Inflationen har udhulet SU-indkomsten med over seks procent i år, hvilket lægger et markant pres på de studerendes økonomi. De studerende bør indstille sig på, at presset ikke fortager sig de kommende år, lyder det fra cheføkonom, der peger på fire gode råd til at forbedre studieøkonomien.
Gennem den seneste måned har landets studerende på de videregående uddannelser igen indtaget klasselokalerne, auditorierne og grupperummene på tværs af landet, men i år kan de konstatere, at det ikke blot er uddannelserne, der stiller nye krav til deres formåen.
Den meget høje inflation – der i juli blev målt til 8,7 procent, og som formentlig vil lande på 7,5 procent for hele 2022 sammenlignet med 2021 – lægger et hårdt pres på de studerendes økonomi, hvilket kan tvinge dem til at lave ændringer i både forbrug og levevis. Inflationen har allerede udhulet danskernes realløn med knap 4 procent, men for studerende er situationen endnu værre, fortæller cheføkonom i Spar Nord, Jens Nyholm:
– De studerende er blandt dem, der er mest pressede af inflationen. SU’en er kun steget med 1,2 procent det seneste år, og den høje inflation har dermed ført til en historisk udhuling af deres SU-indkomst på mere end 6 procent i år. Der er desuden en stor risiko for, at vi også de kommende år, mens vi omstiller samfundet til vedvarende og forhåbentlig billigere energikilder, skal leve med generelt højere priser på el og varme, som vil påvirke inflationen og betyde generelt højere renteniveau. Det vil altså med stor sandsynlighed blive dyrere at låne penge eller komme bagud med betalinger.
Fra årsskiftet får studerende en ny mulighed for at få studieøkonomien til at hænge bedre sammen. En lovændring betyder, at de studerende må tjene 17.876 kroner om måneden i 2023, før de skal betale noget af deres SU tilbage, og det er en stigning på 4.000 kr. i forhold til 2022. Det svarer til, at studerende må arbejde 25-30 timer mere om måneden ved en gennemsnitlig studieløn.
– Den øgede indkomstgrænse kan afhjælpe den pressede studieøkonomi. Dog er det ikke alle studerende, der arbejder så meget, at de får gavn af den øgede grænse. Med en almindelig studieløn skal man arbejde rigtig mange timer, før den nye grænse bliver aktuel, og det kan være svært at få til at passe med et fuldtidsstudie, siger Jens Nyholm.
Studerende, der ikke har mulighed for at afhjælpe presset fra prisstigningerne via den nye indkomstgrænse, kan derfor med fordel overveje andre måder at optimere deres økonomiske situation på. Jens Nyholm har i den forbindelse fire gode råd.
1. Læg et budget
Det er altid en god idé at lægge et budget. Uanset om man har en lille eller en stor indkomst, er det vigtigt at have et overblik over sine indtægter og udgifter, påpeger Jens Nyholm.
– Det kan måske lyde lidt kedeligt at lægge budget, men når man først har gjort det, kan man se fordelene, og der findes i dag adskillige løsninger, der kan hjælpe med det. Et budget giver et rigtig godt overblik og er en gardering mod uforudsete udgifter, for der kommer ikke pludselig en masse uventede opkrævninger. I den forbindelse er det en god idé at oprette en budgetkonto, hvor man får tilmeldt alle sine faste udgifter, så man løbende kan holde øje med dem, siger Jens Nyholm.
2. Lav en madplan
Hvis studerende laver en madplan – for eksempel for en uge ad gangen – kan de nøjes med at handle en eller to gange om ugen. Det sparer også tid, som blandt andet kan bruges på studiejobbet.
– Vi har nok alle prøvet, at vi kommer hjem fra arbejde eller studiet sidst på eftermiddagen uden at have en ide om, hvad vi skal have at spise. Det kan let ende med impulskøb og dyre løsninger. For eksempel er take away en af de poster, som studerende og andre bruger mange penge på, påpeger Jens Nyholm.
3. Gå efter de gode tilbud i supermarkedet
Hver uge kommer der nye tilbudsaviser fra supermarkeder og andre butikker, og de findes også online, hvis man ikke modtager trykte reklamer. Gode tilbud bør tages med i overvejelserne, når studerende handler.
– Der er gode muligheder for at spare penge på dagligvarer. Det har vi også set de seneste måneder, hvor danskernes forbrug i dagligvarebutikker ikke er vokset i samme takt som prisstigningerne, hvilket formentlig skyldes, at man dels jagter flere tilbud og dels i højere grad vælger discount.
4. Lav mad til flere dage, og spis sammen
Det er typisk billigere at handle stort ind, men der er også andre fordele ved, at man som studerende sørger for at fylde indkøbsvognen godt op.
– Det giver mulighed for at lave mad til flere dage på én gang og på den måde spare strøm. En anden mulighed er at arrangere samspisninger med andre studerende, hvilket udover besparelser jo også kan give en social gevinst, siger Jens Nyholm.
