Juleaften nærmer sig, og hvert år opdaterer de forskellige meteorologiske værter deres ”Hvid juls-barometer”. Drømmen om den hvide jul som en ægte jul har eksisteret længe, og aviserne har også fokuseret på det. For hundrede år siden var der dog dårlige udsigter. I Fredericia kunne borgerne læse denne nedslående melding den 23. december 1922:
”Vi har spurgt paa Meteorologisk Institut om Julevejret, og Svaret lyder: Vejret bliver antagelig som det er i Øjeblikket, og maaske faar vi endda mere Blæst og Regn, saa det er mest sandsynligt, at vi faar rigtig daarligt Julevejr. Langs Vestkysten er det meget haard Kuling, og det regner helt op til Skagen. Ogsaa Bornholm har haard Kuling. Vi har praktisk talt ingen Chancer for Sne og Frost, thi der ligger et meget lavt Lufttryk i Nærheden af Skotland, og da det er temmelig udbredt, er der ikke større Udsigter til Forandring.”
Det var jo en trist besked for julestemningen i Fredericia i 1922. Der har dog været hvid jul flere gange. Definitionen på en hvid jul er, at mere end 90 % af Danmark skal være dækket af sne den 24. december om eftermiddagen, og snedybden skal være mere end ½ cm. Siden år 1900 er det sket ni gange, nemlig i år 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010.
De snehungrende borgere i Fredericia i 1922 skulle således kun vente et enkelt år, så fik de en hvid jul i 1923. Det blev dog en voldsom oplevelse. Der var nemlig en stor snestorm juleaften, som skabte store trafikale problemer. Den 24. december 1923 blev indledt med snefygning og bidende frost tidligt på eftermiddagen, og kulminerende først på aftenen med en veritabel snestorm. Blæsten hvirvlede den fine sne op i store snedriver, som bremsede meget for trafikken både på landet og inde i Fredericia. Værst var det dog for DSB, da skinnerne blev dækket af et tykt lag sne. Derfor blev togtrafikken indstillet for en stor del fra kl. 8, således at mange strandede forskellige steder på deres tur juleaften. Det samme var gældende for de, der skulle med en bus juleaften. På Axeltorv ventede flere fredericianere i timevis i snestormen, inden de måtte give op og gå hjem. Julen i 1923 blev dermed ret mindeværdig for mange, men måske af de forkerte årsager.
Anderledes var det i 1938, hvor der også var en landsdækkende hvid jul. Dette år var sneen faldet i ugen op til jul, og det skabte dermed ikke de pludselige udfordringer den 24. december. Der var rigeligt med sne og fygninger i 1938 også, men især DSB var i stand til at håndtere det forholdsvist godt uden aflysninger og store forsinkelser.
I 1956 kom sneen også i dagene op til jul. Danmark var dækket af mellem 1 og 10 cm sne, men ved den næste hvide jul i 1969 lå sneen mange steder over 15 cm. Det var i dagene op til jul, at der faldt ekstra meget sne. Derfor var der den 22. december 1969 mange, der var bange for, at de ville sne inde juleaften. Det kolde vejr med klare frostgrader gav dog andre muligheder. I juledagene var mange således nede og løbe på skøjter ved Vester Voldgade og på voldgraven. På landsplan var der til gengæld sket noget i forhold til tidligere. I 1969 var det ikke kun DSB, der kunne blive påvirket af meget snevejr, det kunne lufttrafikken også. I 1969 var flytrafikken til og fra Københavns lufthavn bremset pga. dårligt sigte. Der var mange fly, der blev omdirigeret til Sverige og Tyskland.
Den største mængde sne juleaften oplevede Danmark dog i 1981. Dette år lå der mellem 20 og 40 cm sne over hele landet. Det var så slemt, så Danmark måtte indsætte den nyeste isbryder Thorbjørn for at åbne Limfjorden for sejlads. Det var helt usædvanligt, normalt blev isbrydere aldrig sat ind før senere på vinteren. I farvandene ved Fyn og bælterne var der desuden en del fast is og drivis, der var mellem 10-15 cm tyk.
Danmark oplevede de seneste tre tilfælde med hvid jul i 1995, 2009 og 2010. Herudover har der flere gange været tæt på hvid jul, men hvor man ikke kunne leve helt op til definitionen, hvor 90 % af Danmark skal være dækket af minimum ½ cm sne den 24. december om eftermiddagen. Sidste år var et af disse tilfælde, hvor store dele af Danmark var dækket af sne, men ikke nok.
Historien viser, at fortællingen om den ”rigtige” jul omfatter sne juleaften. Oftest dækker sneen ikke hele Danmark, men det er dog sket flere gange. Ofte bliver disse aftener til gengæld ledsaget af store trafikale udfordringer både før, under og efter juleaften. På den anden side giver det også mulighed for at komme ud i sneen og være aktiv på kælkebakkerne og måske skøjtebanerne. Uanset hvad, så ønskes I alle en rigtig glædelig jul.
