Louis Nielsen Fredericia tilbyder gratis synstest den 10.-16. oktober i anledningen af Synets Dag. En ny undersøgelse fra september 2022 viser, at 40 procent af os får undersøgt synet for sjældent, og det øger risikoen for at opdage øjensygdomme for sent

For to ud af tre af danskerne er synet den vigtigste sans, men 40 procent af alle voksne får synet undersøgt for sjældent. Det viser en ny undersøgelse fra september 2022, som Voxmeter har lavet for Louis Nielsen.

Derfor sætter Louis Nielsen Fredericia fokus på, hvor vigtigt det er med jævnlige synstest. Det sker i anledningen af WHO’s officielle mærkedag, Synets Dag, som i år ligger den 13. oktober. Butikken tilbyder gratis synstest i hele uge 41 – den 10.-16. oktober.

Kan opdage tegn på øjensygdomme

– Hvis man gerne vil passe på sit syn hele livet, er det vigtigt at få det undersøgt regelmæssigt – gerne hvert andet år, fortæller Gitte Brink Kristensen, som er klinisk fagspecialist hos Louis Nielsen.

Hun uddyber, at ved en synstest med sundhedstjek kan optikeren nemlig opdage tidlige tegn på de mest gængse øjensygdomme såsom grøn stær, og det bliver muligt at sætte ind med forebyggelse og behandling, inden synet tager skade.

– Grøn stær kan komme snigende og beskadige synet, inden man selv opdager det. Det kan til gengæld opdages tidligt i en synstest med sundhedstjek, fortæller Gitte Brink Kristensen.

4 ud af 10 går for sjældent til optikeren

Ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har lavet for Louis Nielsen, fik omkring 40 procent af danskerne sidst fik foretaget en synstest for 3 år eller længere tid siden.

Det billede genkender ejer og chefoptiker Michael Biegala fra Louis Nielsen Fredericia. I butikken oplever optikerne, at kunderne ikke får bestilt tid igen efter de anbefalede to år, og når de så kommer senere, bliver de overraskede over, at synet har ændret sig meget i mellemtiden.

– Vores syn ændrer sig hele livet. Går du med forkert styrke i dine briller eller kontaktlinser – eller helt uden, selvom du har brug for det, kan det gøre dig træt og svimmel, siger Gitte Brink Kristensen og tilføjer:

– Det er altså både for at passe på dit helbred i hverdagen og dine øjnes helbred på sigt, at regelmæssige synstest er vigtige. Også selvom du ikke normalt bruger briller.

Værd at vide:

Louis Nielsen Fredericia tilbyder alle kunder en gratis synstest med sundhedstjek den 10.-16. oktober. Husk at booke tid hos butikken på forhånd.
Torsdag den 13. oktober er det WHO’s officielle mærkedag World Sight Day – i Danmark kaldet Synets Dag – hvor optikere og andre fagfolk sætter fokus på synet, og hvordan man passer godt på det.
En undersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Louis Nielsen viser, at to ud af tre – svarende til 66 procent af danskerne – mener, at synet er den vigtigste sans. Undersøgelsen er lavet i september 2022 blandt 2.093 nationalt repræsentative respondenter over 18 år.
40 procent af respondenterne fik sidst foretaget en synstest for 3 år eller længere tid siden.
Louis Nielsens optikere anbefaler synstest med sundhedstjek hvert andet år, så øjensygdomme og ændringer i synet opdages i god tid.

0 0 votes
Article Rating
Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments