Gymnasieeleverne fra 2K og 3K på Fredericia Gymnasium havde i går besøg af tidligere forsvarsattache, Carsten Rasmussen. Her fik eleverne et unikt indblik i den europæiske sikkerhedssituation og krigen i Ukraine.
Carsten Rasmussen leverede først oplæg til eleverne på 30 minutter, hvorefter der var plads til spørgsmål, og her havde eleverne mange spørgsmål, og Carsten Rasmussen gav, indenfor rammerne af sin tavspligt, eleverne en ekstraordinær indsigt i, hvordan og hvorfor det endte i krig, men også de mulige scenarier i de kommende måneder og år.
Mille Lorenzen fra 2.K og Leonora Druett fra 3.K fik begge meget med fra foredraget.
– Vi får et helt andet perspektiv og indblik i de problemstillinger, der går forud for invasionen i Ukraine. Vi får et indblik i, hvordan russerne har forberedt sig, hvordan de tænker og hvordan det aktuelle billede er, det er ikke noget, vi kan læse os til på samme måde. Samtidig fik vi spurgt ind til flere af problemstillingerne, så det er en god og anden måde at opnå viden på om situationen. Det er noget andet end, når historielæreren fortæller, siger Mille Lorenzen.
Leonara Druett er enig, for hende var hans oplæg et godt supplement til undervisningen.
– Vi har fået nogle nye nuancer, fordi han (Carsten Rasmussen) har været i Rusland. Han har oplevet mange af tingene på egen hånd. Han er førstehåndsvidne, så det giver andre dimensioner og billeder af, hvad der foregår i forhold til vores undervisning. Det er et godt supplement til vores undervisning, og vi får også nogle analyser og teorier, som vi kan bruge ved siden af. Det har været rigtig godt.
Carsten Rasmussen fortalte også eleverne, at de unge i byerne og storbyerne levede et normalt og forholdsvist frit liv før Ruslands invasion den 24. Februar. Det gjorde indtryk på Mille Lorenzen.
– Det er fedt at få et billede af, de unges hverdag og liv i Rusland i dag. Så det ikke kun handler om det mere magtpolitiske og deres ledere. Det var spændende at høre om deres frihed før den 24. Februar. Ud fra Carstens fortælling, virker de unge i Rusland jo meget lige som os, siger Mille, der også bed mærke i analysens detaljer:
– Det var vildt at høre, at man eksempelvis tappede blod fra befolkningen i stor stil op til krigen – mere end normalt, og at store dele af den russiske befolkning i starten delte billeder af dette på de sociale medier. Det var måske et tegn, der ikke blev taget så seriøst. Det er jo indlysende at fylde blodbankerne op i forbindelse med krigsdeltagelse.
Et andet spørgsmål, der blev debatteret, var om Danmark og vesten de facto er med i krigen, det mente Carsten Rasmussen ikke, men Leonora Druett ser flere nuancer på det område
– Tager jeg de artikler og generelt den viden, de teorier og analyser, vi har læst i samfundsfag og historie, hvor vi har arbejdet Danmarks og Vestens rolle, så virker det som om, at vi er i de facto-krig. Når dansk militærisenkram som kampvogne bruges til at befrie byer og dertil de mange sanktioner, samt den massive økonomiske støtte til ukrainerne, også militær, så er der noget om snakken, mener Leonara Druett.
Begge gymnasieelever følger med i, hvordan det udvikler sig i Ukraine, men de er ikke bekymret for Danmarks sikkerhed og grænser lige nu.
– Vi bekymrer os ikke, men omvendt gør det indtryk, når vi hører om det hele tiden, siger Mille Lorenzen og bliver suppleret af Leonara Druett.
– Vi følger da med i nyhederne, ser løbende hvad der sker, men vi går ikke at tænker på, at et NATO-land skulle blive invaderet, siger hun og slutter:
– Jeg tror, at det ender med et kompromis, men konsekvenserne vil vi alle mærke mange år frem. Det ser vi allerede nu med inflationen og de stigende energipriser.
