JYLLANDS

-

16:26 - 21. maj

Nicolaj Ritter er med sine 32 år én af de ældste spillere i FC Fredericia, og han har været i klubben siden 2018. Men snart er det slut.

Når FC Fredericia d. 2 juni løber på banen i mod Hobro IK på Monjasa Park, så er det samtidig Nicolaj Ritters sidste kamp for FC Fredericia og som professionel fodboldspiller.

– Jonas Dal hentede mig til klubben i 2018, og da jeg kom, genfandt jeg straks glæden ved fodbold. Specielt sammenholdet og fællesskabet havde jeg ledt efter. Klubben har siden jeg kom i 2018 gennemgået en vild udvikling. Da jeg kom, var halvdelen af truppen på deltidsaftaler og nu her seks år senere er alle fuldtid, og der er samtidig blevet opgraderet på både faciliteter, Monjasa Park og dagligdagen i klubben, siger Ritter og fortsætter:

– Vi har alle håbet og troet på at vi ville ramme en ”lucky season”, som f.eks. Hvidovre, da vi har været igennem en fantastisk udvikling som klub. Det lykkedes dog aldrig i de år jeg har været her, men vi har trods alt været i top seks i fem ud af seks sæsoner, og det år vi ikke kom i top seks sluttede vi med at være ubesejret i 11 kampe og slutte som nummer 7. Min største oplevelse med FC Fredericia har uden tvivl været denne sæsons pokalsemifinale, selvom den stadig gør ondt. Der var fantastisk opbakning fra byen, min familie var på tribunen, og så var vi blandt de bedste hold i Danmark i denne sæsons pokalturnering.

Ritter har allerede fremtiden på plads, da han har valgt at hellige sig til et civilt arbejde.

– Nu venter der min familie og jeg en god lang ferie, og så skal jeg starte i Spar Nord i Randers, som kun ligger 3 km fra hvor jeg bor. Jeg har altid syntes at økonomi er et spændende emne. Jeg flyttede tidligt hjemmefra og købte lejlighed som 21-årig, så jeg har altid haft styr på økonomi, og det har været naturligt for mig at søge derhen hvor min interesse er. Men der er heller ingen tvivl om, at når jeg har været der et stykke tid, så går det nok op for mig, hvor privilegeret jeg har været som fodboldspiller, siger Nicolaj Ritter.

I de seks år Nicolaj har spillet for FC Fredericia, er det blevet til 154 kampe og syv mål.

– Vi har været utrolig glade for at Nicolaj har været hos i seks år. Han har været et roligt omdrejningspunkt via hans erfaring og alder, specielt i de seneste par sæsoner. Han har spillet kontinuerligt alle år og vi havde gerne fortsat med Nicolaj, men vi accepterer hans ønske om at gå ud i det civile. Seks sæsoner i FC Fredericia og 150 kampe for klubben taler for sig selv, og det gør at vi kommer til at savne Ritter. Vi skylder ham en stor tak for sin indsats, både på og uden for banen, siger direktør Stig Pedersen.

Nicolaj Ritter har igennem karrieren repræsenteret klubber som Silkeborg, Sønderjyske og Vejle, foruden FC Fredericia.

Trafikken lammet i Lillebæltsområdet

Af

-

16:08 - 21. maj

Igen i dag er der kilometerlang kø mod Fyn fra Fredericia. Der er samtidig pres på Den Gamle Lillebæltsbro, hvilket også skaber kø på de mindre veje, og for kort tid siden er der sket en ulykke i motorvejskryds Skærup ved afkørsel 62, Kolding Ø.

På E45 fra Kolding mod Skærup mellem <64> Kolding V og <62> Kolding Ø er der sket en ulykke. En bil ligger på taget og en anden holder med nødblink i rabatten. Derfor er venstre spor spærret, og ambulance og politi er på stedet.

Derudover fortsætter asfaltarbejdet på Den Nye Lillebæltsbro med at skabe stor kø i retningen mod Fyn.

Tidligere byrådspolitiker fordømmer kommunens besparelser på ældreområdet

Af

-

13:51 - 21. maj

Tøjvaskordningen skaber frustration blandt både ældre og pårørende. Den tidligere byrådspolitiker fra Dansk Folkeparti, Inger Nielsen, har på vegne af sin mor, der er berørt af ændringerne, rejst spørgsmål om kommunens håndtering af ældreplejen, kan man spare for meget på de ældre, spørger hun.

Brevet, der er sendt den 14. maj 2024, som de ældre medborgere modtog, lyder:

“Ændring af hjælp til tøjvask. Vedrørende ændring af hjælp til tøjvask. Byrådet har i budget 2024 besluttet, at der skal ske en reduktion i forhold til den bevilgede indsats tøjvask. Det betyder for dig, at du vil modtage hjælp til tøjvask hver 3. uge i stedet for hver 14. dag. Der vil blive mulighed for at søge tre ekstra gange tøjvask på et år. Ændringen træder i kraft pr. 1. juni 2024.”

Inger Nielsen, tidligere byrådspolitiker for Dansk Folkeparti, retter nu en skarp kritik mod Fredericia Kommunes håndtering af ændringerne i ældreplejen, der indebærer en reduktion i hyppigheden af tøjvask for ældre borgere. Hun mener, at kommunen har fejlet i beslutning og kommunikation og ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til de ældres behov og evner.

– Jeg kontaktede kommunen, fordi jeg synes, at det var kort varsel. Jeg fik at vide, at det havde stået på kommunens hjemmeside, men der er mange ældre, der ikke kan finde det. Jeg testede det selv og kunne ikke finde det på hjemmesiden, hverken når jeg søgte på ‘ældre’ eller ‘tøjvask’. Hvordan skal de ældre så kunne finde det? Det kan godt være, at det har stået på hjemmesiden, men hvad gør I med de ældre, der ikke kan komme ind på siden, fordi de ikke kan finde ud af det? Det kan også være, at det har været en del af budgetforliget, men den efterfølgende kommunikation har ikke været god, siger Inger Nielsen.

Hun er samtidig dybt bekymret over de nye ændringer i Fredericia Kommunes ældrepleje, især med hensyn til tøjvask og de udfordringer det skaber. Hun mener, at ændringerne har uheldige konsekvenser for både de ældre borgere og de ansatte.

– Hvad skal det hjælpe? Det stresser både de ældre og medarbejderne. Min mor er i øvrigt god til at klare sig selv, men der er ting, hun skal have hjælp til, hvor både jeg og min bror hjælper. Hun mister så 10 minutter nu i sin hjælp. Det er kun sengelinned og håndklæder, hun ikke kan løfte, og nu bliver det så hver tredje uge, at hun kan få hjælp til det, fortæller Inger Nielsen og stiller spørgsmålstegn ved de økonomiske besparelser, kommunen forventer at hente.

– Jeg tænker, at man ikke sparer en krone. Det kan ikke ses i kommunens budgetter, at man henter 10 minutter. Jeg tænker også på den almindelige ansatte, der skal have 10 minutter her og der, ja 10 minutter! En borger mere skal presses ind, det sparer man lønninger på, men det er skruen uden ende. Kommunen ved ikke, hvad de skal svare, når man spørger dem om denne problemstilling.

Det tidligere byrådmedlem mener heller ikke, at salamimetoden virker denne gang. Det er en ommer, og hun håber virkelig, at politikerne prioriterer de ældste medborgere i det kommende budget.

– Jeg kan godt hjælpe min mor mere, men princippet i, at de har fået et brev i sidste uge, og at det trådte i kraft i sidste uge, synes jeg ikke er smart. Det bliver noget mærkeligt noget for medarbejderne. Jeg ved godt, at vi er nødt til som samfund at prioritere – jeg hjælper også meget gerne min mor med hjemmehjælperarbejde, men vi bliver nødt til som samfund at kunne gøre det bedre. Jeg mener, at den velkendte salamimetode måske virker på et skrivebord, men ikke i virkeligheden, hverken for borgere eller medarbejdere, mener hun.

Retter kritik af Ældre Sagen og Seniorrådet i Fredericia

Ældre Sagen og Seniorrådet er blevet hørt i forhold til de kommunale besparelser, men Inger Nielsen savner, at de for alvor bider til bolle. Hun ser det ikke som en støtte for de ældre, men derimod som organer, der blot gør om kommunens ledelse siger.

– Min mor lider af knogleskørhed og må ikke løfte tunge ting. Men alt andet ordner hun faktisk selv, undtaget når det kommer til vasketøjet, og imens ser Ældresagen og Seniorrådet bare til og siger, at sådan må det være, siger Inger Nielsen og tilføjer:

– Nej, som jeg ser det, gør de ikke noget for ældre. Bestyrelsesmedlemmerne er måske alle så sunde og raske, men det er ikke alle, der er det. De gør ikke nok for de ældre; de følger bare den siddende ledelse i kommunen. Jeg vil klart opfordre dem til at kæmpe meget mere. De ældre vil virkelig sætte pris på det, og det er nødvendigt, at de kæmper.

Samtidig kunne Inger Nielsen godt tænke sig, at politikerne selv prøvede, hvordan det er, hvis man ikke får vasket sengetøjet.

– Hvad med de ældre, der kan være lidt utætte og derfor skal have vasket lidt oftere? Skal de ligge i det beskidte sengetøj? Vil politikerne i øvrigt selv ligge i sådan noget sengetøj? Det vil jeg gerne spørge dem om. En uforskammet og nedværdigende besparelse. Vi kender kommunens budgetter, og de plejer ikke at holde alligevel, så den besparelse holder nok heller ikke. Det sejler i Fredericia Kommune. Se også på børne- og skoleområdet: så er der penge, så er de væk, så er der penge igen. Det sejler, fortæller Nielsen.

Hvad er løsningen, hvis man spørger dig?

– Løsningen er at sætte penge nok af til det, der skal løses. Det må aldrig gå ud over ældre og børn. Regeringen og de borgmestre, der ofte er fra Venstre eller Socialdemokratiet, snakker bare. De glemmer de ældre, hvis du spørger mig. Og som jeg spørger generelt: Hvor er Ældresagen i Fredericia? Hvor er Seniorrådet? Hvordan kan de bare se til? Det kan godt være, at de har sagt lidt, men det er jo ikke nok. Det er basisting, som ikke dur. Det skal de stå fast på, så man går en anden vej.

Kommunen prioriterer ikke de ældste medborgere. Det er Inger Nielsens konklusion, og hun frygter for fremtiden, hvis dumme politiske beslutninger fortsat ser dagens lys.

– Min mor kan sagtens ordne meget selv, trods hendes fremskredne alder og hendes helbred. Hun har min bror og mig i byen, men hvad med de ældre, der ikke har pårørende i byen? Så trækker man igen noget ned over hovedet på de ældre. Det er uholdbart og uetisk. Jeg er så skuffet. Jeg ved godt, at politiske beslutninger kan være svære, men nogle er så dumme, at de ikke må se dagens lys. Kommunerne prioriterer ikke de ældre. Det er min konklusion, slutter Inger Nielsen.

Der er stadig 43.000 unge uden job og uddannelse

Af

-

13:21 - 21. maj

Antallet af unge uden job og uddannelse er stagneret, viser analyse fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd (AE). Seks ud af ti af de 43.000 unge har været uden job og uddannelse i mindst ét år, og knap halvdelen har stået uden for i mindst tre år.

I september 2023 var der 42.800 unge 15-24-årige uden job og uddannelse.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af nye data fra Danmarks Statistisk registre.

Dermed er antallet af unge uden job og uddannelse på samme niveau som i 2022. Antallet har været faldende gennem en årrække, men er siden 2021 steget en smule.

– De seneste år har beskæftigelsen været i fremgang, og der har været et stort politisk fokus på at hjælpe flere unge godt på vej til at få job og uddannelse. Jorden har været gødet for bedre tider. Alligevel ser vi ikke nogen positiv udvikling, siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

De cirka 43.000 unge uden job og uddannelse svarer til 6,3 procent af alle 15-24-årige. Andelen faldt en smule fra 2016 til 2021, men har siden da ligget på mellem 6,3 og 6,4 procent.

Der er dermed fortsat langt til den politiske uddannelsesmålsætning, som et bredt flertal i Folketinget aftalte i 2017. Målsætningen er, at andelen skal være halveret i 2030 i forhold til basisåret, 2016. Det betyder, at højest 3,5 procent af de 15-24-årige må være uden job og uddannelse i 2030.

– I de seneste år har politikerne erkendt, at vi har et stort problem. De har blandt andet søsat den forberedende grunduddannelse. Vi mener, at det er rigtigt set. Den her gruppe af unge har behov for mere håndholdte og målrettede indsatser. Spørgsmålet er alligevel, om der bliver gjort nok. Tallene tyder ikke på det, siger Emilie Damm Klarskov.

Unge defineres som at være uden job og uddannelse, hvis de hverken er i arbejde, i gang med en uddannelse eller har gennemført mindst én ungdomsuddannelse. Man indgår i statistikken, hvis man er uden job og uddannelse i september et givent år. Definitionen følger Børne- og Undervisningsministeriets metode.

Mange er uden job og uddannelse i flere år

Analysen viser også, at unge, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, ofte gør det i længere tid.

Seks ud af ti unge, der var uden job og uddannelse i 2019, var også en del af gruppen året efter. Lidt over halvdelen var også uden job og uddannelse to år efter, og tre og fire år efter var lidt under halvdelen stadig uden job og uddannelse. Tendensen er stabil hen over de seneste år.

– Det er tydeligt, at det er et vedvarende problem for de her unge at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Derfor er det vigtigt, at vi sætter tidligt ind med den rette støtte og gode tilbud. Ellers risikerer vi at efterlade en alt for stor gruppe af udsatte unge på perronen, siger Emilie Damm Klarskov.

– Hvis man har været en del af gruppen på et tidspunkt som ung, er der en øget risiko for at ende uden uddannelse. Og så vil man altså blive en del af det ufaglærte arbejdsmarked, der er forbundet med højere grad af jobusikkerhed og lavere indkomst, siger Emilie Damm Klarskov.

Gymnasierektor langer ud efter karakterkrav

Af

-

12:18 - 21. maj

2023.03.15@10.01.05_1 — Jørgen Lassen, Fredericia Gymnasium. Foto: AVISEN

Eksamensperioden er traditionelt en tid med højt pres og nervøsitet blandt eleverne i Fredericia Kommune. Fredericia Gymnasium arbejder aktivt for at støtte deres elever gennem denne krævende tid. Her er nogle perspektiver og strategier fra skolens rektor, Jørgen Lassen.

I mange år har eksamenstiden været forbundet med en vis grad af nervøsitet og stress blandt eleverne. Dette er en udfordring, som Fredericia Gymnasium har været opmærksom på og aktivt forsøgt at afhjælpe. Skolens rektor, Jørgen Lassen, understreger vigtigheden af at støtte eleverne gennem denne tid og dele sin indsigt i historikken og de aktuelle initiativer, der er på plads for at hjælpe dem med at håndtere eksamensangst. Han forklarer:

– Der har altid været elever, der har været nervøse ved eksamenstid. Vi kører et forløb op til eksamen, hvor studievejlederen laver et kursus for eksamensangst. Det her er specifikt for dem med angst. Igennem alle år har der været spænding ved eksamenstid, står der i en tale fra 1964, jeg faktisk sidder og læser nu. Det er ikke noget nyt, at eksamen frembringer stress, siger Jørgen Lassen

Lassen mener, at mange elever generelt trives godt i deres daglige skolegang, men han erkender også, at eksamenstiden kan være særligt udfordrende og stressende for dem, der allerede oplever pres i deres liv. Denne periode intensiverer ofte de eksisterende bekymringer, hvilket kan gøre det ekstra svært for disse elever at fokusere og præstere optimalt.

– Eleverne har altid været nervøse, og jeg køber ikke den med, at de unge ikke trives. De fleste trives jo. Jeg kender ikke undersøgelsen, men dem der er udfordret, bliver ekstra udfordret i eksamenstiden, hvor de tænker på, hvad de skal op i, og hvordan det kommer til at gå. Vi gør meget for at imødekomme det. I stedet for at have fokus på, hvordan man klarer sig indtil nu, har vi fokus på, hvor man skal hen. Det bliver der måske ikke skrevet nok om. Vi gør meget, og jeg synes ikke skolen nu er præget af angst men hygge og sidste undervisning i det enkelte fag osv., forklarer Lassen.

Rektoren fremhæver også, hvordan den overordnede diskurs om gymnasieuddannelsen i samfundet kan have en betydelig indvirkning på elevernes stressniveau. Når der tales ned om uddannelsen eller rettes skarpt fokus mod erhvervsuddannelserne, kan det skabe usikkerhed og bekymring blandt eleverne om deres valg af uddannelsesretning og fremtidige muligheder.

– Jeg tror, der er et element af, hvad det er for en diskurs, der bliver sat og hvordan man taler om STX fremadrettet. Det handler meget om fokus på erhvervsuddannelserne og STX bliver talt ned. Det handler om adgangskrav og sådanne ting, og det kan være med til at give lidt angst, ligesom når man taler om klimaangst. Jeg kunne godt frygte, at der er nogen der lider under det her med, om det er godt nok at gå på STX. Man skal huske den værdi gymnasiet har til arbejdsmarkedet og vores velfærdssystem og til det enkelte menneske og familien, siger Jørgen Lassen.

Jørgen Lassen understreger også vigtigheden af at håndtere karakterkrav og evaluering på en måde, der støtter elevernes læring og trivsel. Han mener, at det er afgørende at finde en balance mellem at opretholde høje akademiske standarder og at skabe et trygt og støttende læringsmiljø, hvor eleverne kan udvikle sig uden unødig stress.

– Den danske befolkning ser det som en ret, at deres barn skal have en rød studenterhue på hovedet. Det er for mange familier nøglen til at få et liv med mange valg på mange hylder. Hvis der kommer et forøget krav til over fem i karaktergennemsnit, som det er nu, kommer der større karakterfokus end nu. Der har vi været gode til at have fokus på øverum fremfor prøverum. Vi giver ikke karakter i starten og har fokus på informativ evaluering for at arbejde trygt med læring fremfor at der skal præsteres. Hvis vores krav sidste år var seks i karakter, så i stedet for eksempelvis otte pladser havde vi haft seks. Var kravet syv, var det fem i stedet, slutter Jørgen Lassen.

Fredericia Gymnasium arbejder målrettet på at skabe et miljø, hvor eleverne kan trives, selv i pressede tider. Med kurser for eksamensangst og et fokus på langsigtet læring og trivsel, forsøger skolen at reducere stress og skabe en mere positiv oplevelse for eleverne i deres afgørende gymnasieår.

Royal Run-ansvarlig stolt dagen derpå

Af

-

12:01 - 21. maj

Keld Vestergaard, eventansvarlig for Royal Run i Fredericia, stråler af stolthed dagen derpå. “Det meste forløb, som det skulle, og Fredericia blev vist frem på bedst mulige vis,” siger han med et smil. En dag, der uden tvivl vil blive husket af både deltagere og tilskuere, forvandlede byen til et festligt mekka.

Det var et spektakulært syn, da Royal Run fandt sted i Fredericia mandag. Byen var fyldt med mennesker, der spændt ventede på Kong Frederiks ankomst ved Østerstrand. Fra tidlig morgen til sent på eftermiddagen var bymidten levende med mennesker, der nød de mange boder og butikker, der holdt åbent for anledningen.

Keld Vestergaards dag sluttede ikke, da han kom hjem i privaten. Han tændte straks for tv’et for at spole tilbage og se Royal Run og vurdere, hvordan Fredericia fremstod.

– Der har ikke været nogen trælse hændelser, så det har været rigtig godt. Der har været enkelte ting, som kunne have været lidt bedre. Det var i forhold til shuttlebusserne, der ikke nåede at transportere et hold ind, som skulle have løbet ti kilometeren, så dem måtte vi sætte til at løbe fem kilometeren, og det er det eneste, der rigtigt er at sætte en finger på, siger Vestergaard.

Én fik ildebefindende

Der opstod en enkelt episode, hvor en person havde brug for lægehjælp, men det blev håndteret hurtigt og effektivt af de tilstedeværende læger og førstehjælpere. Situationen blev løst uden yderligere komplikationer, og personen modtog den nødvendige behandling på stedet.

– En omkring Østerstrand fik et ildebefindende, men vi har fået at vide, at vedkommende har det godt igen. Der blev reageret hurtigt og tilkaldt hjælp, forklarer Vestergaard.

Et af de store fokusområder op til dagen var at sikre, at løberne ikke blev dehydrerede i varmen. Forberedelserne omfattede omhyggelig planlægning og opsætning af ekstra vanddepoter langs ruten, så deltagerne kunne få adgang til væske på flere steder undervejs. Varmen var en betydelig faktor, og arrangørerne ville være sikre på, at alle løbere, uanset deres erfaring og fysiske form, havde tilstrækkelig mulighed for at holde sig hydreret.

– Vi havde sat ekstra vanddepoter op, og noget af det, man godt kunne frygte, var, om folk dehydrerede i solen, hvis de var inde at se kongen allerede ved 10-tiden, men først skulle løbe klokken 14:00. Der er også mange førstegangsløbere, og hvordan reagerer de? Det gik heldigvis godt, siger Keld Vestergaard.

Ros til arrangementet

Det er endnu for tidligt at sige, hvor mange mennesker, der var i Fredericia i løbet af mandagen. Keld Vestergaard fortæller, at de kommer inden for de nærmeste dage og vil blive delt med offentligheden. Fornemmelsen er, at der var rigtig mange mennesker.

– Der var rigtig mange mennesker nede på stranden, da kongen kom. Det mindede faktisk lidt om en Tour de France-etape, da han skulle op ad bakken mod startområdet. Det var virkelig fedt. Inde i gågaderne var der også gang i den, og frem til 17-18 tiden var der mange mennesker i og omkring rådhuspladsen ved boderne der, siger Keld Vestergaard.

Tilbagemeldingerne fra både Royal Run og Kongehuset har været yderst positive. De har udtrykt stor tilfredshed med, hvordan arrangementet blev afviklet, og roste både organiseringen og den gode stemning blandt deltagerne og tilskuerne.

– Både Royal Run og Kongehuset er kommet med gode tilbagemeldinger, så det er vi rigtig glade for. Det, vi leverede, kan vi godt være stolte af, slutter Keld Vestergaard.

Mange måneders forberedelse kulminerer til Royal Run

Kongelig glans og lokal eufori til Royal Run i Fredericia

88.000 kunder skal have ny bank

Af

-

08:48 - 21. maj

Sydbank A/S og Coop amba har indgået en aftale om, at Sydbank overtager Coop Bank A/S. Efter overtagelsen vil Coop Bank A/S blive et 100 procent ejet datterselskab af Sydbank.

Handlen omfatter også et strategisk partnerskab, der sigter mod at skabe attraktive værditilbud for både Coop Bank A/S’ kunder og Coop Danmarks øvrige medlemmer. Dette samarbejde forventes at øge forretningsomfanget i Coop Bank A/S.

Handelsprisen er aftalt til at inkludere værdien af egenkapitalen på overtagelsesdagen tillagt 89 mio. kr. Den endelige købesum kan først fastsættes på overtagelsesdagen, men den foreløbigt beregnede købesum beløber sig til 345 mio. kr.

Gennemførelsen af handlen afhænger af godkendelser fra både Finanstilsynet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Disse betingelser forventes at blive opfyldt inden 31. juli 2024.

– Jeg glæder mig over, at vi køber Coop Bank og samtidig indgår en partnerskabsaftale med Coop Danmark. Banken adskiller sig fra Sydbank og andre traditionelle banker ved at være lykkedes med at skabe en enkel bank med effektive processer. Banken er et unikt tilbud til de kunder, der sætter pris på få og enkle valgmuligheder, siger Sydbanks administrerende direktør Karen Frøsig.

Handlen omfatter cirka 88.000 kunder, hvoraf 21.000 er NemKonto-kunder. Coop Bank A/S har udlån på 1,3 mia. kr. og indlån på 3,1 mia. kr. Sydbank forventer, at købet af Coop Bank vil forbedre koncernens årlige resultater med cirka 40 mio. kr. efter skat. Samtidig forventes det, at handlen vil medføre et fald i Sydbank-koncernens kapitalprocenter på omkring 0,5 procentpoint.

Gentager succes med fodboldskoler for kræftsyge børn

Af

Mille Dyhrberg

-

08:27 - 21. maj

For andet år i træk går DGI Fodbold og Børnecancerfonden sammen om at give børn med kræft og deres søskende en helt særlig dag med fodboldskoler i Aarhus og Kongens Lyngby.

I et langt sygdomsforløb er det vigtigt med positive oplevelser. Derfor arrangerer DGI og Børnecancerfonden igen i år to livsbekræftende fodboldskoler for børn med kræft og deres søskende.

I år samles flere end 50 børn for at deltage i aktiviteter, der fokuserer på glæden ved at drible, jonglere og have det sjovt med bolden i centrum. De deltagende børn er børn med kræft samt deres søskende, der alle vil få muligheden for at skabe positive og mindeværdige oplevelser sammen.

Lørdag d. 25. maj 2024 triller bolden hos ASA Fodbold i det centrale Aarhus, og den 1. juni er det Lundtofte Boldklub i Kongens Lyngby, der kridter banerne op til fællesskab, leg og glæde.

En oplevelse for livet
Børnene får en helt unik oplevelse, hvor de for en stund kan sætte bekymringer om deres sygdom og hospitalsbesøg på pause. De er ofte trukket ud af fællesskab under deres kræftforløb. Derfor er det en stor glæde for Børnecancerfonden, at DGI Fodbold bakker op om børn med kræft.

– Vi er meget stolte over vores samarbejde, som giver børnene en oplevelse for livet. DGI´s store støtte skaber også opmærksomhed på børnekræft og inviterer til fællesskab, lyder det fra direktør i Børnecancerfonden, Marianne Benzon Nielsen.

Børnecancerfonden samarbejder i forvejen med DGI Fodbold om alle fodboldskoler i landet. Fondens navn blev trykt på alle t-shirts til DGI’s fodboldskoler i 2022 og 2023, og det samme sker i år. Derfor vil børnene i Aarhus og Kongens Lyngby også drible rundt med Børnecancerfonden på maven.

Sætter glæden i spil
Hos DGI Fodbold er de glade for, at de kan være med til at give børn med kræft en dag med fodboldskole.

– Vi er rigtig glade for, at vi igen i år kan tilbyde positive oplevelser for kræftramte børn og deres familier i samarbejde med Børnecancerfonden og de to værtsklubber, ASA Fodbold og Lundtofte Boldklub. Vi er stolte over, at vi for tredje år i træk bidrager til at sætte fokus på Børnecancerfondens vigtige arbejde og sætter glæden i spil for de sygdomsramte familier på de to fodboldskoler, siger Lars Møller.

Børnene og deres familier deltager gratis på fodboldskolerne. Pressen er velkommen ved tilmelding.

Rektor vil ikke belaste gymnasieelever mere end højst nødvendigt

Af

-

07:53 - 21. maj