5.3 C
Copenhagen
fredag 14. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

15 synshandicappede får legater til at dyrke det aktive liv

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Synshandicappedes Motionsfond uddeler i år 123.000 kroner fordelt på 15 legater,

Synshandicappedes Motionsfond har siden 2013 hvert år uddelt midler til blinde og svagsynede motionister. 19. maj 2024 får 15 legatmodtagere overrakt støtte til en værdi af 123.000 kroner.

Én af årets legatmodtagerne er Bertha, som ud over sit synshandicap er yderligere begrænset fysisk efter et sclerose attack. Det har dog ikke stoppet den aktive kvinde, der med sin mand Søren som cykelpilot bl.a i 2022 gennemførte 100 km af løbet fra Kalundborg over Storebæltsbroen. Lige nu træner parret, på lige fod og sammen med seende, hen mod en cykeltur i de franske bjerge. Bertha skriver bl.a. i sin ansøgning:

– Hvis vi stiller med det grej, der skal til for at cykle op ad fire af Tour de France stigningerne i juni måned, forventer jeg, at det kan give andre synshandicappede lyst til lignende helt unikke og sjove udfordringer i et trygt fællesskab. De gamle hjul på tandemcyklen kan dog ikke klare bjergstigningerne, så Synshandicappedes Motionsfond overrækker på søndag Bertha et legat på 7000 kroner til indkøb af nye specialhjul.

Fælles for årets 15 legatmodtagere er, at motion og bevægelse er en vigtig del af deres hverdag til trods for, at deres synshandicap medfører visse begrænsninger. Blinde og svagsynede har for eksempel svært ved at deltage i sport uden ledsagere, og det kræver ofte ekstra og kostbart udstyr.

Det var netop formålet med Synshandicappedes Motionsfond, da Sven Mogensen, der selv er blind, oprettede fonden for 13 år siden. Han mener nemlig, at alle mennesker har ret til et fysisk aktivt liv. Det gælder også mennesker med synshandicap. Derfor har Motionsfonden med sine legater været med til at synliggøre, at blinde og svagsynede kan langt mere, end mange forestiller sig – det kræver bare den rette hjælp og støtte. Fonden har således gået forrest og vist vejen og har i over et årti givet 189 legater for en samlet værdi af 1.456.000 kroner, som har bidraget til, at mennesker med synshandicap kan dyrke lige præcis den motionsform, de brænder for.

Det er Svens ambition, at Synshandicappedes Motionsfond skal være med til at nedbryde barrierer, så blinde og svagsynede kan dyrke motion på lige vilkår med seende. Han kender nemlig til glæden ved at dyrke motion og har gennem årene været en stor inspiration for mange, da han viser, at synshandicap ikke er en hindring for at forfølge sine mål. Han har for eksempel besteget Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, stået på ski, løbet og roet havkajak i den lokale klub. Desuden har Sven haft fuldtidsarbejde gennem det meste af sit liv og rejst verden rundt i forbindelse med sit arbejde.

– Jeg viser bare, at det kan lade sig gøre. Hvis bare jeg kan få én enkelt synshandicappet til at dyrke motion, få et aktivt liv og mærke succesen ved at klare noget, der måske virker umuligt, så er jeg meget, meget glad, siger Sven Mogensen.

Dansk Blindesamfund støtter Synshandicappedes Motionsfond, da det er vigtigt at støtte op om initiativer, som giver blinde og svagsynede mulighed for at leve et aktivt liv, få pulsen op og skabe relationer og netværk med både seende og andre med synshandicap.

– Flere undersøgelser peger desværre på, at blinde og svagsynede har livsstilsudfordringer og halter bagefter på såvel sundhed som fysisk aktivitet. I mange tilfælde skyldes det manglende tilgængelighed til motionstilbud og fitnesscentre, hvor maskinerne kan være svære at anvende, hvis du ikke kan se indstillingerne på betjeningspanelet eller skærmen, siger Jesper Holten, forretningsudvalgsmedlem i Dansk Blindesamfund.

Synshandicappedes Motionsfonds legatuddeling finder sted søndag den 19. maj klokken 14 på Fuglsangcentret i Fredericia.

Skoleelever er svigtet af systemet

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Kirstinebjergskolen afd. Havepladsvej

Med en stigning til 18,5 % af eleverne i 9. klasse i Fredericia, der ikke bestod dansk og matematik i 2023, udtrykker Karsten Byrgesen fra byrådet stærk modstand mod kommunens vedtagne vision om at blive børnefamiliernes førstevalg. Han kritiserer denne ambition som urealistisk i lyset af de aktuelle udfordringer og kalder på en radikal ændring for at sikre skolernes effektivitet og stabilitet.

I skyggen af skuffende skoleresultater i Fredericia, lyder en kraftfuld stemme fra byrådet. Karsten Byrgesen, løsgænger med et skarpt blik for de underliggende systemiske fejl, tager bladet fra munden. Med syv års erfaring fra byrådet har han gentagne gange peget på de strukturelle mangler i skolesystemet, som han mener direkte undergraver elevernes chancer for succes. Han beskriver et system, presset af politiske ambitioner om inklusion, der ikke kun har skabt uro i klasselokalerne men også har sat børnenes fremtid på spil.

– Jeg er ked af det på børnenes vegne, da de er svigtet af systemet. Derfor består de ikke. Svigtet skyldes ikke dårlige skolelærere eller uengagerede lærere, men et system, der svigter. Systemet starter med det politiske system, der har villet en inklusion af børn, som har forskellige forudsætninger for at lære og forstå ting. Når man blander børn, der er så forskellige, falder flere af i svinget. Den løsning, der skitseres, har jeg beklaget i syv år. Det er forkert at inkludere børn med hinanden, når de ikke har samme forudsætninger, og det har jeg sagt i de syv år, jeg har siddet i byrådet. Nu forsøger man at sætte flere pædagoger og lærere i klasserne, men det er forkert, at det foregår i samme rum, og det giver store klasser og dermed større uro. Det er et svigt, jeg altid har nævnt, og jeg forstår ikke, at man ikke har set det fra kommunens side. På landsplan kan man se, at inklusionen var en fejl, men vi kører bare videre i Fredericia. Det er umådelig trist. Vi sætter for mange penge af til det forkerte. Vi skal lave et systemskifte, og børnene skal lære det, de har mulighed for, siger Byrgesen.

Foto: AVISEN

Karsten Byrgesen lægger ikke fingrene imellem, når han kritiserer de aktuelle forhold i Fredericias folkeskoler. Med en skarp tone fremhæver han det vaklende samarbejde med forældrene som en central svaghed, der fører til problemer i klasselokalerne og øger lærernes tøven. Byrgesen skildrer et system, der har fejlet i at erkende omfanget af problemerne, og som nu står over for alvorlige konsekvenser af en utilstrækkelig distriktsordning.

– Samarbejdet med forældrene har også stor betydning, og det er ikke i orden; så går det galt, og så får man lærere, der er berøringsangste. Det er også en vigtig faktor i dette, og så er der hele distriktordningen. Man har ikke set, hvor galt det er gået, og nu står man her. Når man skal være børnefamiliernes førstevalg, så er der ingen grund til at vælge os, og det er kun tragedien, der venter, hvis der ikke handles hurtigt, forklarer Karsten Byrgesen.

I en tid, hvor Fredericia byråd har sat sig for at gøre kommunen til børnefamiliernes førstevalg, står Karsten Byrgesen som en markant kritiker af denne vision. Han argumenterer passioneret for, at der skal handles radikalt anderledes for at forbedre skolernes standard og resultat, hvilket han mener er afgørende for at ændre byens kurs.

– Det er ren vås om, at vi vil være børnefamiliernes førstevalg. Derfor stemte jeg også imod visionen. I stedet for at sige, hvordan andre skal vælge, så skal vi gøre det svært at vælge andet ved at have velfungerende skoler med gode resultater. Det er politisk, at man er tonedøv for, hvad der sker, og forvaltningen svigter gang på gang. Der er rod i regnskabet, man tæller dobbelt, og så er der pludselig underskud igen, og man skal fyre. Alt det her giver uro på bagsædet, der gør det ulideligt. Jeg glæder mig til, at vi forhåbentligt får nye tider efter kommunevalget, og nogen ser tingene i øjnene og gør de ting, der skal til. Det går ud over børnene og lærerne i skolen, slutter Karsten Byrgesen.

Arena skal opgraderes til FHK’s europæiske eventyr

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia Håndboldklub skal til næste sæson spille europæisk håndbold, og i den forbindelse er en opgradering af kamparenaen, der fra næste sæson kommer til at hedde Middelfart Sparekasse Arena, nødvendig.

Arenaen ligger i Fredericia Idrætscenter, der er kommunalt ejendom, og derfor er det kommunens opgave at sørge for, at den opfylder kravene, der blandt andet lyder på, at der er LED-bander bag begge mål og mulighed for at anlægge gulv, der matcher kravene fra det europæiske håndboldforbund.

Derfor er der rejst en sag til næste møde i Kultur- og Idrætsudvalget, hvor der søges om i alt 637.000 kroner eksklusiv moms for at opfylde kravene. De 487.000 kroner skal gå til 2×20 meter LED-bander ved begge baglinjer i hallen, mens de resterende 150.000 kroner er til muligheden for at anlægge gulv, der stemmer overens med kravene fra EHF.

– LED-banderne vil være en permanent opgradering af THansen Arena og vil således også kunne bruges af andre aktører i fremtiden. Fredericia Kommune råder allerede over 40 meter LED-bander til hallens to langsider, men der kræves også LED-bander ved begge baglinjer for at opfylde kravene til EHF European League, står der i sagens fremstilling.

I forvaltningens fremstilling af sagen fremgår det, at de ansøgte midler stemmer overens med Fredericia Kommunes vision.

– At opgradere THansen Arena til et europæisk setup understøtter Vision 2033 ift. at skabe sportsarrangementer, som er med til at skabe liv i Fredericia. Hvis ønsket godkendes, vil arrangementer i THansen Arena b.l.a. kunne give borgerne unikke sportsoplevelser på internationalt niveau, står der.

Det er forvaltningens indstilling, at opgraderingen og dermed godkendelsen af de ansøgte midler godkendes. Indtil det formelt set er sket, har sagens parter ikke ønsket at kommentere på sagen.

Læs også

Fredericia Håndboldklub får ny hovedsponsor

To mænd varetægtsfængslet for indbrud i virksomheder

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Natten til lørdag modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om et igangværende indbrud i en virksomhed i Vejle. Søndag blev to mænd varetægtsfængslet for indbrudsforsøg i virksomheden og for indbrud begået på Rådhuset i Grindsted.

En 21-årig mand og en 19-årig mand, der begge er svenske statsborgere, blev natten til lørdag anholdt tæt på virksomheden, hvor der var blevet forsøgt indbrud. Da politiet nåede frem til virksomheden forsøgte de to mistænkte at flygte fra politiet, men de nåede ikke så langt væk, da politihunde fandt frem til dem i et buskads i nærheden.

Politiet fandt også et koben, en stor sæk og en bilnøgle smidt ikke så langt fra, hvor de to mænd blev fundet. Den pågældende bil blev herefter fundet, og efterforskning i sagen ledte efterfølgende til mistanke om, at de to mænd også var skyldige i et indbrud begået tidligere på aftenen på Rådhuset i Grindsted.

Det er endnu ikke fastlagt, hvad der måtte være blevet stjålet fra Rådhuset.

Søndag blev de to mænd fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for indbrudsforsøg mod virksomheden på Herredsvej i Vejle og for indbrudstyveri mod Rådhuset i Grindsted. De blev begge varetægtsfængslet i to uger.

Den 21-årige tog forbehold for at kære afgørelsen. Det gjorde den 19-årige ikke.

1,6 millioner blå EU-sygesikringskort udløber i år

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Udbetaling Danmark opfordrer danskerne til at tjekke udløbsdatoen for sit blå EU-sygesikringskort. Op mod 1,6 millioner kort udløber i 2024.

Udbetaling Danmark anbefaler nu, at man tjekker sit kort, hvis man i de kommende sommermåneder skal rejse inden for EU samt til Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz. Kortet giver ret til sundhedsydelser på samme vilkår som borgerne i det land, man opholder sig i.

Det blå EU-sygesikringskort dækker i op til fem år fra udstedelsen, og da den seneste store udskiftning skete i 2019, er der et stort antal danskere, som har kort, der udløber i 2024.

1,6 millioner kort skal udskiftes

Omkring 1,6 millioner kort udløber i løbet af 2024. Langt størstedelen af dem udløber inden sommerferien.

– I Udbetaling Danmark har vi gjort klar til de mange udskiftninger af det blå EU-sygesikringskort. Hvis danskerne derfor sørger for at genbestille de kort, der udløber i år, inden afrejse, kan de altså fortsætte med at rejse trygt i de lande, hvor kortet dækker, siger koncerndirektør i Udbetaling Danmark, Kristine Stenhuus.

Selv om hun forventer, at kortudstedelserne bliver behandlet uden problemer, opfordrer hun dog til, at man ikke venter med sin bestilling helt op mod sin rejse:

– Leveringstiden på det Blå EU-sygesikringskort er to til tre uger. Så har man aktuelle rejseplaner, er det en god ide at bestille kort til hele familien i god tid inden sommerferien, fortæller hun.

Man kan læse om reglerne og bestille kortet med få klik på borger.dk/eu-sygesikringskort, og man får et midlertidigt bevis, mens man venter på at få det rigtige kort tilsendt.

Sæt dig ind i reglerne

Det er muligt at bestille kortet når som helst – både før og efter udløbsdatoen. Derfor behøver man altså ikke haste, hvis man ikke skal rejse foreløbig. Og rejser man aldrig til de lande, hvor det Blå EU-sygesikringskort dækker, behøver man slet ikke et kort, oplyser Udbetaling Danmarks koncerndirektør.

Hun anbefaler, at man sætter sig ind i reglerne i de lande, man rejser til. Herudfra kan man vurdere sit behov for en privat rejseforsikring.

Bestil EU-sygesikringskortet og læs om reglerne på borger.dk/eu-sygesikringskort.

Se i galleriet, hvor mange kort, der står til at udløbe i de enkelte regioner.

Fakta

  • Cirka 4,6 mio. danskere har et EU-sygesikringskort. Cirka 1,6 mio. kort udløber i 2024.
  • Udbetaling Danmark har siden 2014 stået for at udstede EU-sygesikringskortet.
  • Styrelsen for Patientsikkerhed samt regionerne står for refusion til borgere, der har lagt ud for deres behandling i udlandet og opfylder betingelserne for refusion.
  • EU-sygesikringskortet giver ret til sundhedsydelser på de vilkår, der gælder for borgerne i det land, man opholder sig i. Man kan derfor opleve at skulle betale hele eller dele af behandlingen selv, hvis man ikke har en privat rejseforsikring oveni.
  • Kortet dækker ikke hjemtransport.
  • Børn skal have deres eget kort.

Nu uddeles Grøn Pulje for første gang

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Nu er projekter i den første Grøn Pulje godkendt. Når der i de kommende år etableres solceller og vindmøller andre steder i kommunen, kan lokalområderne søge projektmidler fra nye Grønne Puljer.

I alt 8 ansøgere, som er naboer til solcelleanlægget mellem motorvejen og landevejen ved Vanghavevej i Nørre Aaby, har søgt om projektmidler fra Grøn Pulje. På byrådsmødet mandag den 6. maj blev de udvalgte projekter i puljen godkendt. Der er søgt projektmidler for mere end det dobbelte af puljens størrelse, og derfor er det ikke alle ansøgninger, som kan imødekommes.

Byrådet har sat retningslinjerne for puljen og besluttet, at puljemidlerne i Middelfart Kommune særligt skal støtte projekter, som kommer de nærmeste naboer til gode, og som samtidig gavner klima og natur. Projekter af almennyttig karakter vil desuden fremadrettet prioriteres højere end individuelle projekter:

– Der er glædeligt, at så mange har valgt at benytte muligheden for at søge penge til klimaprojekter. Det er en unik støttemulighed, som er helt særlig for VE-projekter. Vi er forpligtet til at tage vores del af ansvaret i den grønne omstilling, og der er behov for en ti-dobling af kommunens produktion af grøn strøm, så vi på sigt kan blive selvforsynende. Derfor er det rigtig godt, at naboerne kan indhente midler via Grøn Pulje, siger Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart Kommune.

Det er loven om vedvarende energi, der pålægger kommunen at oprette en Grøn Pulje, og opstillere af de vedvarende energianlæg er lovmæssigt forpligtet til at indbetale til den. Des større areal og kapacitet i det grønne energianlæg, des større vil den tilhørende Grøn Pulje være.

Solcelleanlægget ved motorvejen, som er ejet af Better Energy, er det første etablerede anlæg i Middelfart Kommune. Der arbejdes på etablering af flere anlæg, som det fremgår af den VE-aftale, Middelfart Byråd vedtog for nylig. Aftalen sætter navn på de vedvarende energianlæg, der skal indgå i lokalplanarbejdet.

Midler til forsamlingshus og private projekter

Rorslev-Blanke Forsamlingshus er én af de puljeansøgere, som har fået godkendt sin ansøgning. Midlerne skal gå til at udskifte husets oliefyr med en varmepumpe:

– Bestyrelsen for Roerslev-Blanke Forsamlingshus er glade og lykkelige for, at vi har fået del i midler fra den Grønne Pulje. Det vil gøre vores forsamlingshus meget mere miljø- og klimavenligt, at vi kommer af med det gamle forurenende oliefyr. Vi håber også, at det kan mærkes på driftsudgifterne i fremtiden, udtaler formand Britta Siemsen.

Der er uddelt midler til i alt tre projekter, som alle har et klima- eller naturelement. De øvrige er private. De udvalgte projekter vil bidrage til mere natur, plantning af læhegn til gavn for nærområdet, energibesparelser og reduktion af CO2-udledning gennem energirenovering og udskiftning af varmekilder.

Gældsstyrelsen lancerer ny mulighed for at tjekke gæld til det offentlige

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Gældsstyrelsen lancerer nu en selvbetjeningsløsning, hvor borgere digitalt kan se og betale deres gæld til det offentlige. Løsningen gælder i første omgang kun styrelsens nye inddrivelsessystem.

Gældsstyrelsen lancerer i dag et gældsoverblik, hvor borgere med gæld til det offentlige selv kan logge ind og tjekke deres gæld til det offentlige. I tillæg til gældsoverblikket giver løsningen også borgere mulighed for at betale gæld med betalingskort og MobilePay.

Hidtil har borgere, der på eget initiativ gerne vil have overblik over deres aktuelle gæld og eventuelt betale den, været nødt til at ringe eller skrive til Gældsstyrelsen.

Den nye løsning gælder i første omgang kun styrelsens nyeste inddrivelsessystem, PSRM, hvor størstedelen af ny persongæld i form af for eksempel restskat, underholdsbidrag og SU-gæld i dag bliver sendt til inddrivelse. I systemet administreres gæld fra ca. 480.000 borgere. Med den nye selvbetjeningsløsning skal det være lettere og hurtigere for dem at tjekke deres gæld til det offentlige og betale den.

– Vi arbejder løbende på at lave brugervenlige løsninger, der gør det nemmere at få information om og betale sin gæld til det offentlige. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan tilbyde denne mulighed, hvor borgerne selv kan se og betale deres gæld, siger underdirektør for Borger- og Virksomhedskontakt i Gældsstyrelsen, Kristian Ryom.

Nogle gældstyper bliver fortsat sendt til styrelsens andet inddrivelsessystem, DMI. Særligt vedrørende virksomhedsgæld. Derfor vil det for mange fortsat være nødvendigt at kontakte Gældsstyrelsen for at få et komplet overblik over sin gæld.

– Det her er første version af vores gældsoverblik. Vi fortsætter med at forbedre og udvide gældsoverblikket i den kommende tid. Vi arbejder blandt andet på at få gæld fra DMI med i overblikket, siger Kristian Ryom.

I 2025 forventer Gældsstyrelsen at kunne tilbyde borgere og virksomheder overblik over deres gæld i både DMI og PSRM gennem selvbetjeningsløsningen. Derudover fortsætter Gældsstyrelsen med som udgangspunkt at sende alle nye skyldnere en gældsoversigt eller et rykkerbrev indenfor en måned, efter de har fået gæld til inddrivelse, ligesom Gældsstyrelsen som udgangspunkt sender en årlig orientering til skyldnere. Har man i dag gældsposter i begge systemer, vil det fremgå i disse gældsoversigter.

Ålegræs og tang er IKKE en redningsplanke for vores klima

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Gennem de seneste år har der verseret flere udsagn, der påstår, at ålegræs tilbageholder store mængder kulstof og dermed har en afgørende rolle for CO2 balancen og klimaet. Denne myte er nu helt aflivet af en række centrale danske havforskere, der netop har afholdt en konsensuskonference om emnet.

Otteogtyve danske forskere og administratorer, der arbejder med tang (store alger), ålegræs og omsætningen af kulstof og kvælstof i havet har været samlet to dage for at drøfte, om planterne har en afgørende rolle for at deponere kulstof og kvælstof i vores fjorde og kystnære områder.

Det sker bl.a. på baggrund af en række fængende avisoverskrifter, eksempelvis: ’De blå skove kan binde mere end Danmarks-CO2 udledning’, hvor de blå skove henviser til ålegræsenge i danske, kystnære områder.

Ålegræsenge er ikke en stor kulstoffælde

Et af argumenterne har været, at tang og ålegræs optager CO2 ved fotosyntese som alle planter. Derefter skulle ålegræs ophobe organisk kulstof i rodzonen under planterne. Ved at gemme kulstoffet nede i den del af havbunden, hvor der ikke er ilt, skulle kulstoffet ikke blive omsat og kunne dermed ophobe sig i meter-tykke lag. Mange har omtalt det som en ’permanent begravelse af kulstof’.

”Det er desværre ikke rigtigt. Det organiske stof, som begraves i den iltfrie del af havbunden omsættes af bakterier, der ånder uden ilt. Bakterierne bruger i stedet f.eks. nitrat, sulfat og jern, når de nedbryder organisk stof”, forklarer professor Bo Barker Jørgensen, Biologisk Institut, Aarhus Universitet, der har forsket i emnet gennem mere end 40 år.

Når ålegræs nedbrydes, frigives størstedelen af den bundne CO2 igen og planterne vil derfor ikke netto ændre CO2-indholdet i atmosfæren.

Kun hvis ålegræsset breder sig til større områder, kan planterne over en kortere årrække optage mere kuldioxid fra atmosfæren end der igen frigives. Det svarer til det begreb, vi kender som ’skovrejsning’ på land. Men i havet vil ’skovrejsningen’ dog være meget kortvarende. På tilsvarende vis, fungerer ålegræs som en kilde til CO2 frigivelse til atmosfæren, hvis arealet med ålegræs bliver mindre, fx pga. iltsvindshændelser, uklart vand, havne udvidelser eller lignende.  

Sammenblanding af begreber forvirrer

”Et af problemerne i debatten skyldes også en sammenblanding mellem ’puljer’ og ’hastigheder’. Den mængde CO2 Danmark afgiver til atmosfæren per år er en ’hastighed’ og det forvirrer problemstillingen at sammenligne denne hastighed med den pulje af kulstof, der allerede ligger begravet i havbunden” understreger Bo Barker Jørgensen.

Det giver på samme måde anledning til misforståelser, når man forveksler puljer af kulstof, der findes i ålegræsenge med omsætningshastigheden af kulstoffet i ålegræsengene.

I klimasammenhænge er det ’hastigheden’ – dvs. den mængde CO2, som ålegræs indfanger og frigør pr. tid, der er væsentlig. Det er denne hastighed, man kan sammenligne med Danmarks årlige CO2 emission. Kulstofpuljen derimod er resultatet af fortidens tilførsler og tab af kulstof. Den er ikke et mål for, hvad der sker i dag.

En række centrale hjemmesider fra forskellige organisationer, som eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening WWF og Tænketanken Hav, giver desværre udtryk for misforståede budskaber for ålegræsset evne til netop at tilbageholde kulstof.

Den forsamlede forskergruppe tager nu initiativ til at få disse udsagn rettet ligesom gruppen vil se kritisk på forskellige udmeldinger i den videnskabelige litteratur, som uheldigvis kan misforstås.

Vi SKAL udlede færre næringsstoffer fra land for at fremme vækst af ålegræs og tang

Selv om planterne ikke fungerer som et væsentligt dræn, der binder og deponerer kulstof i havbunden, er ålegræs og tang alligevel vigtige for en række andre forhold i havet – herunder ikke mindst biodiversiteten. Det skyldes, at mange smådyr lever på bladene og småfisk søger læ og beskyttelse i ålegræsenge og tang-bevoksninger.

Men desværre er udbredelsen af planterne gået drastisk tilbage og er langt fra fordums vidtstrakte udbredelse. Forskergruppen er derfor helt enig om, at vi hurtigst muligt skal arbejde på at få planterne til at brede sig over så store områder som muligt.

Gruppen peger enstemmigt på, at der skal ske en markant og hurtig reduktion af udledningen af næringsstoffer til havmiljøet og et stop for brug af bundslæbende fiskeredskaber i kystvandene, før forholdene atter bliver egnet til en genvækst af planterne.

”Det er helt afgørende, at vi fra dansk side her og nu udfører en reel og målrettet indsats for at reducere tilførslen af næringsstoffer fra især landbruget. Og det skal ske NU. Vores havmiljø er i en kritisk dårlig tilstand og med de stigende temperaturer, bliver problemerne kun større i de kommende år”, siger professor Karen Timmermann, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet.

Kan vi fremme udviklingen ved at udplante ålegræs?

En forskergruppe ved Syddansk Universitet har gennem nogle år arbejdet på at få et videnskabeligt grundlag for at vurdere, om man det kan nytte at plante ålegræs ud i områder, hvor det tidligere har vokset.

– Grundlæggende kan vi sige, at det er helt afgørende, at belastningen med næringsstoffer skal være reduceret, vandet skal være klart og havbunden skal have de rette beskaffenheder, før man udplanter ålegræs, forklarer professor Mogens Flindt, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, der har stået i spidsen for mange udplantningsforsøg i Danmark.

SDU har sammen med center for Marin Naturgenopretning udarbejdet retningslinjer for, hvordan man bør gribe udplantningsarbejdet an, baseret på den nyeste viden.

– Det er meget vigtigt at følge disse retningslinjerM, siger Mogens Flindt, der frygter ’wild vest tilstande’ i Danmark.

Mogens Flindt peger på, at myndighederne flere steder som kompensation ønsker at genetablere tabte ålegræsenge, når man ødelægger arealer med ålegræs under anlægsarbejde af eksempelvis en bro, en vej eller en havn.

– Men det er slet ikke så let, som det ofte bliver udtrykt. Det er nemt at ødelægge store arealer med ålegræs, men det er svært at finde egnede arealer, hvor man kan få udplantet ålegræs til at overleve, påpeger Mogens Flindt.

Der skal høstes rigtig mange skud fra de naturlige ålegræsenge, hvis man foretager udplantning af større områder. Og ofte mangler der klare krav til, at udplantningerne skal resultere i levedygtige ålegræsenge.

Der er heller ikke krav om at overvåge udviklingen i årene efter retableringen, hverken i de bevoksninger, som skuddene tages fra, eller i de nye udplantninger. Viser det sig, at retableringerne fejler, er der jo reelt ikke sket nogen kompensation. Tværtimod.

– Det er vigtigt, at man meget grundigt vurderer, om de naturlige ålegræsenge kan holde til denne høst, og at der er en omhyggelig opfølgning på aktiviteterne rundt om i landet. Vi mangler ganske enkelt resultater, der viser, om udplantet ålegræs i det hele taget overlever gennem flere år, siger professor Kaj Sand-Jensen, Biologisk Institut, Københavns Universitet.

Lav en målrettet indsats på land og pas på de planter, vi har tilbage

De mange tiltag til udplantning af ålegræs, der er under opsejling i mange forskellige sammenhænge, er et udtryk for, at mange gerne vil gøre noget aktivt for et bedre havmiljø.

Det hilser forskergruppen meget velkommen, men understreger også, at de mange initiativer kan være et resultat af, at man har svært ved at komme igennem med den indsats, der virkelig batter – nemlig en indsats på land, der reducerer udvaskningen af næringsstoffer fra land til kystmiljøet.

Der var bred enighed blandt forskerne om, at udplantning af ålegræs ikke kan erstatte andre miljøforbedrende initiativer, ligesom det er vigtigt at udplantning af ålegræs, ikke bliver brugt til ”greenwashing”.

– Tiltagene i kystvandene – det vi kalder marine virkemidler – kan ikke ses som en kompensation for en manglende indsats på land, understreger Karen Timmermann, der har arbejdet med ’marine virkemidler’.

– Det er helt afgørende, at vi meget hurtigt får en markant indsats på land. En aktiv udplantning af ålegræs på egnede lokaliteter, hvor der samtidig er langt til naturlige ålegræsbede, kan måske  hjælpe den naturlige ålegræsspredning på vej, men kan slet ikke redde vores havmiljø, supplerer Karen Timmermann.

Deltagerne på konsensuskonferencen understreger også, at der skal laves en aktiv og målrettet indsats for at beskytte og bevare de planter, der stadig findes i kystvandene. Indsatsen skal omfatte beskyttelse mod både anlægsarbejder, bundtrawling og anden brug af havet. Vi kan ikke plante os ud af ødelæggelserne i havet.

Her er planerne for ny skole i Fredericia

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
(Foto: AVISEN)

I Fredericia er der nedsat et § 17, stk. 4-udvalg, der skal kigge nærmere på fremtidens skole i Fredericia. Specifikt har de til opgave at kigge på mulighederne for en ny skole kontra en renovering af Kirstinebjergskolen afdeling Indre Ringvej og Kirstinebjergskolen afdeling Haveplads, samt kigge på en fremtidig løsning til Frederiksodde Skolen. Planerne fremgår af et referat fra et skolebestyrelsesmøde.

Den 7. marts blev der afholdt et skolebestyrelsesmøde på Kirstinebjergskolens distriktkontor. Et af punkterne på mødet omhandlede, ifølge mødereferatet, seneste nyt fra § 17, stk. 4-udvalget, og det gav skolebestyrelsesformand Christian Jensen et indblik i.

– Hvis det ender med, at der skal bygges en ny skole, vil der kun være behov for det halve antal m², set i forhold til de nuværende to afdelinger. Dette på grund af en bedre optimering af m². Når det hele regnes sammen, vil en ny skole komme til at koste det samme som en renovering af de to afdelinger, står der i mødereferatet.

Længere nede i referatet kan man læse, at Christian Jensen har set idétegninger til en eventuel ny skole, og at han synes, det ser spændende ud. Der lægges op til en OPP-løsning, der betyder, at det er et offentligt-privat partnerskab, men i øjeblikket afventer man en national ændring for OPP, før det kan blive en mulig løsning.

Hvis det ender med en ny skole, vil det løse problematikken omkring Frederiksodde Skolen, der pt. har en afdeling på Kommunikationsvej i pavilloner. Skolen vil nemlig formentlig kunne komme til at benytte sig af skolen på Indre Ringvej.

– Hvis man vælger at bygge nyt, lægges der blandt andet op til, at der bygges en ekstra sportshal og dele af Afdeling Indre Ringvej rives ned og anvendes til udearealer, parkering m.m. Den resterende del af Afdeling Indre Ringvej vil forventeligt blive brugt til Frederiksodde. Der vil ligeledes blive tale om en energivenlig skole, står der i mødereferatet, som kan læses ved at klikke her.

Hvad det ender ud med i forhold til, om man vælger at renovere skolerne eller bygge en ny, er ikke formelt set besluttet, men der lægges op til en løsning med en ny skole. Anbefalingen fra § 17, stk. 4-udvalget er endnu ikke færdiggjort, men sagen skal forventeligt i byrådet inden sommerferien, hvilket betyder, at beslutningen skal træffes enten den 31. maj eller den 19. juni, hvilket er de to sidste byrådsmøder inden sommerferien.

Ingen af de involverede politikere har nogen kommentar til, hvilken retning de vælger at gå.

Fredericia fejrer socialt ansvarlige virksomheder med CSR-prisen 2023

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia er snart vært for den unge CSR-pris. Den årlige prisuddeling er dedikeret til at anerkende lokale virksomheder, der udviser ekstraordinært socialt ansvar. Eventet løber af stablen den 15. maj og vil samle byens erhvervsfolk til en dag fyldt med netværk, inspirerende taler og anerkendelse af bæredygtig erhvervspraksis. Læs, hvem der er nomineret i artiklen her.

Dagen begynder kl. 13.30 i ADP Lounge, Fredericia Idrætscenter, hvor gæsterne vil blive registreret ved ankomsten, hvorefter der vil være mulighed for networking over eftermiddagssnacks. Kl. 14.30 vil Sanne Kjær byde velkommen og lægge grundstenen for en begivenhedsrig dag. Derefter vil Mette Heidemann, direktør for beskæftigelse og velfærd i Fredericia Kommune, dele sine indsigter, efterfulgt af et indlæg fra Randi Mørk Lildballe om ‘Megatrends & Diversitet’.

Highlightet for dagen er prisoverrækkelsen kl. 16.00, hvor Fredericias borgmester Christian Bro sammen med sidste års vinder, Daniel Diness Andersen fra Temashop, vil hædre dette års modtager af CSR-prisen. Arrangementet afrundes kl. 16.30 med en tak fra arrangørerne.

Kriterierne for nominering til CSR-prisen er strenge og retfærdige, idet virksomhederne skal have gjort sig bemærket gennem forskellige initiativer: fra indsatsen for at få ledige i arbejde eller uddannelse til tilbud om lærepladser og uddannelsespraktik. Desuden lægges der vægt på virksomhedernes arbejde med at forbedre arbejdsmiljøet og trivslen blandt medarbejderne.

De nominerede til årets pris inkluderer anerkendte lokale aktører som SuperBrugsen Nymarksvej, 365 Discount, Randal Beton, CJ a/s, Wiggers & Klement og P. Fournaise. Sanne Kjær fra Business Fredericia understreger vigtigheden af arrangementet:

– Vi hylder de mange fredericianske virksomheder, som tager et stort socialt ansvar og arbejder målrettet for at gøre en forskel. Det er essentielt for os at fejre det gode samarbejde mellem Fredericia Kommune, Business Fredericia og vores lokale virksomheder.

Musikalsk vil dagen blive akkompagneret af Fredericia-drengen Claus Jensen, mens Randi Mørk Lildballe vil berige tilhørerne med sin viden om fremtidens arbejdsmarked.

Læs mere og tilmeld dig her

1...265266267...422Side 266 af 422
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER