4.9 C
Copenhagen
fredag 14. november 2025

Nyt pigefodboldprojekt ser dagens lys

0

Fredericia KFUM og EGIF Fodbold er gået sammen, og har etableret et nyt samarbejde på pigesiden. I første omgang er projektet begrænset til årgangene 2011-2014, men det udelukkes ikke, at holdsamarbejdet, som kommer til at hedde Fredericia Q, udvides. Begge klubber var tidligere med i samarbejdsklubben; Fredericia KF.

Shortsene er kommet frem, og børnene drysser ind i KFUM Parken for at komme til træning torsdag aften, og fra efter sommerferien kommer der endnu mere liv. I klublokalet denne torsdag aften sidder Fredericia KFUMs formand, Martin Erdmann, KFUMs pigeansvarlige Terkel Bruun, EGIF Fodbolds formand Mads Hansen og EGIF Fodbolds pigeansvarlige, René Pløen. De sidder klar til at fortælle om deres visioner og planer for Fredericia Q, der ser dagens lys.

Håber på kommunal støtte

I forvejen har Fredericia pige- og kvindefodboldklubben, Fredericia KF, der er en holdsammenslutning, hvor pt. Trelde GI og Taulov-Skærbæk Idrætsforening er en del af samarbejdet. Tidligere har KFUM og EGIF været med, men det er de ikke mere.

– Det er rigtigt. Vi har været inde over det et par gange, men det stoppede for fem måneder siden, fordi vi ikke kunne se os i det perspektiv, de ville. Vi har indbyrdes mellem EGIF og KFUM stadig haft fællestræninger med en god kemi. Vi håber, Fredericia Kommune vil kigge vores vej i forhold til at støtte, siger formand Mads Hansen fra EGIF Fodbold.

Formand for Fredericia KFUM, Martin Erdmann, understreger Fredericia Q’s vision for det nye pigesamarbejde er et mål om at skabe et inkluderende miljø for alle spillere på alle niveauer. Det er der simpelthen brug for i Fredericia, mener han.

– Vi gør det for at tilbyde flest mulige piger at spille fodbold, og det er på alle niveauer. Om de kommer for at spille på A-, B- eller C-holdet er ligemeget for os. Vi vil bare have, at pigerne har et godt miljø at være i, og at vi har et godt tilbud til dem, siger Erdmann.

Martin Erdmann forklarer yderligere, hvorfor samarbejdet mellem Fredericia KFUM og EGIF Fodbold er så naturligt og fordelagtigt:

– De piger, vi har, er på samme aldersniveau, og derfor giver det rigtig god mening at samarbejde. Vi har samme værdisæt i de to klubber, slår Martin Erdmann fast.

René Pløen, der også er med til at starte projektet glæder sig over det positive miljø, som det nye samarbejde bygger på. Han fremhæver, hvordan begge klubber har etableret et solidt fundament med mange engagerede spillere og trænere, der bidrager til projektets succes.

– Vi har et fedt setup i de to klubber, og vi har et godt miljø med mange spillere. Der er mange, der kan bidrage på forskellige måder, siger Pløen.

Samme syn har man hos KFUM, hvor Terkel Bruun fremhæver lige præcis vigtigheden af fællesskab og trivsel i pigefodboldprojektet. Han understreger, hvordan et stærkt socialt miljø kan gøre en stor forskel for de unge spillere og deres udvikling.

– Der er også noget trivsel i det. Der kan godt mangle pigefællesskaber, og det med at tilbyde rammer omkring pigefodbolden som et fællesskab er vigtigt for os, forklarer Bruun.

Drenge- og pigespillerne skal mængle

For Mads Hansen er sammenspillet mellem drenge- og pigeholdene også vigtigt, det bidrager til et stærkt fællesskab og hvorfor de valgte ikke at centralisere det hele i Fredericia KF:

– De gode miljøer skabes også af, at pigerne kan gå op ad drengene og få et fællesskab med dem på tværs af holdene. Vi kan se, at de render rundt sammen på fodboldskolerne, og de har det godt sammen. Det er også et parameter, hvor vi ikke synes, det var godt at samle det hele i Fredericia KF, der har deres eget ude ved Fredericia Idrætscenter, hvor der ikke er andre end dem selv. Vi har oplevet, at drengene kommer og ser pigerne, og omvendt ude hos os i Erritsø, siger Hansen.

Rent praktisk vil træningerne blive organiseret mellem de to klubber, her skal klubberne sikre, at spillerne får glæde af faciliteterne i både KFUM og Erritsø.

– Der er to klubber, og de kommer jo til at træne sammen. Vi starter med, at der trænes én gang i ugen i KFUM og én gang i ugen i Erritsø. De hold, vi får sat sammen, bliver delt op med, at halvdelen får hjemmebane i Erritsø, og den anden halvdel får hjemmebane i KFUM, og så kommer vi til at rotere på et tidspunkt.

Hvad med Fredericia KF?

Både Fredericia KFUM og EGIF var tidligere med i samarbejdsprojektet; Fredericia KF, men det er fortid, og når René Pløen skal sætte ord på, hvorvidt Fredericia kan rumme to pigefodboldprojekter, nemlig Fredericia KF og det nye Fredericia Q forklarer han, at byen er stor nok til at støtte begge initiativer og ser det som en sund konkurrence.

Fredericia KF spiller på kunststofsbanen i Fredericia Idrætscenter. Banen blev etableret til pigerne, men de nye klubber har ikke planer om at spille eller træne der. Foto: AVISEN

– Det er sund konkurrence, at der nu er to pigesatsninger, og jeg synes, byen er stor nok til det. Det viser den tilslutning, vi har til vores projekt her. Det kan sagtens være, at det på sigt giver mening at have én samlet enhed, men det må vi se på i fremtiden. Det er heller ikke samme årgange, vi har. De har ældre årgange end os, og derfor kan det ikke sammenlignes, forklarer Pløen.

Der er ligeledes allerede sat meget i værk for at styrke fællesskabet mellem spillerne fra de to klubber. Han forklarer, hvordan fællestræninger og sociale aktiviteter vil hjælpe med at skabe en stærk sammenhæng blandt pigerne.

– Vi starter med fællestræninger allerede nu. Efter sommerferien bliver det mere socialt. Vi tror dog, at de kender hinanden bedre, end vi lige går og tror. De piger, vi har i Erritsø, kommer fra mange forskellige steder i byen, og dermed har de connection til en masse forskellige personer i forvejen. Mange går til sportsgrene på kryds og tværs, og forældrene kender hinanden. De sidste to år har vi løbende haft fællestræninger, så de kender også hinanden lidt allerede nu, siger René Pløen.

Fredericia Q starter officielt op efter sommerferien, og der forventes omkring 110 pigefodboldspillere i projektet. Med dette nye initiativ håber Fredericia KFUM og EGIF Fodbold at styrke pigefodbolden i området og skabe et sundt og socialt miljø for de unge spillere. Sammen ser de frem til at forme fremtidens fodboldtalenter i Fredericia.

Royale spor i Fredericia

0

Pinsemandag bliver en dag fyldt med både sport og historie, når Royal Run afholdes i Fredericia med deltagelse af Kong Frederik. Denne begivenhed sætter gang i en rejse tilbage i tiden med Museum Fredericias nye udstilling, “Royale spor i Fredericia,” opstillet i Danmarksgade ved Riddergade.

Fredericias historie har altid været nært forbundet med det danske kongehus. Byen blev grundlagt i 1650 af kong Frederik 3., som ønskede at etablere en fæstningsby. Denne kongelige begyndelse satte tonen for Fredericias fremtid, hvor flere kongelige personer har spillet væsentlige roller. En af de mest bemærkelsesværdige perioder var, da den senere kong Frederik 7. boede i byen som kronprins i fem år.

Nu, i 2024, fortsætter denne kongelige tradition, når kong Frederik 10. deltager i Royal Run og dermed indleder det landsdækkende løb i Fredericia. Denne moderne kongelige forbindelse er blot det seneste kapitel i en lang historie af kongelig tilstedeværelse og indflydelse.

Museumsudstillingen “Royale spor i Fredericia” inviterer besøgende til at udforske disse kongelige forbindelser gennem tiden. Udstillingen fremhæver de mange steder i bybilledet, kirkerne og andre lokationer, hvor sporene efter de kongelige kan ses. Her kan man blive klogere på, hvordan de forskellige kongelige har sat deres præg på byen og efterladt varige minder.

Udstillingen er en unik mulighed for både lokale og besøgende til at dykke ned i Fredericias rige historie og opleve den tætte forbindelse mellem kongehuset og byen. Den åbner samtidig en dør til forståelse af, hvordan kongelige traditioner og tilstedeværelse har formet byens udvikling gennem århundreder.

Besøg udstillingen i Danmarksgade ved Riddergade og få en dybere indsigt i de royale spor i Fredericia, netop som byen endnu en gang skriver historie med Royal Run.

ONE kommer til Fredericia

0

Det japanske containerrederi Ocean Network Express (ONE) har inkluderet Fredericia Container Terminal i deres nye SBX service (Scandinavian Baltic Express).

Via de tyske havne i Wilhelmshaven og Hamburg forbindes Fredericia med ONE’s globale rutenetværk. Dette betyder, at Fredericia Havn fremover vil blive anløbet hver onsdag af containerskibet ”Svendborg”.

ONE, der blev etableret i 2017 som en sammenlægning af de tre japanske rederier NYK, K-Line og MOL’s containerdivisioner, råder i dag over verdens 6. største flåde med over 200 containerskibe. Det danske marked betjenes fra rederiets kontor i Aarhus.

– Vi ser frem til fremover at betjene vores kunder i Sydjylland og på Fyn via Fredericia Havn med egen dedikeret service. Vi har allerede en stærk markedsposition i Fredericias opland, og med dette nye tiltag ser vi gode muligheder for at udbygge vores markedsandele i Fredericia yderligere. Med en kort transittid til og fra vores anløbshavne i Tyskland kan vi nu tilbyde et konkurrencedygtigt og mere miljørigtigt produkt, udtaler Lars Iversen, Head of Sales/Office Manager hos ONE.

ONE’s containerskib ”Svendborg” anløber Fredericia Havn første gang den 29. maj 2024

Kø på Lillebæltsbroerne igen

0

Trafikanter skal forberede sig på betydelig ventetid, da der i øjeblikket er en kø på omkring 30 minutter. Køen starter ved Taulov, hvilket påvirker både pendlere og ferierejsende.

Malerarbejdet på Den Gamle Lillebæltsbro er midlertidigt stoppet. Dette skulle have lettet trafikken, men grundet den øgede trafikmængde i forbindelse med pinseferien, opleves der alligevel trængsel i området.

Pinseferien er en af de perioder på året, hvor mange danskere rejser, hvilket fører til øget pres på vejene. På trods af at vedligeholdelsesarbejdet på Den Gamle Lillebæltsbro er sat på pause for at undgå yderligere forsinkelser, har den øgede trafikmængde skabt en flaskehals.

Live: FC Fredericia er til nordjysk oprykningsfest

0

AaB er rykket op i Superligaen. På en feststemt hjemmebane med over 9.000 solgte billetter tager de klokken 19:00 mod FC Fredericia. Sætte fredericianerne en kæp i hjulet på nordjyderne? Følg med og få svaret.

Fremtidens Syddanmark har fokus på klima og trivsel

0

16. maj var ca. 100 deltagere samlet på Rosborg Gymnasium for at sparke gang i den nye regionale udviklingsstrategi ”Sammen om fremtidens Syddanmark”. Det medførte gode drøftelser om bl.a. klima og trivsel.

Region Syddanmark var 16. maj vært for en kickoff-konference for den nye regionale udviklingsstrategi ”Sammen om fremtidens Syddanmark”. Konferencen foregik på Rosborg Gymnasium, og her var omkring 100 studerende og repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner, kommuner, erhvervslivet og interesseorganisationer samlet for at give input til, hvordan strategien kan omsættes til handling.

Konferencens hovedfokus var på to temaer, som der under udarbejdelsen af strategien var stor interesse for; klima og trivsel. Alle de fremmødte deltog i en workshop om et af de to fokusområder.

Workshops om klima og mental trivsel

Workshoppen om klima blev skudt i gang med et oplæg af forperson for Ungeklimarådet Nadia Gullestrup Christensen. Under workshoppen blev der bl.a. diskuteret, hvad der skal til for at skabe en grøn og klimavenlig fremtid. Workshoppen havde også deltagelse af repræsentanter fra Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark, og pointerne fra workshoppen vil indgå i den forventede kommende handlingsplan for klima.

Workshoppen om trivsel begyndte med et oplæg af medlem af Trivselskommissionen Maria Holt Hermansen. Her kredsede drøftelserne om, hvordan vi skaber en fremtid, hvor alle unge trives. Også her deltog repræsentanter fra Udvalget for Regional Udvikling, som tager pointerne med videre i arbejdet med den forventede kommende handlingsplan for trivsel.

Paneldebat med store spørgsmål

Efter de to workshops var der paneldebat med deltagelse af regionsrådsformand Bo Libergren (V), borgmester i Vejle Jens Ejner Christensen (V), prorektor på Syddansk Universitet Helle Waagepetersen og de to oplægsholdere fra workshoppen. Her blev der – med input fra både moderator og salen – vendt store spørgsmål som: Hvordan løser vi sammen de store samfundsudfordringer? Hvordan skaber vi mere sammenhæng på tværs af Syddanmark? Hvordan får vi sammen sendt udviklingen i den rigtige retning?

Stor tilfredshed med dagen

Formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark Michael Nielsen (K) deltog i konferencen, og han var meget tilfreds med dagen:

– Jeg er rigtig glad for det store engagement, som deltagerne udviste. Når vores strategi skal ud at leve, er det afgørende, at vi arbejder sammen på tværs af aktører, for det er ikke noget, vi som region kan gøre alene. Derfor er jeg også rigtig tilfreds med, at så mange valgte at deltage i dag.

Også borgmester i Vejle Jens Ejner Christensen (V), som også er medlem af Kommunekontaktrådet Syddanmark, tager gode ting med sig fra konferencen:

– Vi oplever et rigtig godt samarbejde mellem kommuner og Region Syddanmark – og det er en dag som i dag med til at styrke. Det er dejligt med alle de gode bud på konkrete handlinger – både med klimaudfordringerne og fokus på trivsel. Der er brug for både lokale og brede handlinger og for at styrke sammenhænge bygget på de gode erfaringer vi har og får på tværs af kommunegrænserne.

Den nye regionale udviklingsstrategi ”Sammen om fremtidens Syddanmark” skal sætte retningen for udviklingen i Region Syddanmark frem mod 2027. Du kan finde strategien her: Sammen om fremtidens Syddanmark.

FHK skal glæde sig trods skuffelse

0

Skuffelsen var ikke til at tage fejl af. Mundvigene hang nedad for FHK’erne efter det uafgjorte opgør mod Ribe-Esbjerg, men det kunne meget vel være endt med et nederlag, da FHK kampen igennem lavede fejl, som de normalt ikke laver.

FHK havde spillet en kamp langt under niveau. Den eneste, der ramte tilnærmelsesvis sit normale niveau angrebsmæssigt, var Anders Martinusen, der kanonerede ni mål ind på 11 forsøg. Reinier Taboada viste lidt hist og her, men var heller ikke på toppen, mens Jonas Kruse og Sebastian Henneberg heller ikke havde det i sig. Syv mod seks blev forsøgt, jokeren James Junior Scott blev forsøgt og sågar U19-spilleren Malthe Hejsel blev kastet for løverne.

Kampen var ved at tilte Ribe-Esbjergs vej i anden halvleg. FHK havde ellers været i teten i første halvleg og lignede, at de havde styr på kampen, men sækken blev ikke snøret, og manglende angrebsmæssigt niveau kostede. Ved stillingen 23-21 til Ribe-Esbjerg med ti minutter igen fik vestjyderne muligheden for at komme foran med tre, men det skete ikke.

I stedet lavede FHK to kontramål i træk og fik udlignet. Det gav momentum, og thansen Arena var ved at eksplodere i jubel. Publikum øjnede en sejr, og stemningen nåede nye højder, da Martinusen med under tre minutter igen bragte FHK foran 27-25. Det lugtede af en fredericiansk sejr, men det skete ikke.

Drama i de sidste minutter

Andreas Søgaard reducerede til 27-26, og efterfølgende missede Malthe Hejsel et skud. Det gjorde, at Ribe-Esbjerg fik muligheden for at udligne, og det skete, da Jakob Frederiksen scorede på straffekast for tredje gang i kampen. I den anden ende fik Kristian Stoklund chancen for at gøre Frederiksen kunsten efter, men Stoklund blev grebet ud af Niklas Kraft i Ribe-Esbjergs mål. Derfor fik gæsterne chancen for at løbe med sejren, men det lykkedes FHK at holde stand i resten af kampen, som derfor endte 27-27.

– Det er en flad fornemmelse. Vi havde håbet på mere, men vi leverede ikke. Vi skal være glade for uafgjort set i bakspejlet, tror jeg. Ribe-Esbjerg var gode til at ødelægge vores angrebsspil og lavede frikast på os. Hejsel gik på kassen til sidst i kampen, som han skulle, og han kunne ligeså godt have scoret det. Dét skud, som han tog, skal han skyde på alle gange, han får muligheden for det. Sådan går det engang imellem, siger Kasper Young.

Undervejs i kampen brændte FHK tre straffekast. En af dem, der brændte, var Young, der fik scoret på sit første forsøg, men på det næste blev pillet af Kraft.

– Det er afgørende for kampen. Vi havde også lidt tekniske fejl, men omvendt brændte de også et straffe og lavede tekniske fejl. Sådan er det, når det er tæt. Kønt var det ikke, det var mere slåskamp end håndbold, forklarer Kasper Young.

Noget, der havde indflydelse på kampen, var også, at den tyske stregkæmpe, Evgeni Pevnov, gik i stykker efter fem minutter og ikke kom på banen igen efter han udgik med, hvad der lignede en skade i læggen.

– “Effe” er en kæmpe spiller for os og har spillet hele sæsonen for os i begge ender af banen. På den anden side kom Einar og Nikolaj ind og gjorde det godt, men Effe fylder meget og er god, og han har spillet 13 år i Bundesligaen, så det er en svær spiller at miste, siger Young.

Kun uafgjort kan fremkalde en tredje semifinale

Søndag venter der et returopgør i Blue Water Dokken. Får kampen en vinder, så er semifinaleserien afgjort, men hvis kampen ender uafgjort, venter der en ny kamp i Fredericia. Hvem presset nu er på, er Young ikke i tvivl om.

– Det er på Ribe-Esbjergs skuldre, de har spillet uafgjort her, og nu skal de vise, at de kan slå os på deres hjemmebane. Vi vandt derovre sidst, og nu tager vi hjem og ser, om der er noget, vi kan gøre anderledes og bedre til på søndag, slutter Kasper Young, der i forbindelse med kampen mod Ribe-Esbjerg blev hyldet for 200 kampe i FHK-trøjen.

Kampen gik ikke, som Young havde håbet på, men søndag får ham og resten af FHK-mandskabet mulighed for at spille sig i DM-finalen, når der er kampstart mellem Ribe-Esbjerg og FHK klokken 14:00.

Politisk skoleaftale misser udfordrede elever på halvdelen af folkeskolerne

0

Lige fordeling af intensiv undervisning rammer skævt, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Folkeskoleaftalen tager nemlig ikke højde for store geografiske forskelle, hvilket betyder at en skole i Gentofte får lige så meget hjælp som en skole på Lolland.

Politikerne rammer skævt ved at fordele midler målrettet de mest udfordrede elever lige ud over landets skoler.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistisk registre.

Et bredt flertal i Folketinget indgik i marts en folkeskoleaftale, der afsætter 500 millioner kroner til en styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik. Målgruppen er de cirka 10 procent fagligt mest udfordrede elever i den enkelte folkeskoles almenklasser.

Men på cirka halvdelen af alle folkeskoler er der færre end 10 procent af 9.-klasses-afgangseleverne, der ikke bestod dansk eller matematik i 2023.

Omvendt er der på cirka halvdelen af folkeskolerne flere end 10 procent af afgangseleverne, der ikke bestod både dansk og matematik i 2023.

– Det er meget positivt, at politikerne styrker indsatsen over for udfordrede elever, men pengene bør målrettes de mest udfordrede elever i dansk og matematik på landsplan. Ikke de mest udfordrede elever på hver skole. Der er rigtig mange skoler, hvor mange i forvejen består dansk og matematik, siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

På 5 procent af folkeskolerne bestod alle elever dansk og matematik i 2023, mens der på 15 procent af folkeskolerne var mere end hver femte elev, der ikke bestod både dansk og matematik.

– Fordelingen af den styrkede indsats rammer helt skævt. En skole, hvor alle eleverne i forvejen består dansk og matematik, vil få lige så stor del i pengene som en skole, hvor 20, 30 eller 40 procent af eleverne er udfordrede, siger Emilie Damm Klarskov.

– Folkeskoleaftalen misser en tredjedel af de elever med størst behov, når støtten målrettes hver enkelt folkeskole i stedet for de svageste elever på landsplan, siger Emilie Damm Klarskov.

I 2023 bestod 11,5 pct. af eleverne i folkeskolernes 9. klasser ikke afgangsprøverne i både dansk og matematik på landsplan.

I Gentofte Kommune var der kun 2,5 procent af eleverne, der ikke bestod både dansk og matematik i 2023. I Lolland Kommune bestod 34 procent ikke både dansk og matematik.

Analysens hovedkonklusioner

  • Folkeskoleaftalen afsætter 500 millioner kroner til intensiv undervisning målrettet de cirka 10 procent af eleverne med de svageste faglige forudsætninger på hver folkeskole. Men det betyder, at pengene ikke bliver brugt dér, hvor de gør størst gavn. Udmøntningen bliver mindre effektiv, når alle skoler får det samme, og der samtidig er nogle skoler, der har mange udfordrede elever, og andre, der har meget få.
  • På 5 procent af folkeskolerne bestod alle elever dansk og matematik i 2023, mens der på 15 procent af folkeskolerne var mere end hver femte elev, der ikke bestod både dansk og matematik. Med folkeskoleaftalen tilføres der lige mange penge til begge typer skoler.
  • På halvdelen af folkeskolerne må der forventes fortsat at være et uopfyldt støttebehov, når den intensive undervisning er udmøntet til cirka 10 procent af eleverne. Omvendt må der alt andet lige på halvdelen af folkeskolerne forventes at være elever, der kan få intensiv undervisning, som i forvejen ville kunne bestå dansk og matematik.
  • I 2023 bestod cirka 5.100 elever ikke både dansk og matematik ved 9.-klasses-afgangsprøverne. Var folkeskoleaftalen allerede implementeret ville cirka 3.400 af disse elever kunne have fået intensiv undervisning. Det betyder, at aftalen ville have misset cirka 1.700 elever, der ikke bestod dansk og matematik, svarende til en tredjedel af ikke-beståede elever.

Læs analysen her

Op mod 1 times kø

0

Aktuelt meldes der op mod en times kø mod Fyn fra Fredericia. Køen gælder på begge Lillebæltsbroer.

Et uheld tidligere på dagen, og vejarbejde på begge broer skaber lige nu stor kø. Køen strækker sig helt til Kolding.

Ekstra millioner til museer

0
Fredericia Museum. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
Fredericia Museum. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Med aftalen får de i alt 95 statsanerkendte museer fra 2025 et permanent løft på 75 millioner kroner årligt. Det betyder, at staten fra 2025 giver cirka 565,7 millioner kroner i driftstilskud til de statsanerkendte museer. Dog taber Fredericia Museum 300.000 kroner med den nye aftale.

Tilskudssystemet i dag er en uigennemskuelig kludetæppeløsning fra amternes tid, hvor museernes tilskud er bestemt af historiske og politiske årsager.

Aftalepartierne er enige om et nyt system, som er lettere for museerne at styre efter samt mere gennemskueligt og retfærdigt. Der bliver med aftalen også ryddet op i kravene og opgaverne til museerne.

Museerne får i det nye system tilskud på tre forskellige måder. For det første bliver museerne inddelt i fem kategorier, som afgør, hvor stort et grundtilskud, museet får. Grundtilskuddet udgør den største del af museernes tilskud. Museerne kan for det andet opnå et højere tilskud via et variabelt incitamentsbaseret tilskud. Det kan for eksempel være ved at få flere besøgende. Den tredje og mindste del af tilskuddet er et politisk prioriteret tilskud, som fordeles på enkelte museer.

Kun ét museum er de eneste 20 år kommet på listen af statsanerkendte museer. Med aftalen bliver det muligt for flere museer at blive statsanerkendt, ligesom det også er muligt at fratage museer deres statsanerkendelse.

Trapholt. Foto: AVISEN

– Jeg er meget stolt og glad for, at det efter mange år med forliste museumsreformforsøg endelig er lykkedes at nå i mål med en bred aftale. Aftalen er en fremtidssikring af museerne, som vil bidrage til en endnu højere kvalitet af viden, troværdighed og indsigt. Med et nyt tilskudssystem og en større pose penge løfter vi museer i hele landet, samtidig med vi fastholder de fyrtårne, der kan konkurrere med berømte museer i London og Paris, siger Kulturminister Jakob Engel-Schmidt og slutter:

Vi har mere end nogensinde før brug for viden og information, vi kan stole på, i en tid med fake news og filtre. Med et massivt løft af museerne laver vi en generationsinvestering i vores fælles fortælling. Museer er videns- og dannelsesinstitutioner, de er aktive samfundsaktører, og de giver os oplevelser, som vi husker og tager med os. De fælles referencer er med til at binde os sammen og danne en fælles fortælling om, hvem vi er, og hvor vi kommer fra.

Museumsreform indeholder mest godt og lidt skidt nyt for Kolding

Trapholt og Koldinghus får flere penge, men museum Kolding, der rummer museet på Skamlingsbanken og UNESCO-byen Christiansfeld taber lidt på den nye museumsreform, som skal bidrage med større gennemsigtighed omkring de offentlige midler, der understøtter museumsverdenen.

Karina Lorentzen Dehnhardt. Foto: AVISEN

– Vi har i SF kæmpet for at der sker en mere retfærdig fordeling af midlerne, så vi også understøtter nogle af de gode ting, der løfter provinsen. På den led, er vi tilfredse med, at Trapholts og Koldinghus position styrkes, men vi er kede af, at Kolding Museum mister. Her har vi dog arbejdet for at minimere tabet, forklarer landdistriktsordfører Karina Lorentzen, SF.

SF har i forbindelse med reformen især haft fokus på, at der også udenfor de allerstørste byer, også er flagskibe i provinsen, så beløbene hertil øges. Samtidig har partiet ønsket, at der skal sættes mere fokus på børn i kulturen, fordi det er morgendagens brugere af kultur. Det tæller derfor mere i tilskuddene, hvis man er god til at tiltrække børn og unge.

– En stor del af midlerne går også til at skabe kultur for børn. Det betyder, at de museer, der vil noget med børn, har en mulighed for at blive understøttet i det. Det har vi kæmpet for i SF, fordi det jo også er dem, som skal være fremtidens museumsgængere, forklarer Karina Lorentzen.

Kunstmuseet Trapholt vil fremover få 3,7 millioner kroner i stedet for 2,3. Koldinghus får en merbevilling sammen med kongernes samling, mens Museum Kolding mister 0,4 mio. kroner ud af et tilskud på 2,4 millioner kroner.

De her får mere i Syd- og Sønderjylland:

Billund kommunes museer 1,2 til 1,5 mio (+ 0,3)
Esbjerg kunstmuseum fra 1,3 til 1,7 mio (+ 0,4)
Kunstmuseet Trapholt fra 2,3 til 3,7 mio (+ 1,4)
Museum Give fra 1,1 til 1,5 mio (+ 0,4)
Museum Vest fra 8,4 til 9,9 mio (+ 1,5)
Ribe Kunstmuseum fra 1,3 til 2,5 mio (+ 1,2)
Vardemuseerne fra 3,4 til 8,2 mio (+ 4,8)
Vejen kunstmuseum fra 1,2 til 1,5 mio (+ 0,3)

De her taber:

Vejle Museerne fra 9,0 mio. kr. til 8,7 mio. kr. (- 0,3 mio. kr.)

Kolding Museerne fra 2,4 mio. kr. til 2,0 mio. kr. ( – 0,4 mio. kr.)

Fredericia Museum fra 1,8 mio. kr. til 1,5 mio. kr. (- 0,3 mio. kr)
Museum Sønderskov fra 1,9 mio. kr. til 1,6 mio. kr. (0,3 mio. kr)
Museum Sønderjylland fra 34,8 mio. kr. til 33,5 mio. kr. (0,7 mio. kr.)