Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, regionerne og de ansvarlige politikere er blevet afsløret som dilettanter og bullshittere med alt for høj cigarføring og alt for lidt føling med de mennesker, der har brug for et velfungerende sundhedsvæsen. 

Det er en skandale at direktørlønningerne i magtens korridorer ikke har kunnet frembringe klare løsninger på sundhedsvæsenets udfordringer. Undskyldningerne om det voksende behov og en demografi med flere ældre borgere er latterlige, fordi man har kunnet se tallene hos Danmarks Statistik i årtier og forberedt sig. Kendsgerningerne er at sundhedsvæsenet hænger i laser og pjalter. 

Samtidig med at lægerne hver for sig stikker millioner af kroner i lommen om året, mangler der sygeplejersker og plejepersonale. Lægestanden har på det groveste udnyttet lægemanglen til at berige sig selv, for staten betaler en formue for selv banale receptudskrivelser. Mens lægerne konstant forøger deres profit, så er de øvrige sundhedsmedarbejdere til grin. For de forventes at arbejde på helt urimelige vilkår og for dårlige lønninger.

Uanset hvem på direktørgangene der har udtænkt den plan, så er de afsløret som idioter. For det er umuligt at rekruttere personale. Sundhedsvæsenet befinder sig i begyndelsen af en større krise, der kan give rystelser i hele det danske samfund. Supersygehusene tvinger i forvejen danskerne ud på landevejene, hvor de belaster vejnettet og parkeringsforholdene. Samtidig er mange lokalsamfund blevet latterliggjort af regionerne, der har fjernet deres adgang til lægevagter, sygehuse og helt ordinære sundhedstilbud.

I disse tider afsløres det, at det hele er løgn: Vi har ikke verdens bedste sundhedsvæsen.

Hvis man ikke har en bil, så kan man godt forberede sig på store udfordringer, hvis man bliver syg. Er man så heldig at have bil eller hjælp til transport, så risikerer man at blive smidt på gaden, uanset hvad man fejler, også midt om natten. Kilderne til fejl i sundhedssektoren er eksploderet. Det sker i takt med at den politiske vanvidskurs, styret af spindoktorer og embedsdirektører, udmønter sig i en regelret katastrofe for det danske sundhedsvæsen.

Det er idioter, der leder sundhedssektoren. For de har systematisk kørt personalet i sænk, samtidig med at de fiktive forestillinger om, hvordan man kan få folk til at arbejde på horrible vilkår, fører til tab af menneskeliv. Det gælder i hele sektoren, hvor selv plejen af ældre er blevet reduceret til nødpleje og sovetid. Alle områder beretter om personalemæssige kriser. Ikke alene på grund af arbejdsforholdene, men også på grund af den teknokratiske topstyring, hvor lederne ikke forstår elementære udfordringer som omsorg og tid. De er i stedet for beskæftiget med spin og propaganda, og ikke mindst med at lukke dårlige historier ned i pressen.

Løsningerne på sundhedskrisen er svære at få øje på. Det kommer til at tage lang tid at rette op på årtiers planøkonomiske tankegang om storcentralisering og udsultning af lokalsamfundene. Men det begynder med at der skal uddannes mange flere læger, så der kommer konkurrence indenfor lægefaget, og lægemanglen forsvinder. Dernæst skal man påbegynde opførelsen af nye, lokale sygehuse, der skal håndtere almindelige sygdomme, skadestue og lægevagt. Om så supersygehusene skal rådne op, så er der absolut ingen grund til at have dem til noget som helst andet end specialiserede behandlinger. Det er fortsat nødvendigt at prioritere behandlingen der, hvor patienterne lever, frem for at tvinge patienter og pårørende ud i daglange rejser: 

Forstå det dog, der er ingen, absolut ingen, der synes fjernhospitaler er en god ide.

Endeligt, så skal man betale en ordentlig løn til personalet. Sygeplejersker og andet plejepersonale skal have et markant lønløft, der passer til deres ansvar mellem liv og død, så man samtidig sikrer at andre vil søge ind i fagene. Det må være slut med at disse faggrupper er til grin, fordi de kan se lægerne skovle penge ind, samtidig med at de står med de sene aften og nattevagter, og knap nok kan nå at løbe fra sted til sted.

Danskerne vil gerne betale for et godt sundhedsvæsen. Det har stor betydning for den enkelte borger, at der er tryghed i sundhedsspørgsmål. Erhvervslivet profiterer også af samfundets evne til at behandle borgerne. Den nuværende situation er frembragt af virkelighedsfjerne symbolpolitikere og spindoktorer, der kun kan se de korte strækninger, nemlig de kommende valg. Sundhedssektoren har brug for langsigtet planlægning, hvor det er bedre at have for meget kapacitet end for lidt. Det er et af de få områder, hvor borgerne kræver en stærk offentlig sektor.

Derfor er det nødvendigt med et markant kursskifte nu.