander på 74 mio. kr., hvilket er fødevarekoncernens bedste i 11 år og knap 30 procent bedre end sidste år. Det er i høj grad fødevarekoncernens foodservice- og logistikforretninger, som trækker det samlede årsresultat op, mens detail – i lighed med øvrige markedsdeltagere – har været udfordret af svære markedsvilkår og høje energipriser.

2022 er en foreløbig kulmination af de sidste 5 års indsats for at skabe en rentabel forretning. Koncernens driftsresultat (EBITDA) har i hele perioden været støt stigende, og i 2022 udgjorde det 384 mio. kr. Det er 271 mio. kr. mere end i 2018.

Årets resultat lander på 74 mio. kr. – en forbedring på 17 mio. kr. i forhold til 2021
Omsætningen er vokset med 891 mio. kr. i forhold til 2021
Driftsindtjeningen (EBITDA) på 384 mio. kr. er det højeste niveau siden 2010 og 16 mio. kr. bedre end i 2021

– Det glæder mig, at vi som koncern kan skabe fremgang i et marked, der er så usikkert, som vi oplever lige nu. Trods flere meromkostninger, heriblandt til el for 55 mio. kr., kan vi præsentere et rekordregnskab for 2022, fordi vi har opbygget et stærkt fundament for koncernen de sidste 5 år. Dagrofa Foodservice har haft stigende aktivitet, og Dagrofa Logistik har haft stor resultatfremgang på eksport, quick commerce og convenience-kunder. Det har bidraget positivt til de samlede regnskabsresultater. I detail har vores købmænd generelt været udfordret af inflationen og høje energi- og producentpriser – ligesom resten af branchen. Alligevel har vi arbejdet fokuseret med at styrke butiksnettet og købmandskabet, så vi står stærkere og er godt rustede til fremtiden, siger Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa.

Fremgang i foodservice og logistik

– Hvis vi kigger mod vores foodservice- og logistikforretninger, ser vi fremgang og vækst i indtjeningen, mens vi på den anden side har været udfordret i detail. Dog har vi fortsat oplevet stor lokal opbakning til købmændene, og dette er med til at understrege købmandens vigtige rolle som lokalt omdrejningspunkt. Vi holder øjnene på målet og arbejder fokuseret med at udvide og styrke butiksnettet, udtaler Tomas Pietrangeli.

I detail har den kraftigt stigende inflation og voldsomt stigende energi- og producentpriser skabt udfordringer for detailkæderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb. Inflationen og de stigende elpriser har drevet omkostningerne op for købmændene, som har en energikrævende butiksdrift bl.a. på grund af lovkrav om køl og frost. Samtidig har danskerne sparet på deres dagligvareindkøb, hvilket har betydet en lavere omsætning hos en række købmænd. Hertil kommer, at producentpriserne er steget markant mere end forbrugerpriserne i Danmark, hvilket har udfordret avancen. I januar 2023 var producentpriserne hele 21,9 procent højere end året før mod 14,5 procent højere forbrugerpriser.

– Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at støtte købmændene i en svær tid. Vi har blandt andet oprettet en akut task force og presset på politisk for at få inflationshjælp til købmændene, hvilket regeringen imødekom i februar 2023 med en aftale om inflationshjælp til de hårdest ramte købmænd. Ydermere har vi sammen med købmændene arbejdet målrettet med at mindske energiforbruget og energioptimere i butikkerne. Indsatsen har været med til at nedsætte det samlede energiforbrug i butikkerne med knap 20 procent. Samtidig har der været en enorm lokal opbakning til købmændene. Jeg er taknemmelig for den lokale og politiske opbakning til købmændene, som er så utroligt vigtige for lokalsamfundene og sammenhængskraften i Danmark, uddyber Tomas Pietrangeli.

Langsigtede investeringer skal sikre fremgang

I 2022 tog Dagrofa hul på den nye strategi #FremgangSammen, som skal sikre Dagrofas fremadrettede vækst og økonomiske overskud frem mod 2025. Ifølge Tomas Pietrangeli, virker strategien efter hensigten:

– Vi har nået vores 2022-milepæl om fremgang i driftsindtjeningen og positiv indtjening. Vi har måttet tilpasse os nye markedsvilkår, men overordnet fulgt #FremgangSammen-strategien, og vi har søsat nye vigtige projekter for vores langsigtede ambition. Vi ser ind i et 2023 med fortsatte udfordringer og dårlig sigtbarhed, men vi fastholder vores strategiske retning og vores fokus på at udvikle og skabe et rentabelt og mere offensivt Dagrofa.

Regeringen: Stram finanspolitik nødvendig

Af
Matthias Runge Madsen
-
0
Foto: AVISEN

De seneste ekstraordinære år med først corona-krisen og herefter Ruslands invasion af Ukraine har haft og har fortsat store konsekvenser for vores samfund og os som borgere. Der er krig i Europa, inflationen steg i 2022 til det højeste niveau i 40 år.

I den aktuelle situation med høj inflation og fortsat pres på arbejdsmarkedet er det økonomisk ansvarligt, at regeringens finanslovforslag og finanspolitik i 2023 er stram. Regeringen tager samtidig fat på nogle af de akutte problemer, som Danmark og danskerne står over for.’I den aktuelle situation med høj inflation og fortsat pres på arbejdsmarkedet er det økonomisk ansvarligt, at regeringens finanslovforslag og finanspolitik i 2023 er stram. Regeringen tager samtidig fat på nogle af de akutte problemer, som Danmark og danskerne står over for, mener regeringen.

Her og nu er inflationen den allerstørste udfordring for dansk økonomi. For selvom den er aftagende, er den stadig høj. Samtidig ligger den økonomiske aktivitet på et højt niveau og presset på arbejdsmarkedet fortsætter. Derfor er regeringens finanslovforslag først og fremmest stramt. Samlet set er der planlagt en markant stramning af finanspolitikken i år svarende til en finanseffekt på -0,9 pct.-point, hvilket dæmper kapacitetspresset i dansk økonomi.

Finanslovforslaget håndterer også nogle af de mest akutte problemer, det danske samfund står overfor. Et bredt flertal i Folketinget har allerede indgået en aftale om ny inflationshjælp for 2,4 mia. kr., som hjælper nogle af dem, som er hårdt ramt af de stigende priser. Sammen med regionerne har regeringen aftalt en akutplan for vores sygehusvæsen, hvor der prioriteres samlet 2 mia. kr. til udgangen af 2024. I sidste uge blev et bredt flertal i Folketinget enige om etableringen af Ukrainefonden med en samlet ramme på ca. 7 mia. kr. i 2023.

Derudover ønsker regeringen at sikre den stabile drift ved at afsætte midler til en flerårsaftale for skattevæsenet og et løft af domstolene, så de kan styrke indsatsen med at få afviklet den pukkel, der er opstået.

– Den største økonomiske udfordring for Danmark og danskerne er den stadigvæk høje inflation. Det er noget, der kan mærkes i de danske hjem. Når regningerne skal betales, så skal vi i dag have flere penge op ad lommen. Formålet med finansloven for 2023 er derfor meget enkelt: Den skal bidrage til at bekæmpe inflationen, til gavn for danskerne og dansk økonomi. Det er det ansvarlige og rigtige at gøre. Hvis vi skal styrke vores forsvar, forbedre vores velfærd, og samtidig sikre, at Danmark fortsætter den grønne omstilling, så kræver det, at vi holder fast i reformsporet, og at vi fortsat træffer kloge og ansvarlige beslutninger, siger Finansminister Nicolai Wammen og bliver suppleret af fungerende forsvarsminister og økonomiminister Troels Lund Poulsen.

– Dansk økonomi er fortsat stærk og robust. Regeringens finanslovsforslag er ansvarligt og tilpasset økonomien, så det ikke puster til inflationen. Jeg glæder mig over, at vi prioriterer sundhedsvæsenet, bedre vilkår for virksomheder, en landsbypulje og en bredbåndspulje. Det handler om at skabe vækst og udvikling i hele Danmark. Samtidig har regeringen sat en ny reformdagsorden, der vil øge den strukturelle beskæftigelse og sikre arbejdskraft til danske virksomheder. Det vil gøre Danmark rigere, så vi kan investere mere i vores sundhedsvæsen, Forsvaret og den grønne omstilling.

– Der følger ikke en regn af gaver med finanslovforslaget for i år. Det er hverken tiden eller økonomien til. Finanslovforslaget prioriterer få og vigtige initiativer. Blandt andet skaber vi tryghed om bevillingerne for en række kulturinstitutioner, sætter penge af til en ugeavispulje, nedsætter en national energikrisestab og viderefører det midlertidige takstløft til en række af de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Samtidig har vi arbejdshandskerne på og er gået i gang med at forberede reformer af samfundet, der skal sikre, at vi har råd til den grønne omstilling, vores fortsatte velfærd og kan foretage de nødvendige investeringer i vores forsvar og sikkerhed, slutter kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

Regeringen vil invitere til forhandlinger om finansloven snarest muligt.

Ministeren har drøftet millionbonusser

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard mødtes i dag med repræsentanter fra branchen i lyset af mediernes dækning af millionbonusser i et energihandelsselskab.

Den seneste tid har meldinger om op mod trecifrede millionbonusser hos enkelte medarbejdere i et energihandelsselskab været dækket af danske medier.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har derfor her til eftermiddag holdt møde med brancheorganisationen Green Power Denmark og de to andelsejede energikoncerner Andel og Norlys for at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen.

På mødet har brancheaktørerne redegjort for den pågældende sag.

– Jeg har gjort det klart, at jeg forventer, at branchen og de enkelte selskaber agerer ansvarligt, er transparente og følger reglerne for god selskabsledelse ift. aflønning og bonusser. Repræsentanterne fra branchen har meddelt mig, at de tager afstand fra og ikke udbetaler de trecifrede millionbonusser, der er nævnt i sagen, samt at branchens politik er, at der skal være loft over bonusser, som kan forsvares og forklares af sektoren. Andet vil i min optik være uansvarligt for både kunderne og ejerne, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

– Det er nu min forventning, at alle selskaber sikrer sig, at de lever op til branchens standarder. Det vil sige, at der sættes loft over bonusser, som kan forklares og forsvares, og at man på selskabsniveau er transparent over for både ejere og kunder. Dertil vil jeg følge, om brancheorganisationen strammer op på sit arbejde med anbefalingerne for god selskabsledelse, som den har lovet mig i dag – og at medlemmer hos Green Power Danmark og i alle andre selskaber, der agerer på det danske energimarked, følger anbefalingerne og generelt opfører sig anstændigt.

Tryghedsvagter skal opretholde ro og orden

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Justitsministeren fremsætter i dag et lovforslag, der fra den 1. juli 2023 giver kommunerne mulighed for som led i en forsøgsordning at anvende tryghedsvagter. Tryghedsvagterne kan supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden i det offentlige rum. De kan blandt andet henstille til gruppe unge, at de skal skrue ned for festen, hvis den tager overhånd og forstyrrer områdets beboere.

Det er afgørende for regeringen, at alle kan færdes trygt og frit i det offentlige rum. Derfor fremsætter justitsminister Peter Hummelgaard i dag et lovforslag, der giver kommunerne et nyt værktøj til at sikre øget tryghed i det offentlige rum. Med lovforslaget åbnes der for, at kommunerne som led i en treårig forsøgsordning kan ansætte tryghedsvagter, der kan supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden.

Peter Hummelgaard (S). Foto: AVISEN

– Jeg er glad for, at tryghedsvagterne nu er kommet et stort skridt nærmere. Jeg er overbevist om, at uniformerede tryghedsvagter, som kan hjælpe politiet med at holde ro og orden, vil hjælpe med at øge trygheden lokalt. Det handler i bund og grund om, at vi skal have flere ansvarlige voksne i det offentlige rum, siger Peter Hummelgaard (S).

Tryghedsvagterne kan f.eks. hjælpe med at sikre trygheden i områder, hvor der sker mange indbrud. De kan også henstille til en gruppe unge, at de skal skrue ned for festen, hvis den tager overhånd og forstyrrer områdets beboere.

– Jeg håber, at forsøgsordningen vil blive taget godt imod af landets kommuner, som nu får et nyt værktøj i deres arbejde med at skabe tryghed for borgerne, tilføjer Justitsministeren.

Med lovforslaget er der lagt op til, at der som noget nyt kan udøves vagtvirksomhed med henblik på at opretholde ro og orden, hvilket ellers som det klare udgangspunkt er en politimæssig opgave. Tryghedsvagterne skal ikke erstatte politiets arbejde eller patruljering, ligesom tryghedsvagterne ikke bliver tildelt politimæssige beføjelser. Tryghedsvagter kan være godkendte kommunalt ansatte vagter eller godkendte vagter i autoriserede vagtvirksomheder, som har indgået aftale med kommunen. Der lægges op til, at tryghedsvagterne skal gennemgå en supplerende uddannelse, inden ansættelsen træder i kraft.

Tryghedsvagterne vil kunne sættes ind i områder, hvor borgerne oplever særlig utryghed, f.eks. i områder med mange udendørs fester og forsamlinger. De vil også kunne sættes ind på stationsområder eller i boligområder, hvor der er særlig risiko for indbrud.

Tryghedsvagterne kan bidrage til at sikre tryghed i kraft af deres tilstedeværelse i gadebilledet og ved at agere ekstra ”øjne og ører” for politiet. Desuden kan de henstille til personer at stoppe forstyrrende adfærd og ved hjælp af kameraer dokumentere forstyrrelser af den offentlige orden eller øvrige strafbare forhold med henblik på overdragelse til politiet.

Google køber endnu en grund af Fredericia Kommune

Af
Christian Runge Fris
-
0

Googles datacenter i Taulov har været i funktion siden 2020. Nu køber virksomheden endnu en grund, der grænser op til den nuværende. Købet giver Google mulighed for at udvide på længere sigt.

Siden 2020 er store mængder data strømmet ind og ud af Googles datacenter i Taulov.

Nu har Google købt endnu en grund af Fredericia Kommune. Grunden på 369.626 kvadratmeter giver virksomheden mulighed for at udvide datacenteret i fremtiden. Godt de 250.000 kvadratmeter er erhvervsjord – resten er naturområde, hvor der ikke må bygges.

– Vi har været glade for at have Google i kommunen. De har deltaget i lokalsamfundet, støttet projekter og initiativer og har også gjort en god indsats i forhold til beskæftigelsesområdet. Derfor er det også positivt, at de nu skaber bedre vilkår for deres fremtid i kommunen. Jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde, siger borgmester Steen Wrist.

Skal kunne følge med efterspørgslen i fremtiden

Googles datacenter ved Taulov har været i funktion siden 2020. Sideløbende har virksomheden støttet lokale formål i Fredericia som eksempelvis Maskinmesterskolen, Fredericia Museum og EUC Lillebælt.

Derudover samarbejder Jobcenter Fredericia, Business Fredericia og Google om at give ledige og virksomheder en digital opkvalificering.

– Vi har efterhånden været engageret i Fredericia i nogle år, og vi er rigtig glade for at kunne understøtte lokalsamfundet. Flere og flere borgere og virksomheder bruger digitale tjenester, og det kører jo i sidste ende via et datacenter. Derfor er det vigtigt for os at skabe muligheder for at kunne følge med efterspørgslen i fremtiden. Med købet af den ekstra jord får vi netop mulighed for at udvide på et senere tidspunkt, siger chefen for datacentret, Arni Jonsson.

1...403404405...419Side 404 af 419
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER