Det er glædeligt for Fredericia, at byen om lidt kan blive vist frem, samt ikke mindst, at Danmarks nye konge kommer til byen. Allerede nu mærker man byens forventninger til det kommende royale løb.

Kongen kommer pinsemandag. I den anledning har man pludselig fået travlt med at forskønne Fredericia, og det er så sandelig også tiltrængt. Problemet er, at det nok ikke holder mange uger efter at begivenheden er overstået. Så skal vi igen høre om biodiversitet, sommerfugle og andre virkelig gode politiske tanker, der i sidste ende for det meste er en spareøvelse. Vores historiske smukke by fortjener bedre.

I det gamle, kommunistiske regime under DDR levede man i en fantasiverden. Den var skabt af den kommunistiske ledelse, der gjorde alt for at fornægte selv åbenlyse problemer. Når en by skulle have besøg af landets leder, gjorde de lokale partibosser rent, smed de røde løbere ud og fik malet husmure og stakit rundt omkring. Af samme grund oplevede mange af de kommunistiske ideologer en anden udgave af DDR, end den almene befolkning:

Man så som regel kun den pæneste udgave af landet.

Efter festlighederne kunne malingen løbe ned af husmuren, da den måske ikke kunne tåle vand. Gaderne blev hurtigt fyldt med skidt, og alle de pæne ting man måtte have hevet frem, blev sendt andre steder hen for at gavne andre seancer. Den tankegang der ligger bag dette, er blevet fint illustreret i HBO-serien “Chernobyl”, der på skønneste vis demonstrerer partifolkenes virkelighedsflugt, hvor de i et døgn gør alt for at skjule omfanget af katastrofen på et atomkraftværk, fremfor at begynde en reel bekæmpelse af den kraftige stråling.

Så slemt står det heldigvis ikke til i Fredericia. Men alligevel. Vi har vores egne partibosser og en forvaltning, der lever i en fantasiverden. Ikke mindst forvaltningens ledelse, der pendler hjem til Odense, Aarhus og Kolding, når de er færdige med at smide penge ud af vinduet på Fredericias vegne. De fleste borgere i Fredericia vil kunne nikke genkendende til følgende beskrivelse:

Gaderne flyder med skidt og ragelse. Der køres konstant pendulkørsel med gravemaskiner, traktorer, lastbiler med mere, der smider om sig med støv, sand og skidt. Planlægningen af alt dette arbejde er ren hokus pokus. Når man lukker Nørrebrogade for trafik, så begynder man samtidig at teste et nyt signallys på den alternative rute ad Egeskovvej. Varebiler og stilladsarbejde kan uden problemer blokere for trafikken allevegne, og der er ingen, der planlægger disse ting.

Byggerier begynder ofte længe før de må, nemlig klokken 6 om morgenen. Skulle nogen klage over byggestøj eller byggesvineri bliver de som regel afvist allerede ved første telefonsamtale. Kommunen stiller heller ikke krav til byggefolkene om at rydde op efter sig.

Er nogen så heldige, at kommunen faktisk tager ud for at kontrollere noget, sker der ingenting. Skulle de endelig mirakuløst give et påbud, så overtræder byggefolkene, der i øvrigt i stor stil også kommer “udefra”, det og kommunen gør intet for at sanktionere dem. Private kan skride af h til. Man inddrager uden videre fortorv og plads, hvor det passer de lokale bosser. Man gider knap nok at slå græsset og fjerne ukrudt, i biodiversitetens navn.

Men så kommer Kongen. Pludselig skal der ryddes op. Der fejes, skures og skrubbes allevegne. Nu skal Fredericia være pæn. Det er vi naturligvis meget enige i. Men skal det kun være pænt, når Kongen kommer? Hvorfor skal der ikke være pænt resten af året? Hvorfor tænker man aldrig videre fra de gode ideer, nye områder og projekter? Hvor bliver driften af?

Tænk over, hvor meget det ville betyde for Fredericias image, hvis vi havde en velholdt, ren og pæn by. Hele året rundt, og jeg er helt med på, at vores dygtige medarbejdere i kommunens afdelinger og de virksomheder, der arbejder med at gøre alt for at holde Fredericia pæn, men ofte slipper budgetterne op.

Men, hvad med at vende det om: Hvad gør pæne byer ved turister? De kommer igen, de anbefaler byerne og nogle bosætter sig. Fredericia har det hele her og potentialet er enormt. Vi kan tiltrække både flere turister og borgere, og vi kan endda også hente midler til denne proces via fonde og andet, så brug kræfterne her.

Men: Hvis vi havde embedsfolk, der selv skulle bo i byen, og ville de nok ikke komme hjemmefra arbejde til en møgbeskidt by. Den kommende tid vil Fredericia stråle, også når 5-6. juli løber af stablen, men lad det fortsætte.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så lider lokaldemokratiet under den “professionalisering”, som horden af embedsfolk står bag. Vi har fået næsten dobbelt så mange “administratorer” de sidste 10 år i kommuner og stat. Mange er dygtige, kloge, venlige og rare, men hvad skal vi bruge dem til? Hvorfor dette store bureaukrati, Fredericia har brug for noget helt andet, men skal de være her, skulle vi:

Sende dem ud og hjælpe med at gøre Fredericia ren.

Selvom det ville være en dyr fornøjelse med de lønninger, de skal have, der i øvrigt er mange gange højere end alle de andre ansatte i kommunen, så ville pengene være bedre givet ud, og de ville kunne se med respekt, hvor godt det er givet ud, og senere se, at investeringerne, turisterne og nye borgere finder vej til Fredericia, hvem ved: Måske dem selv? Og så ville deres skat også ramme den by, der brødføder dem. Det er win-win-win.